Distraktion i trafikken er farlig

Det er veldokumenteret, at førerfejl er den hyppigste årsag til ulykker. Det er beregnet, at op i mod 3/4 af samtlige ulykker kan tilskrives fejlvurderinger eller –handlinger hos føreren. En stor del af disse kan tilskrives distraktion og uopmærksomhed.

Af Thomas Troglauer

Distraktion forekommer, når bilisten foretager sig kørselsirrelevante aktiviteter, der tager opmærksomhed væk fra kørselsopgaven (1,2,3). Distraktion kan skyldes et utal af forskellige aktiviteter eller informationer både indefra og udenfor bilen (se figur 1).

                           
     Figur 1: Distraktioner både indenfra og udenfor bilen                        

Som det ses af figuren, kan distraktion forårsages af typiske dagligdags aktiviteter som at spise et æble eller tale med en passager. Indenfor det seneste årti er distraktion fra informationsteknologi (IT) blevet en væsentlig problemstilling. IT-udstyr kan opdeles i to kategorier: Kommunikations- henholdsvis sikkerhedsudstyr. Kommunikationsudstyr såsom mobiltelefoner eller bærbare computere er typisk aktiviteter, der er kørselsirrelevante. IT-baseret sikkerhedsudstyr er udviklet for at assistere bilister i at udføre bestemte kørselsopgaver mere sikkert, fx at holde den skiltede hastighed eller undgå kollisioner.

IT-baseret sikkerhedsudstyr falder typisk udenfor hovedgruppen af distraktorer, men der findes udstyr, der ligger i en gråzone mellem assisterende funktioner og distraktion. Fx kan navigationssystemer hjælpe bilisten med at finde vej. Hermed reduceres bilistens søgning efter vejnavne og dermed risikoen for at blive distraheret under denne proces. Omvendt rummer navigationsudstyr også risiko for, at bilisten bliver distraheret, fx hvis navigationsdisplayet er udformet uhensigtsmæssigt med uoverskuelige informationer.

Hvor distraktion kan knyttes til bestemte handlinger, genstande eller informationer er uopmærksomhed et mere diffust fænomen, der forekommer, når bilistens tanker eller opmærksomhed så at sige vandrer indad af sig selv eller gennem en association.     

Distraktion efterlader ikke sikre ”spor” som fx for høj hastighed eller utilstrækkelig bremselængde. Det er derfor vanskeligt at beregne det samlede antal ulykker, der skyldes distraktion eller uopmærksomhed.

En del undersøgelser, der er foretaget før udbredelsen af moderne kommunikationsudstyr, har bl.a. gennem analyser af ulykkesdatabaser eller spørgeskemaundersøgelser, forsøgt at beregne hvor mange ulykker, der sker som følge af distraktion (2, 4, 5). Selvom der er stor variation i både undersøgelsesdesign og metoder, indikerer undersøgelserne, at distraktionsulykker udgør 5 til 20 % af det samlede antal ulykker. Det fremhæves dog i flere af undersøgelserne, at den reelle andel af distraktionsulykker sandsynligvis er højere. Distraktion er typisk underrepræsenteret i ulykkesdatabaser og trådløst kommunikationsudstyr er ikke medregnet i de nævnte undersøgelser.

I en norsk spørgeskemaundersøgelse fra 1998 udspurgte forfatteren ulykkesinvolverede bilister om årsagen til ulykkerne (4). Blandt distraktorerne var  langt den hyppigste årsag samtale med passager (8 % af samtlige ulykker), derefter kom interaktion med børn (3 %) og afsøgning af vejnavn/nummer (2,5 %). Betjening af bilens udstyr, betjening af CD, betjening af radio udgjorde hver især omkring 1 %, mens rekla-meskilte, tabte genstande, rygning, indtagelse af fødevarer, insekter i bilen eller læsning af kort alle udgjorde under 1 %.

Selvom distraktion altid har været årsag til et betydeligt antal ulykker er det uklart, om udbredelsen af moderne kommunikationsudstyr har øget antallet af distraktionsulykker. Bortset fra den ovennævnte undersøgelse har størstedelen af forskningen i ulykker og distraktorer fokuseret på enkelte fænomener, som fx mobiltelefoner, radio/CD eller navigationssystemer. Typiske distraktorer som interaktion med børn, rygning, indtagelse af fødevarer etc. er stort set ikke belyst. Dette gør det vanskeligt at vurdere effekten fra distraktorer både enkeltvist og samlet. Der er derfor stort behov for at undersøge området yderligere.

 


 

Kilder:

1 Donmnez, B., Boyle, L.N., Lee, J.D. : Safety implications of providing real time feedback to distracted drivers, 39, 581-590 (2004)
2 Lee, J.D., Strayer, D.L: Preface to the special section on drivers distraction, Human Factors, 46 (2004)
3 Sheridan, T.B.: Driver distraction from a control theory perspective, Human Factors, 46, 587-599 (2004)
4 Sagberg, F.: Betydningen av mobiltelefonbruk for ulykkesrisiko i trafikken (1998)
5 Wang, J.S., Knipling, R.R., Goodman, M.J. The role of driver inattention in traffic crashes: New statistics from the 1995 crashworthiness data system. I proceedings of the 40th annual meeting of the association for the advancement of automotive medicine, 377-792 (1996)

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-03/Farlig-distraktion-i-trafikken
19 AUGUST 2019