Hvilke trafikanter prioriterer sikkerhed højt?

Mange undersøgelser har set på risikogrupper og risikoadfærd. Den undersøgelse der refereres i det følgende, ser på, hvad der karakteriserer de trafikanter, der prioriterer sikkerhed højt, når de færdes i trafikken.

Af Mette Møller

Det er velkendt, at faktorer som fx alkohol og høj fart øger risikoen for uheld i trafikken. Traditionelt har man indenfor trafiksikkerhedsforskningen fokuseret på risikoadfærd og risikogrupper for på den måde at få indsigt i, hvilke holdninger, motiver osv. der fører til, at nogle trafikanter har en risikobetonet adfærd i trafikken. I Norge har man forsøgt at skaffe viden om risikoadfærd ved at gå nye veje. I en undersøgelse har de sat fokus på, hvad der karakteriserer de trafikanter, der prioriterer sikkerhed højt og hvor sikkerhed spiller en rolle for deres adfærd inklusiv valg af transportform.

Om undersøgelsen

Et repræsentativt udsnit på 1727 personer i alderen 18–65 år deltog i undersøgelsen. Data blev indsamlet ved hjælp af postomdelte spørgeskemaer. 49 % af deltagerne var mænd 51 % var kvinder. Prioritering af sikkerhed blev undersøgt via en række spørgsmål, der bl.a. skulle afdække, om sikkerhed havde betydning for valg af transportform, om man forsøgte at forhindre risikoadfærd hos andre, og om man mente, at sikkerhed var vigtig. Derudover blev der i undersøgelsen sat fokus på følgende: Personlighed (tillid, spændingssøgning, ængstelighed), bekymring for at færdes i trafikken, holdning til færdselsregler, villighed til at betale for øget sikkerhed, vurdering af egne kørefærdigheder og oplevelse af stress i forbindelse med bilkørsel.

 

Risikoadfærd er blandt andet et resultat af trafikantens bevidste valg af risiko på bekostning af sikkerhed. 

         
Resultater

Undersøgelsen viste, at der var forskel på hvor bekymrede trafikanterne var for at færdes i trafikken, deres holdning til færdselsregler, deres villighed til at betale for øget sikkerhed, deres vurdering af egne kørefærdigheder og deres oplevelse af stress i forbindelse med bilkørsel og prioritering af sikkerhed, alt efter hvilken personlighedstype de tilhørte. Ængstelige personlighedstyper var tilbøjelige til at vurdere deres kørefærdigheder lavt, til at opleve mere stress under kørslen, til at være bekymret for at færdes i trafikken og til at prioritere sikkerhed højt. Spændingssøgerne vurderede deres færdigheder højt, havde en negativ holdning til færdselsregler, var mindre villige til at betale for sikkerhed, var mindre bekymrede for at færdes i trafikken og prioriterede sikkerhed lavt. De tillidsfulde personlighedstyper oplevede en del stress under bilkørsel, var villige til at betale for sikkerhed og prioriterede sikkerhed højt.

Yderligere analyser viste imidlertid, at personlighedstypen ikke var det, der havde størst betydning for prioritering af sikkerhed. Det, der havde størst betydning for, hvor høj prioritering sikkerhed fik, var, hvor bekymret trafikanten var for at færdes i trafikken og for at blive involveret i et færdselsuheld. Jo mere bekymret trafikanten var, jo højere prioritering fik sikkerhed. Endvidere var en negativ holdning til færdselsregler i høj grad sammenhængende med lav prioritering af sikkerhed. 
Hvordan bruges resultaterne i den forebyggende indsats?

Undersøgelsens forfattere konkluderer, at resultaterne tyder på, at en af fremtidens centrale udfordringer for trafiksikkerhedsindsatsen er, at få de trafikanter der ikke er bekymrede for at færdes i trafikken til at blive mere bekymrede og dermed prioritere sikkerhed højere. Relevansen af denne udfordring tydeliggøres ved, at resultaterne viser, at de spændingssøgende personlighedstyper på den ene side søger spænding, men samtidig er helt klar over, at de prioriterer sikkerhed lavt. Tilsyneladende kan risikobetonet adfærd altså ikke undskyldes med manglende forståelse af sammenhængen mellem risiko og sikkerhed. Tværtimod tyder resultaterne ifølge forfatterne på, at risikoadfærd i et vist omfang er et resultat af et bevidst valg til fordel for risiko på bekostning af sikkerhed. Muligheden for en indsats på dette område kompliceres imidlertid af, at dem, der prioriterer sikkerhed, allerede er bekymrede. En del af udfordringen består derfor i at undgå, at disse trafikanter bliver yderligere bekymrede for at færdes i trafikken.

Forfatterne fremhæver endvidere, at resultaterne tyder på, at en indsats med henblik på at sikre en mere positiv holdning til færdselsregler formentlig ville kunne medføre, at flere trafikanter gav sikkerhed en højere prioritering i trafikken.

 


 

Kilde:
Moen, B. E. (2007). Determinants of safety priorities in transport - The effect of personality, worry, optimism, attitudes and willingness to pay. Safety Science, 45, 848-863.

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-07/Hvilke-trafikanter-prioriterer-sikkerhed
28 MAJ 2020