Nr 07

Nr. 7 - december 2008: Risiko i trafikken

Risiko i trafikken

Viden om risikoen ved at færdes i trafikken gør det muligt at identificere særlige risiko-grupper, at vurdere effekten af diverse trafiksikkerhedstiltag samt at vurdere konsekvenserne for trafiksikkerheden, hvis vores transportvaner ændres i større eller mindre grad. Det er vigtigt at være opmærksom på, at risiko i trafikken ikke kan vurderes ud fra antallet af uheld alene. For at få et retvisende billede af risikoen, er det nødvendigt at tage højde for, hvor meget vi faktisk færdes i trafikken.

I november 2008 udgav DTU Transport rapporten "Risiko i trafikken 2000–2007". I risikoberegningerne erdertaget højde for omfanget af transport med de forskellige transportmidler. Rapporten indeholder en række detaljerede bilag, og kan benyttes som et opslagsværk af forskere og andre med interesse i trafiksikkerhed. Rapporten kan downloades på www.transport.dtu.dk.

Med udgangspunkt i rapporten "Risiko i trafikken 2000–2007" sættes der i dette nummer af nyhedsbrevet fokus på risiko i trafikken.

I første artikel præsenteres baggrunden for de statistisk baserede risikomål, der beskrives i rapporten. Egenrisiko og totalrisiko er to forskellige mål for risiko, som præsenteres, og relevansen af at skelne mellem dem skitseres.

Næsteartikel giver en smagsprøve på nogle af resultaterne angående risiko for forskel-lige transportmidler og trafikantgrupper. Det fremgårblandt andet, at mænd har større risiko end kvinder, og at der er flest uheld med personbil, men at det reelt er langt mere farligt at køre på knallert.

Tredje artikel omhandler oplevelsen af risiko. I artiklen præsenteres resultater fra en norsk undersøgelse, der dels har under-søgt den oplevede risiko ved brug af forskel-lige transportmidler og dels har set på, hvilken betydning denne oplevelse har for transportadfærden.

Trafikanternes adfærd er afgørende ide fleste færdselsuheld. I forsøget på at nedbringe antallet af færdselsuheld har mange undersøgelserset på risikogrupper og risikoadfærd. I sidste artikel præsenteres resultater fra en undersøgelse, der belyser problemstillingen fra en ny vinkel.

God læselyst
Mette Møller, seniorforsker

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-07
25 SEPTEMBER 2017