Køreuddannelse i en kørselssimulator?

I Holland bliver det mere og mere udbredt at anvende kørselssimulatorer i forbindelse med køreuddannelsen. Det næste logiske skridt er at involvere simulatorerne i køreprøven. Kappé og van Emmerik har besøgt nogle af køreskolerne for at identificere muligheder og begrænsninger ved dette nye redskab både i forhold til køreundervisning og -prøve. I Californien har man fundet en positiv effekt af køretræning i simulator på antallet af ”begynderuheld”. Ved hjælp af forskning på området kan køretræning i simulator udvikles, og simulatorer blive et nyttigt og miljøvenligt redskab i forbindelse med køreuddannelsen.  

Af Annette Meng

Kappé og van Emmerik undersøgte blandt andet, hvor naturtro simulatorerne er. De konkluderer, at lyden og billederne er gode nok, men at repræsentationen af trafikken og medtrafikanterne virker kunstig. Det føles anderledes at køre i simulatorerne: man kan ikke fysisk mærke, når man accelererer, decelererer eller drejer. Derudover er der ingen reel interaktion med de andre trafikanter. Alle disse ting har indvirkning på, hvor naturtro kørsel i simulatorerne føles. Derfor kan simulatortræning ikke stå alene. Forfatterne konkluderer dog, at grundlæggende kørefærdigheder kan trænes effektivt i en simulator.

Holland er det førende land, når det gælder brugen af simulator i køreuddannelsen
I Holland anvendes der pt. ca. 100 kørselssimulatorer på køreskoler rundt om i landet. Dette gør Holland til det førende land på området. At det forholder sig sådan, kan til dels forklares ved, at der i Holland, til forskel fra mange andre lande, ikke er en lovgivning, der begrænser brugen af simulatorer i køreundervisning. Derudover er køreundervisning meget dyr, hvilket er med til at skaffe den nødvendige kapital til køb af kørselssimulatorer. 

Kappé og van Emmerik understreger, at det er vigtigt at fokusere på og forbedre de undervisningsmetoder, der anvendes i forbindelse med simulatorerne. Deres fulde potentiale bliver ofte ikke udnyttet. Derudover er det bedre for miljøet og eventuelt billigere for eleverne, hvis noget af køretræningen kan foregå i en simulator frem for i en rigtig bil. Derfor er det vigtigt at forske i, hvordan simulatorer kan inkluderes i køreuddannelsen.

Der er adskillige udfordringer forbundet med at foretage køreprøver i simulator. For det første mangler der objektive kriterier for beståelse af den almindelige køreprøve, hvilket er nødvendigt for at kunne gennemføre den i simulator. For det andet er der visse typer af adfærd, fx hvordan eleven orienterer sig i trafikken, som ikke kan måles automatisk i simulatoren. For det tredje skal der tages stilling til, hvilken type simulator, der skal anvendes til prøven. Der anvendes flere forskellige typer til køreundervisning, og de elever, der anvender en anden type end den, der bliver brugt til prøven, vil være dårligere stillet. Endelig er der et antal mennesker, der bliver dårlige i simulatorer, hvorfor der skal tænkes et alternativ ind til personer, der lider af simulatorsyge.

Forfatterne anbefaler dog, at simulatorer bruges til at udføre en ”anvendt teoritest”. De påpeger, at simulatorer er et godt redskab til at teste anvendelsen af trafikregler i en dynamisk kontekst. Altså er det ikke udelukket at anvende simulatorer i forbindelse med køreprøven.

Den ovenfor beskrevne hollandske evaluering undersøgte ikke den sikkerhedsmæssige effekt af køretræning i simulatorer. Men på ”Driver education world conference” i London d. 16. – 18. maj 2008 fremlagde Wade Allen fra Californien resultaterne af undersøgelsen, hvor forsøgspersonerne gennemførte et simulatortræningsprogram i forbindelse med deres køreuddannelse. De gennemførte træningsprogrammet i en af tre simulatorer; enten en meget simpel simulator med blot en almindelig computerskærm, en lidt mere avanceret simulator med tre skærme, men dog med en almindelig kontorstol som sæde eller en avanceret simulator med karosseriet fra en bil og en projektor. 

Resultaterne viste, at unge, som havde suppleret deres køreuddannelse med simulatortræning, havde færre uheld i starten af deres kørekarriere end unge, der havde gennemført en traditionel køreuddannelse. Denne effekt var næsten uden betydning for den simpleste af simulatorerne, men for de to mere avancerede typer var der en signifikant reduktion i antallet af ”begynderuheld”.   

Wade Allen gør opmærksom på, at det kun var kørefærdigheder, der blev trænet i dette forsøg. På længere sigt er udfordringen at påvirke de unges køreadfærd ved hjælp af simulatorer, så deres kørsel bliver mindre risikobetonet.

En god køreuddannelse er vigtig for trafiksikkerheden. Hvis simulatorer på længere sigt kan være med til at forbedre køreuddannelsen, kan de bidrage til trafiksikkerheden.

 

 


 

Kilde:

Kappé, B. & van Emmerik, M. L. (2005). The use of driving simulators for initial driver training and testing.

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-05/Koereuddannelse-i-en-koerselssimulator
28 MAJ 2020