Ældre bilister i kørselssimulator

Inden for ældreområdet har der længe været et ønske om at anvende kørselssimulatorer til at teste om en ældre bilist er egnet til at køre bil. Evalueringsundersøgelser peger dog på, at det endnu ikke er hensigtsmæssigt at anvende simulatorer til dette. I stedet kan kørselssimulatorer anvendes til at undersøge specifikke faktorers indflydelse på kørselsadfærd og derved bidrage med vigtig viden til at øge trafiksikkerheden.

Af Annette Meng

Validering af simulatorer er et vigtigt led i udbredelsen af brugen af simulatorer. Validering dækker over, hvor realistisk en simulator er i stand til at repræsentere virkeligheden og dermed få bilister til at agere, som de ville i den virkelige trafik. Et valideringsstudie af VTI’s kørselssimulator peger på, at kørselssimulatorer ikke er egnede som redskab til eksempelvis generelle evalueringer af ældre bilisters køreegnethed, da simulatorens validitet var bedst for ældre bilister, der ikke havde vanskeligt ved at køre bil. Derimod er simulatoren velegnet til at besvare spørgsmål, som fx hvordan bestemte faktorer påvirker ældre bilisters køreadfærd. Det er primært køreadfærd på det taktiske niveau, der kan undersøges i en simulator, se boks.

Kørselssimulatorer er bedst egnede til at undersøge adfærd på det taktiske niveau

Det strategiske niveau involverer planlægning af ruten, der skal køres. Fx at vælge mellem den store direkte og hurtige vej eller en omvej, der til gengæld er mindre trafikeret. Altså bliver beslutninger på det strategiske niveau ofte taget, før selve bilkørslen påbegyndes.

Det taktiske niveau involverer at begå sig i den umiddelbare trafik, eksempelvis beslutninger om hvorvidt det er sikkert at overhale eller sørge for, at der er passende afstand til andre trafikanter mv.

Det operationelle niveau dækker over den umiddelbare manøvrering af bilen, hvilket i høj grad er automatiserede handlingsmønstre. Eksempler kan være at bremse og skifte gear mv.

Ældre bilisters adfærd i lyskryds

Et canadisk/amerikansk simulatorforsøg har netop undersøgt køreadfærd på det taktiske niveau. Begrundelsen for undersøgelsen var, at ældre bilister er overrepræsenteret i krydsuheld (intersection crashes). For at udvikle effektive tiltag til at reducere de ældres uheldsrisiko i lyskryds er det nødvendigt at opbygge et indgående kendskab til, hvilke faktorer og hvilken adfærd, der forårsager denne øgede risiko. Resultaterne viste, at ældre bilister (65+) oftere ikke når igennem krydset, før det bliver rødt, når de kører over for gult lys. Det skyldes ikke en bevidst overtrædelse af færdselsloven, men kan forklares med de ældre bilisters taktiske kørselsstrategi.

Forsøget viste nemlig, at de ældre bilister gennemsnitligt nærmede sig lyskrydset med en lavere hastighed end de yngre bilister. Dette medvirkede til, at de ældre bilister oftere placerede sig korrekt ved stoplinien, når de stoppede for gult lys. Men når de kørte over for gult lys, bevarede de ældre bilister hastigheden, hvorimod de yngre bilister accelererede. Det betød, at de ældre bilister oftere stadig opholdt sig i krydset, når lyset var skiftet til rødt. Ældre bilister foretrækker tilsyneladende at bevare en konstant hastighed, hvor de yngre decelererer og accelererer mere. Disse resultater indikerer, at justering af timingen af skiftet fra gult til rødt lys sandsynligvis kan medvirke til at gøre lyskryds mere sikre for ældre bilister.

Simulatorsyge
Nogle mennesker bliver utilpasse, når de kører i en simulator. Symptomerne er de samme som ved køresyge. Dette skyldes til dels, at den visuelle oplevelse ikke matcher den fysiske oplevelse af kørslen.

At observere ovennævnte adfærd i trafikken er yderst vanskeligt, da der er mange faktorer, der påvirker trafikantens adfærd, og disse tilmed ikke alle er synlige for observatøren. En lukket bane med et lyskryds ville øge den eksperimentelle kontrol, men det kan hurtigt blive dyrt og omstændeligt. Det er her kørselssimulatoren har en fordel. Det er muligt at sikre, at alle forsøgspersonerne oplever nøjagtig den samme trafikale situation og derved isolere den faktor, man ønsker at undersøge – i dette tilfælde adfærd i lyskryds med fokus på trafikanter i forskellige aldersgrupper.

Ældre bilister bliver oftere dårlige i simulatorer

En særlig udfordring ved brug af simulatorer til ældre bilister er, at forekomsten af simulatorsyge er større blandt de ældre. Der er blevet rapporteret helt op til 60 % frafald pga. simulatorsyge. Bekymringen i forhold til forskning er, at simulatorsyge kan være forbundet med en ukendt variabel, som ligeledes har betydning for uheldsrisiko. Derved risikerer man, at det specielt er de ældre med øget uheldsrisiko, som falder fra i disse undersøgelser og at vigtige resultater derved går tabt. Derfor er der i fremtiden behov for forskning, der undersøger, om der er en relation mellem simulatorsyge og uheldsrisiko.

 


 

Kilder:

Caird, J. K., Chisholm, S. L., Edwards, C. J. & Creaser, J. I. (2007).  The effect of yellow light on older and younger drivers’ perception response time (PRT) and intersection behaviour. Transportation Research Part F, Vol. 10, pp. 383 – 396.

Hakamies-Blomqvist, L., Östlung, J., Henriksson, P. & Heikkinen, S. (2000). Äldre bilförare i simulator – En validerindsstudie. VTI rapport 464. Väg- och transportforskningsinstitutet.

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-05/Aeldre-bilister-i-koerselssimulator
28 MAJ 2020