Hvordan undersøger man distraktion?

Distraktorer forringer køreevnen, så bilisten bliver dårligere til at føre bilen, orientere sig eller reagere på kritiske situationer. Hvor problematisk en distraktion kan betegnes, er et dynamisk samspil mellem karakteren af distraktion, krav fra kørselsopgaven og eksponering. Jo tungere kravene er på de forskellige niveauer desto mere problematisk er en distraktor.

Af Thomas Troglauer

Forudsætningen for at kunne køre forsvarligt er, at bilisten har sine visuelle, mentale og motoriske ressourcer rettet mod kørselsopgaven. Det vil sige, at bilisten indhenter og bearbejder relevante trafikale informationer og omsætter disse i trafikale handlinger, fx opmærksomhed på egen placering ved skift i vognbane eller under svingmanøvrer.

Kørsel er en dynamisk opgave og kravene til opmærksomheden på de visuelle, mentale og motoriske niveauer varierer ganske betragteligt (2). Fx er antallet af relevante og irrelevante informationer højere i tæt myldretidstrafik i byen end på en motorvej om formiddagen. Ligeledes er kravene til både bilistens opmærksomhed og motorik betydeligt højere ved venstre-sving i et firbenet kryds med cykelsti, end ved kørsel på en motorringvej adskilt af midterrabat.

                             

Menneskets ressourcer er begrænsede (1). En grundlæggende præmis er, generelt og under kørsel i særdeleshed, at kun meget få objekter/informationer i omgivelserne bliver registreret i opmærksomheden. Al anden information bliver løbende erstattet af nye informationer fra omverdenen. Det betyder, at bilisten konstant afsøger og udvælger i den tilgængelige information fra vej- og trafikmiljøet.

Når føreren er distraheret, skal der udføres flere opgaver samtidig. Hvornår en distraktion tilkæmper sig så meget opmærksomhed, at det bliver problematisk for bilistens køreevne, afhænger derfor af et dynamisk samspil mellem kravene fra kørselsopgaven, og de ressourcer distraktoren kræver (se figur 1 nedenfor).

                 
   Figur 1: Forskellige faktorer påvirker distraktoren forskelligt                

Det vil sige, at en distraktion, der er krævende på flere af niveauerne (fx kompleks samtale i en håndholdt mobiltelefon) vil indebære en højere grad af belastning end distraktorer, der kun kræver begrænsede ressourcer (fx rygning). Effekterne vil dog også være afhængige af kompleksiteten i kørselssituationen. Distraktoren vil således have større negative indvirkninger i kørselssituationer med høj grad af kompleksitet (fx myldretid) end i situationer med en lav grad af kompleksitet (fx lige vej uden trafik). I princippet betyder det, at enhver distraktion kan være problematisk, hvis den foretages under uhensigtsmæssige forhold, men de kritiske situationer er typisk et resultat af høj belastning fra både kørselsopgaven og distraktionen.

Udover omfanget af distraktion og krav fra kørselsopgaven er det vigtigt at medtænke eksponeringen.

Eksponering dækker bredt over, hvor ofte og i hvilket omfang en distraktion forekommer. Det vil sige, at en distraktor, som er meget ressource-krævende, ikke nødvendigvis er problematisk, hvis den kun udføres i ganske kort tid eller meget sjældent.

Jo oftere en distraktion forekommer, desto længere tid er bilisten distraheret og des højere bliver risikoen for, at bilisten kommer i en ulykke. Eksponeringen er altså et mål for, hvor længe bilisten er distraheret, men ikke hvor distraheret bilisten er. 

Omvendt kan distraktorer, der kun i begrænset omfang lægger beslag på førerens ressourcer, føre til et betydeligt antal ulykker, hvis de udføres over længere tid eller hyppigt.

Der findes kun få undersøgelser af eksponering (3). For at kunne synliggøre sammenhængen mellem omfanget af distraktion med eksponering, er der altså behov for undersøgelser, der kombinerer disse to parametre.

 


 

 

Kilder:

1 Cooper, G. (1990): Cognitive load theory as an aid for instructional design, Australian journal of educational technology, 6 pp108-113.

Cnossen, F. (1999): Adaptive strategies and goal management in car driving, Rijksuniversiteit, Groningen, Nederland.

Forskningsinformation 3, 2005


http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-03/Undersoegelse-af-distraktion
19 NOVEMBER 2018