Udviklingen i trafikulykker set i et internationalt perspektiv

Trafikulykker er et internationalt fænomen, og Danmark arbejder sammen med mange andre lande i en OECD-gruppe for at nedbringe antallet af trafikulykker. Udviklingen i antal trafikdræbte og tilskadekomne viser sig at være parallel i mange lande, og i flere lande er antallet steget fra 2006 til 2007.

Af Tove Hels

Trafikulykker er et internationalt fænomen, og ofte kan vi i Danmark lære af at se de internationale tendenser i udviklingen i trafikulykker, samt hvordan andre lande håndterer ulykkesstatistik og trafiksikkerhed.

Til det formål er en gruppe omkring OECD-databasen IRTAD (International Road Traffic Accident Database) dannet. Gruppen er 20 år gammel, tæller omkring 55 medlemmer og er i konstant udvidelse. Det senest tilkomne medlem er Jordan, og gruppen rummer også lande som Korea, Japan og Serbien. Lande som Danmark normalt ikke sammenligner sig med, og som det netop derfor kan være interessant at udveksle erfaringer med.

Definition på at blive dræbt i trafikken
Langt de fleste lande er enedes om at anvende UN-ECE-definitionen, som Danmark også bruger, nemlig at en person er dræbt i en trafikulykke, hvis personen dør som følge af ulykken inden for 30 dage efter, at trafikulykken har fundet sted. 

Dataudveksling

Et af formålene med IRTAD er at strømline data, så de bliver sammenlignelige landene imellem. For eksempel har det været diskuteret at indføre samme definition af det at blive dræbt i trafikken. Enighed om sådan en definition er åbenlyst vigtigt for at kunne sammenligne statistik på tværs af landene i gruppen. Gruppen har også udgivet en rapport om mørketal i ulykkesstatistikken (se artiklen "Fremtidig ulykkesstatistik"), og hvordan man kan nedbringe det.

To gange om året udarbejder hvert medlemsland en status for trafiksikkerhedssituationen i det pågældende land. Det er blandt andet på baggrund af disse, at gruppen udarbejder langtidsoversigter over antal trafikdræbte pr. 100.000 indbyggere i hvert land. Kurven for Danmark er vist nedenfor.

Mere trafik - færre ulykker

Mange af kurverne udviser parallelle forløb der ligner Danmarks kurve: Antallet af trafikdræbte pr. indbygger stiger indtil begyndelsen af 1970’erne, hvor det maksimale antal findes, og herfra falder antallet jævnt til i dag.

Baggrunden for denne klokkeformede kurve kan være det, der kaldes Smeeds lov efter opfinderen, R. J. Smeed: Jo flere motorkøretøjer, der er i en befolkning, desto færre uheld og dræbte vil der være pr. køretøj.

Dette skyldes flere forhold:

  • jo flere motorkøretøjer, der er i befolkningen, desto længere har samfundet haft til at vænne sig til motortrafikken og har udviklet trafiksikkerhedsforanstaltninger, sikrere køretøjer, bedre infrastruktur m.m.
  • jo flere motorkøretøjer der er i befolkningen, desto mere begrænser de hinanden, indtil der til sidst er så mange, at alle begrænses i hastighed (som det er tilfældet i myldretiden).


Den klokkeformede kurve genfindes som nævnt i mange lande. I nogle lande, for eksempel Korea, er den imidlertid parallelforskudt, så toppunktet findes i begyndelsen af 1990’erne, hvilket formentlig hænger sammen med, at tidspunktet for motorisering af landet ligger senere end i Danmark og andre vestlige lande. For de fleste østeuropæiske lande ligger toppunktet i 1980'erne.

De allerseneste tal fra IRTAD’s medlemslande viser, at antallet af trafikdræbte ikke er entydigt på vej ned. Billedet er broget: I lande, som traditionelt ligger i top trafiksikkerhedsmæssigt, er antallet af trafikdræbte steget fra 2006-2007. Dette gælder for eksempel Sverige, Finland, Danmark, New Zealand og Australien, men også i lande som Slovenien og Tjekkiet, hvor der traditionelt er relativt mange trafikdræbte, er antallet steget. Modsat er antallet af trafikdræbte i andre lande, der traditionelt klarer sig godt trafiksikkerhedsmæssigt, faldet. Det gælder lande som Storbritannien, Holland, Canada og Norge.

Det er vanskeligt at forklare entydigt, hvorfor antallet af trafikdræbte stiger i nogle lande. Faktisk er det i Danmark, tallet er steget allermest, nemlig med 33 % fra 306 til 406. Der er en tendens i Europa til at flere kører på motorcykel, og netop motorcykelulykkerne er en af de ulykkestyper, der er steget meget i antal. Dette kunne være en af forklaringerne. Samtidig har flere lande haft en meget mild vinter i 2007, og i milde vintre bliver relativt flere trafikdræbt end i strenge vintre.

Man kan håbe på, at denne stigning i antallet af trafikdræbte er en forbigående tendens, og som man kan se på figuren, er den langvarige tendens i Danmark stadig nedadgående. I IRTAD vil udviklingen blive fulgt nøje, lige som mulige tiltag vil blive foreslået og implementeret i de forskellige lande.

Også i EU-sammenhæng er der et samarbejde om bedre at kunne sammenligne ulykkesdata. Dette sker i tilknytning til den fælles EU-ulykkesdatabase CARE. CARE-databasen er en kopi af de nationale informationer for de enkelte ulykker i modsætning til IRTAD, der indeholder summerede informationer for udvalgte parametre.

 

 


 

For yderligere information:
www.irtad.net 

www.erso.eu 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-06/Udviklingen-i-trafikulykker
28 MAJ 2020