Fremtidig ulykkesstatistik

Trafikulykker registreres af politiet. Især ulykker med lette trafikanter har et højt mørketal; det vil sige, at mange af dem ikke bliver registreret. Derfor er forsøg med registrering af tilskadekomne i trafikken på skadestuer iværksat. Fordelen ved denne registrering er et mindre mørketal og en mere kvalificeret registrering af skader.

Af Stig Hemdorff, Vejdirektoratet

Som beskrevet i artiklen "Ulykkesstatistik – Hvorfor og hvordan?" bliver den officielle ulykkesstatistik til, ved at ulykker bliver registreret af politiet. Der registreres imidlertid også informationer på landets skadestuer i forbindelse med trafikulykker. Dette sker dels i form af den almindelige og obligatoriske indrapportering til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister (LPR), dels i form af lokale udvidede registreringer.

Landspatientregistret

Forskellen mellem skadestuernes og politiets registrering er, at man på skadestuerne registrerer personer, der ikke umiddelbart kan knyttes til en ulykke, hvorimod politiet registrerer en ulykke, hvortil man kan knytte personer. Desuden har der ikke hidtil i LPR været nogen stedinformation knyttet til skadestueregistreringen.

Mørketal

Det er langt fra alle tilskadekomster, der registreres på skadestuerne, som kommer til politiets kendskab. Den del af ulykkerne, som ikke bliver registreret af politiet, kaldes "mørketallet". Mørketallet kan være af betydelig størrelse; for eksempel viser et studie af cyklistulykker i rundkørsler på Fyn, at mørketallet mellem politi- og skadestueregistrerede cyklistulykker var 75 %. Det er velkendt, at lette trafikanter er underraporteret i politiets oplysninger, blandt andet fordi politiet typisk ikke bliver involveret, når der er tale om eneulykker med cyklister og knallerter.

Det er ikke nyt at registrere henvendelser til skadestuerne. Disse er blevet registreret centralt i LPR siden 1977. Her er alle indlæggelser på danske sygehuse registreret, og fra 1995 endvidere alle skadestuekontakter og ambulante behandlinger.

Landspatientregistret (LPR) rummer oplysninger om ulykkens oprindelse (trafikulykke, hjemme/fritidsulykke, arbejdsulykke m.m.) og om en eventuel modpart i tilfælde af trafikulykke. Det, som LPR ikke rummer, er en stedsangivelse af, hvor og under hvilke omstændigheder ulykken har fundet sted. Desuden indeholder LPR ikke information om trafikantens skadesgrad, og registerets opdeling i trafikantgrupper er forskellig fra politiets, således at de to registre ikke er helt sammenlignelige. 

Registrering på skadestuer

Som nævnt ovenfor bliver der lokalt registreret trafikulykker på skadestuer. Dette er igangsat en del steder i landet; for eksempel har man i det tidligere Fyns Amt registreret trafikulykker på skadestuer siden 1986, i det tidligere Vejle amt blev der foretaget en registrering på Kolding Sygehus fra 2000, i det tidligere Vestsjællands Amt fra 2001, i det tidligere Ringkøbing Amt fra 2004 og i det tidligere Århus Amt fra 2005 dog alene på Århus Kommunehospital. Derudover koordinerer Center for Ulykkesforskning ved Statens Institut for Folkesundhed et register, der siden 1990 har indsamlet ulykkesdata fra fem skadestuer i landet, nemlig Herlev, Glostrup, Frederikssund, Esbjerg og Randers. På hvert sygehus har man sin egen registreringspraksis, og den store udfordring med disse regionale registre er at gøre registreringen ensartet, så data kan samles i en national database.

Stadfæstelse

Fra juli 2008 er det blevet muligt at registrere x- og y-koordinater for tilskadekomster i forbindelse med for eksempel trafikulykker i LPR. 

Vejdirektoratet arbejder derfor nu på at inkludere LPR-oplysningerne parallelt med politiets informationer, så informationen om trafikulykker kan udvides med den information, som alene eksisterer i sundhedssektoren. I den forbindelse arbejdes der også på at skabe en service på nettet, som skadestuerne kan anvende i forbindelse med markering af ulykkesstedet på et kort med returnering af koordinaterne for stedet.

 
   

Inkludering af informationer fra LPR vil især kunne styrke trafiksikkerhedsarbejdet over for de lette trafikanter. Samtidigt er det et håb, at der kan opnås en bedre beskrivelse af alvorligheden af skaderne gennem kobling med hospitalernes information om tilskadekomst baseret på diagnosekoderne. Alt andet lige burde hospitalerne være bedre til at vurdere skader end politiet.

 


 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-06/Fremtidig-ulykkesstatistik
28 MAJ 2020