Nationale tendenser i ulykkesudviklingen

Danmark har været vidende til et betydeligt fald i antallet af trafikulykker de seneste 35 år. Dette skyldes til dels mange trafiksikkerhedspolitiske tiltag. De store syndere i ulykkesstatistikken er for høj fart, spirituskørsel og manglende selebrug – kunne disse elimineres, viser beregninger, at antallet af dræbte og tilskadekomne ville falde med 40 %. DTU Transports strategi er at identificere grupper af trafikanter, som unddrager sig regelefterlevelse.

Af Tove Hels

Tendensen i udviklingen i trafikulykker i Danmark kan kort beskrives som: Mere trafik, færre ulykker. Antallet af kilometer kørt på de danske veje er i perioden 1986-2006 steget med næsten 30 % til hele 73 millioner kilometer om året. I samme periode er antallet af dræbte på de danske veje faldet fra 723 om året til 306 om året, altså mere end 50 %, og antallet af tilskadekomne er faldet tilsvarende. Antallet af dræbte i trafikken i Danmark toppede i 1971, hvor 1213 mennesker blev dræbt.

På DTU Transport har vi fulgt udviklingen i personskadeulykker fra 1968 til 2006. Antallet fremgår af figuren nedenfor.

         
   Figur 1: Udviklingen i personskadeulykker fra 1968 til 2006.        

I figuren er markeret nogle politiske tiltag, som har været vigtige i kampen mod dræbte og tilskadekomne i trafikken. Listen er ikke udtømmende, og vi kan ikke bevise en sammenhæng mellem indførelse af et tiltag og nedgangen i antallet af trafikulykker. Alligevel mener vi, at de nævnte tiltag er vigtige. Oliekrisen i 1973 var naturligvis ikke primært et trafiksikkerhedsfremmende tiltag, men den kom til at virke som et sådant, idet mængden af trafik blev nedsat betydeligt.

Færdselssikkerhedskommissionen blev nedsat af regeringen i 1986 og er siden kommet med handlingsplaner i 1988, 1996, 2000 og 2007. Disse handlingsplaner udpeger specifikke indsatsområder i trafiksikkerhedsarbejdet og opsætter konkrete mål for nedgangen i antallet af dræbte og tilskadekomne.

De tre store syndere
Inden for trafiksikkerhedsarbejdet er der enighed om, at der er tre store syndere: For høj fart, spirituskørsel og manglende brug af sikkerhedssele. Hvis alle trafikanter fra den ene dag til den anden kørte efter hastighedsgrænserne, brugte sikkerhedssele og ikke kørte spirituskørsel, ville antallet af dræbte og tilskadekomne kunne falde med 40 %. Derfor er disse områder oplagte indsatsområder for at forbedre trafiksikkerheden. 

Hastighed
I den videnskabelige litteratur er der gentagne gange påvist en sammenhæng mellem hastighed og antal dræbte og tilskadekomne. Et meget vigtigt politisk tiltag for at begrænse hastighederne var indførelsen af generelle hastighedsgrænser i 1973. I Danmark indførtes desuden i 2002 en forsøgsordning med automatisk hastighedskontrol for at nedbringe hastigheden i udvalgte områder. I august 2005 indførtes endelig klippekortet, hvor hastigheder højere end 30 % over den tilladte grænse samt en række andre færdselsforseelser udløser et klip i kørekortet. Dette ser ud til midlertidigt at have nedbragt gennemsnitshastighederne på vejene. Langt de fleste klip, der bliver foretaget af politiet, er på grund af for høj hastighed.

Spirituskørsel
At køre bil med spiritus i blodet, er åbenlyst risikabelt. Dels er førerens reaktionstid forøget, når man har indtaget alkohol, og dels er vedkommendes dømmekraft svækket, så man kan have vanskeligt ved at vurdere de ting, der sker i trafikken. I 1976 indførtes en fast promillegrænse på 0,80 ‰, over hvilken kørsel var ulovligt. Indtil dette tidspunkt var det op til færdselspolitiet at vurdere, om man kunne køre bil på betryggende måde uanset promille. En anden vigtig milepæl i arbejdet med spiritusuheld var indførelsen af alkometre i politiets færdselspatruljer i 1985. I 1998 blev promillegrænsen sænket fra 0,80 ‰ til 0,50 ‰, og med indførelsen af klippekortet blev straffen for spirituskørsel skærpet.

Sikkerhedssele
Brug af sikkerhedssele nedbringer ikke antallet af trafikulykker, men gør skaderne ved trafikulykker mindre alvorlige. I Danmark blev det i 1976 obligatorisk for førere og forsædepassagerer at bruge sele, og i 1990 blev det også obligatorisk for bagsædepassagerer at bruge sele. I DTU Transports seneste tælling fra 2006 brugte flere end 93 % af førere af personbiler sikkerhedssele, så på dette område er vi i Danmark kommet langt – også i international sammenligning. Indførelsen af airbags i bilerne har yderligere været med til at nedsætte skadernes antal og omfang.

Hvad gør vi nu?
På trods af de mange tiltag, der med stor succes er gennemført de seneste 30 år for at forbedre trafiksikkerheden, kommer mennesker stadig til skade på de danske veje, og fra 2006 til 2007 er antallet af trafikdræbte i Danmark endda steget fra 306 til 406. Alligevel er Danmark nede på et antal af tilskadekomne, hvor det er meget svært at komme længere ned, fordi de tiltag, der reducerer antallet af ulykker virkelig meget, er gennemført. Derfor må forebyggelsen gå nye veje. Opgørelser over uheldsfaktorer peger på, at i mere end 90 % er menneskelige fejl medvirkende til ulykken. Derfor virker det oplagt at sætte ind over for disse. Det viser sig, at når man ser på forskellige grupper af trafikanter, er deres ulykkesmønster, risiko og adfærd i trafikken ofte ganske forskellige. Dette gælder både spiritusbilister, fartsyndere og trafikanter, der ikke bruger sele. DTU Transports strategi er derfor at identificere og beskrive grupper af trafikanter i detaljer, så det bliver muligt at finde frem til præcis de grupper af trafikanter, som unddrager sig regelefterlevelse. Når de er identificeret, er det op til politikerne at beslutte, hvilke sanktioner, der skal i anvendelse. I Danmark har der ved færdselsforseelser traditionelt været brugt bødestraf og i meget grove tilfælde frihedsberøvelse – altså sanktioner efter, at ulykken er sket. Det er dog sandsynligt, at fremtiden vil byde på en teknisk forebyggelse af ulykker og skader – for eksempel installering af alkolås, fartspærre og tvungen selebrug for at bilen kan starte.

 


 

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-06/Nationale-tendenser-i-ulykkesudviklingen
28 MAJ 2020