Hvordan måles risiko?

Antallet af færdselsuheld i Danmark er faldet gennem en årrække. Men betyder det, at det er blevet mere sikkert at færdes i trafikken? Det afhænger helt af, hvordan omfanget af transport har udviklet sig. Nye risikoberegninger fra DTU Transport tager højde for omfanget af transport og skelner desuden mellem egenrisiko og totalrisiko. Denne skelnen gør det muligt at vurdere, om et transportmiddel, en trafikant-gruppe osv. primært udgør en risiko for trafikanten selv eller i højere grad udgør en risiko for andre.

Af Mette Møller

Antallet af uheld sammenholdes med omfanget af transport

Tal fra Danmarks Statistik og Vejdirektoratet har i de senere år vist et fald i antallet af færdselsuheld. At færre mennesker kommer til skade i trafikken er positivt, men antallet af færdselsuheld er i sig selv ikke tilstrækkeligt til at vurdere, om det er blevet mere sikkert at færdes i trafikken. I rapporten "Risiko i trafikken 2000–2007" sammenholdes antallet af færdselsuheld derfor med omfanget af transport opgjort i antal kilometer og fordelt på de enkelte transportformer. Denne måde at opgøre omfanget af transport på er almindelig anvendt, men omfanget af transport kan også opgøres på andre måder, fx i form af rejsetid.

Datagrundlag

Beregningerne af risiko er baseret på oplysninger om antallet af dræbte og alvorligt skadede, der indhentes via den nationale uheldsstatistik. Uheldsstatistikken er baseret på politiets indberetninger. Oplysninger om omfanget af transport for de forskellige transportformer stammer fra Transportvaneunder-søgelsen (TU), der gennem en årrække har indsamlet oplysninger om omfanget af transport via telefoninterview med personer i alderen 10-84 år. For yderligere information om TU henvises der til www.transport.dtu.dk.

 
 
Egenrisiko og totalrisiko

I beregningen af risiko skelnes der mellem to mål for risiko: Egenrisiko og totalrisiko. Forskellen på de to risikomål består i, hvor mange af de personer, der er involveret i et færdselsuheld, der inkluderes i risikoberegningen. I beregning af egenrisiko er det kun den forulykkede fører/fodgænger, der tælles med, og kun hvis den pågældende dør eller kommer alvorligt til skade. I beregning af totalrisiko tælles alle dræbte og alvorligt tilskadekomne i det pågældende uheld med, uanset om føreren/fodgængeren selv kom til skade eller ej. Relevansen af at skelne mellem de to risikomål kan illustreres via et forenklet eksempel, hvor en lastbil påkører en cyklist. I denne type uheld er det sjældent, at lastbilens fører selv kommer til skade.

Hvis totalrisikoen er markant højere end egenrisikoen, udgør den pågældende transportform eller trafikantgruppe i højere grad en risiko for andre trafikanter end for trafikanten selv. 

Egenrisikoen for lastbilchaufføren i denne type uheld er  derfor meget lav. Cyklisten derimod vil i mange tilfælde blive dræbt eller komme alvorligt til skade. Totalrisikoen i denne type uheld er derfor høj. Muligheden for at skelne mellem de to risikomål giver således en mere nuanceret indsigt i den risiko, der er forbundet med den enkelte transportform. Ved at skelne mellem egenrisiko og totalrisiko kan man få et indblik i, hvor stor risikoen er for føreren af et givent transportmiddel. Endvidere kan man få indsigt i, i hvilket omfang det pågældende transportmiddel udgør en risiko for andre trafikanter end føreren selv. Blandt andet i forebyggelsesøjemed er denne viden central.

 


 

Kilde:
Brems, C. & Munch, K. (2008). Risiko i trafikken 2000-2007. DTU Transport, rapport 2:2008

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-07/Hvordan-maales-risiko
28 MAJ 2020