Overvågning og kontrol

Overvågning og kontrol fremhæves ofte som det eneste trafiksikkerhedstiltag, der på kort sigt (1-2 år) kan sikre markant forbedring af trafiksikkerheden. Af SUPREME rapporten fremgår det, at en fuldstændig overholdelse af færdselsloven skønsmæssigt vil reducere antallet af færdselsuheld med ca. 50 %.  

Af Mette Møller

I SUPREME projektet understreges det, at overvågning og kontrol (i det følgende blot betegnet kontrol) er meget effektive tiltag til forbedring af trafiksikkerheden. Den store effekt skyldes, at kontrol i særlig grad er effektiv overfor to af de væsentligste problemer: Overtrædelse af hastighedsgrænsen og spritkørsel.

Størst effekt opnås, når der foretages regelmæssig kontrol, og når kontrollen er synlig og vanskelig at undgå. Yderligere effekt opnås, når der suppleres med informationskampagner, der minder trafikanterne om, at risikoen, for at overtrædelser opdages og sanktioneres, er stor.

Af hensyn til befolkningens accept er det vigtigt, at bødeindtægter mv. anvendes til trafiksikkerhedsfremmende formål.   

Der er store forskelle med hensyn til, hvordan og hvor intensivt der foretages kontrol i forskellige lande. I SUPREME blev automatisk hastighedskontrol i henholdsvis Storbritannien, Frankrig og Holland valgt som bedste praksis, mens kontroller med alkometertest (prøve baseret på udåndingsluft) er valgt mere generelt som bedste praksis i forhold til at forebygge spritkørsel. I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af de valgte tiltag.

Automatisk hastighedskontrol

I alle tre ovenfor nævnte lande foretages automatisk overvågning af trafikanters hastighed på udvalgte steder. Hvis hastighedsgrænsen overtrædes, sendes der automatisk en bøde til køretøjets ejer. I Frankrig og Storbritannien kan ejeren efterfølgende gøre køretøjets fører ansvarlig, men det er ejerens ansvar at finde frem til føreren og sørge for, at bøden bliver betalt. I Storbritannien foretages hastighedskontrollen ved hjælp af et antal fast placerede kameraer, mens der i Frankrig anvendes en kombination af faste og mobile kameraer. Hastighedskontrollen foretages regelmæssigt. I Holland foretages hastighedskontrollen som strækningskontrol på udvalgte strækninger. Det indebærer, at der sker en beregning af gennemsnitshastigheden over en bestemt strækning (typisk flere kilometer). Kontrollen foretages 24 timer i døgnet 7 dage om ugen både på motorveje og landeveje.

I alle tre lande anvendes alle kontrolafgifter til vedligeholdelse af overvågningssystemet og/eller andre trafiksikkerhedsfremmende tiltag. Evalueringer viser et fald i antallet af uheld på og omkring kontrolstrækningerne fra 10 – 47 %. Den store variation afspejler blandt andet, hvor intensivt hastigheden kontrolleres. Udgiften til udstyr og vedligeholdelse varierer, men i alle tre lande er indtægterne større end udgifterne. Som eksempel kan det nævnes, at strækningskontrollen i Holland det første driftsår medførte cost-benefit forhold på mellem 1:1,7 og 1:3,5 uden indregning af besparelser i uheldsomkostninger.

Spritkørsel

På dette område blev anvendelse af alkometertests (prøve baseret på udåndingsluft) valgt som bedste praksis. Kontrollen foretages af politiet, der standser tilfældige trafikanter og tester deres alkoholpromille. Brug af alkometertest er den hyppigst anvendte metode til kontrol af spritkørsel, og er udbredt i mange europæiske lande. Finland er det land, der flittigst gør brug af testen, idet 34 % af motorførerne testes. Alle evalueringer viser, at brug af alkometertest har en positiv effekt på trafiksikkerheden. Jo mere der testes, jo større effekt. I Norge skønnes det, at en tredobling i omfanget af kontrol ville føre til 3 % færre trafikdræbte. Endvidere skønnes det, at besparelserne ville overstige udgifterne med en faktor 1,2.

Justitsministeriet planlægger i 2008 en forsøgsvis opstilling af et antal fastmonterede og ubemandede hastighedskameraer på særligt udvalgte strækninger. Forsøget forventes at køre i 12 måneder med efterfølgende evaluering.   

Relevans for Danmark
Automatisk hastighedskontrol med mobile kameraer såvel som alkometertest anvendes allerede i Danmark, men resultaterne fra SUPREME indikerer, at indsatsen kan gøres endnu bedre. 

Med hensyn til hastighedskontrol kan indsatsen forbedres på følgende måde: 1) Supplere de mobile kameraer med faste kameraer, da disse er billigere i drift. 2) Udvide omfanget af overvågning til flere vejtyper. 3) Anvende strækningskontrol. 4) Anvende bødeindtægter til trafiksikkerhedsfremmende tiltag.

Baseret på anbefalingerne i SUPREME vedrørende spritkørsel kan den danske indsats forbedres på følgende måde: 1) Udvide omfanget af kontrol. 2) Brug af nyere udstyr hvor alkometertesten har retsgyldighed og derfor overflødiggør en opfølgende blodprøve på politistationen.

 

 


 

Kilder: 

www.transport.dtu.dk
Supreme: Bedste praksis for trafiksikkerhed. Håndbog om foranstaltninger på nationalt niveau
Supreme: Country Report Denmark
http://ec.europa.eu/transport/roadsafety/publications/projectfiles/supreme_en.htm
Thematic Report: Enforcement 

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-04/Overvaagning-og-kontrol
28 MAJ 2020