Har rumleriller en effekt

På VTI (Statens väg- och transportforskningsinstitut) i Sverige har man en avanceret simulator med bevægelig base. I denne har man undersøgt effekten af forskellige typer af rumleriller.

Af Annette Meng

Af etiske årsager er det naturligvis ikke muligt at undersøge, om bilister, der falder i søvn under kørsel, bliver vækket af rumleriller i forsøg på rigtige veje. Derfor er det oplagt at undersøge det i en simulator. Dog kræves det, at simulatoren kan simulere rystelserne, samt lyden, som rumleriller frembringer, når man kører på dem. Det kan man i en simulator med bevægelig base, som findes på VTI.

På VTI gennemførte forskerne et forsøg, hvor man undersøgte effekten af forskellige typer af rumleriller. Den største bekymring ved forsøget var, om forsøgspersonerne kunne falde i søvn, mens de kørte i simulatoren. For at øge chancen for at de faldt i søvn, bestod forsøgspersonerne af skifteholdsarbejdere, og forsøgene blev gennemført om morgenen umiddelbart efter deres nattevagt. De fleste af forsøgspersonerne faldt da også i søvn op til flere gange.

Simulatorer kan programmeres til automatisk at indsamle data, hvilket igen er en stor fordel ved simulatorer. I dette forsøg blev flere variable målt: fx tiden, fra forsøgspersonen afveg fra kørebanen, til pågældende var korrekt placeret på kørebanen igen, tiden, siden sidste gang pågældende havde afveget fra kørebanen, antal ratkorrektioner pr. minut, hastighed mv. For at checke forsøgspersonernes vågenhed, blev deres hjerneaktivitet og øjenaktivitet målt. De blev endvidere bedt om at angive, hvor trætte de følte sig ud fra en bestemt skala.

Rumleriller har en effekt

Ud over at måle, hvor effektive de forskellige typer af rumleriller var til at vække bilisterne, blev bilisterne spurgt om, hvilken type af rumleriller de foretrak. Selvom flere af forsøgspersonerne mente, at rumleriller kunne få bilister til at reagere uhensigtsmæssigt (muligvis ved at forskrække bilisterne?), og at de måske kunne medvirke til, at bilister kørte længere uden pause, foretrak flertallet af forsøgspersonerne de mere aggressive typer af rumleriller. Baseret på de samlede resultater konkluderer forskerne, at der ikke er nogen risiko forbundet med de mere aggressive typer af rumleriller, som dem man anvender i Sverige. Men også de mindre aggressive rumleriller viste en effekt.

Simulatorer kan programmeres til selv at indsamle data
Simulatorer kan programmeres til at registrere fx forsøgsper-sonens hastighed, placering på kørebanen, antal ratkorrektioner pr. minut, hvilken styrke, der trædes på bremsen med og meget mere. Dette gør det nemt at indsamle store mængder data i forbindelse med kørslen, uden at der kræves ekstra udstyr.

Forskerne gør dog opmærksom på, at simulatoren kun simulerer kørsel i en personbil. På baggrund af disse resultater kan forskerne derfor ikke sige noget om, hvilken effekt de forskellige typer af rumleriller har på lastbil- og buschauffører eller førere af varevogne. Her er det måske kun de mere aggressive rumleriller, der har en effekt. Resultaterne viser heller ikke, om der er en langsigtet effekt af rumlerillerne. De mere aggressive typer af rumleriller kan eventuelt give støjgener i nabolaget, men det er ikke muligt at undersøge dette i simulatoren.

Alt i alt viser dette eksempel, hvorledes simulatorer kan bidrage med vigtig og unik viden, som kan inddrages i tiltag med henblik på at øge trafiksikkerheden.

 


 

Kilder:

Anund, A., Hjälmdahl, M., Sehammer, H., Palmqvist, G. & Thorslund, B. (2005). Placement and design of milled rumple strips on centre line and shoulder; A driving simulator study. VTI rapport 523A, Linköping.

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-05/Har-rumleriller-en-effekt
28 MAJ 2020