Vejvrede - Vold, fjendtlighed eller egoisme?

Vejvrede bruges om en meget bred vifte af aggressive handlinger i trafikken, lige fra tilråb og fagter til voldelige overfald med våben. Behovet for en systematisk afdækning af vejvrede med hensyn til omfang, udbredelse og årsager er derfor stort.

Af Mette Møller

Hvad er vejvrede?

Begrebet vejvrede bruges til at beskrive aggressive handlinger udført af vrede trafikanter. Vejvrede forekommer oftest blandt bilister. Der findes ikke nogen fælles definition af begrebet, hvilket blandt andet skyldes, at det er opstået i forbindelse med mediernes beskrivelse af konflikter i trafikken. Konsekvensen er, at vejvrede bruges om en meget bred vifte af handlinger lige fra tilråb og fagter til voldelige overfald med våben. Det medfører dels, at det er vanskeligt at danne sig et overblik over fænomenet, og dels at begrebet i en vis forstand mister sin betydning. Der er derfor et stort behov for en systematisk afdækning og definition af vejvrede med hensyn til omfang, udbredelse og årsager.

Vold, fjendtlighed og egoisme

På baggrund af de meget forskellige former for adfærd som vejvrede benyttes i relation til, foreslås det i en australsk undersøgelse, at man skelner mellem tre typer adfærd, der tilsammen dækker det der i dag betegnes som vejvrede.

  • Voldelig adfærd
  • Fjendtlig adfærd
  • Egoistisk adfærd

Voldelig trafikadfærd er adfærd hvor en bilist spontant udviser voldelig adfærd overfor andre trafikanter. Det kan f.eks. være at sparke eller slå, eller episoder hvor bilen bruges som våben. Denne type adfærd er specifikt rettet mod andre trafikanter, der typisk ikke kender den pågældende bilist.

Fjendtlig trafikadfærd er adfærd hvor en bilist spontant udviser fjendtlig og aggressiv, men ikke voldelig, adfærd som f.eks. at råbe ad andre trafikanter, dytte eller køre meget tæt på forankørende. Adfærden er specifikt rettet mod andre trafikanter, der typisk ikke kender den pågældende bilist.

Egoistisk trafikadfærd er adfærd der er styret af bilistens egne behov uden hensyn til de andre trafikanter. Det kan fx være adfærd som at køre zig zag ind og ud mellem den øvrige trafik. Formålet er fx at nå hurtigere frem. Adfærden opleves ubehagelig af andre trafikanter, men den er ikke rettet mod dem.

 
Undgå stress i trafikken 
Vis tolerance overfor dine medtrafikanter
Undgå at gå ind i en konflikt, hvis du møder en vred trafikant
                         
Er vejvrede et trafikproblem?

En af de få undersøgelser der er lavet af vejvrede viser, at der er stor lighed mellem personer der involveres i voldelig trafikadfærd og personer der involveres i anden form for vold mod fremmede. Undersøgelsen viste, at 71 % af dem der var blevet dømt for trafikvold allerede havde en dom for vold i anden sammenhæng. Disse resultater indikerer, at for konflikter der ender med vold, spiller individuelle psykosociale faktorer en større rolle for situationens udfald end faktorer relateret til den trafikale situation. Vold i trafikken er således tilsyneladende i højere grad et resultat af en generel tendens til voldelig adfærd end et egentligt trafikproblem.

Der er brug for større viden om udøvere af vejvrede samt om samspillet mellem individuelle og situationelle faktorer i relation til de tre typer af vejvrede. At visse trafiksituationer har en tendens til at udløse vrede hos trafikanter er der imidlertid ingen tvivl om. Således har undersøgelser vist, at de to situationer der i størst omfang udløser vrede er situationer hvor en bagvedkørende bilist kører meget tæt på, og situationer hvor en anden bilist snupper en parkeringsplads man har ventet på. Andre eksempler på situationer der udløser vrede er forskellige former for trængsel og forsinkelse, hvis en modkørende ikke blænder ned og hvis en bilist bakker ud lige foran en.

At trafikudløst vrede kan udvikle sig til mere eller mindre voldsom aggression hænger sammen med, at trafikken er en særlig social situation, hvor kommunikation mellem de forskellige trafikanter er vanskelig. Det medfører dels, at der let opstår misforståelser og dels, at trafikanter bliver upersonlige for hinanden. Trafikanter har derfor en tendens til at opfatte de øvrige trafikanter som ”ting” frem for personer, hvilket fører til at omfanget af empati og forståelse for de andre trafikanter bliver yderst begrænset.

Er vejvrede et trafiksikkerhedsproblem?

Det er veldokumenteret at vrede er en risikofaktor i trafikken, fordi vrede kan distrahere trafikanten fra kørselsopgaven. Der findes imidlertid ingen danske opgørelser over, hvor mange færdselsuheld der er relateret til vejvrede. Det skyldes blandt andet, at en sådan opgørelse er vanskelig at lave fordi uheldsstatistikken primært afspejler uheldssituationer uden information om trafikantens motivation bag en given adfærd. I forbindelse med et uheld der sker, fordi en bilist i vrede laver en hasarderet overhaling, vil overhalingssituationen men ikke vreden blive registreret. Dertil kommer, at det ikke er alle episoder af vejvrede der registreres. I Australien skønnes det, at op imod 91 % af selv alvorlige vejvrede episoder aldrig kommer til politiets kendskab. Endelig er der det forhold, at det ikke er alle episoder med vejvrede, der fører til færdselsuheld.

Som eksempel kan nævnes en episode hvor en bilist i et kryds farer ud og stikker hul på det ene forhjul på en anden bil. Et andet eksempel kunne være en episode hvor en bilist føler sig generet af en forankørende bil. Pågældende overhaler, kører ind foran og bremser. Dernæst stiger bilisten ud, slår den anden blist og sparker til vedkommendes bil. 

Begge situationer vil uden tvivl være ubehagelige at være involveret i, men de fører ikke til færdselsuheld. Man kan derfor på den ene side argumentere for, at vejvrede ikke er et trafiksikkerhedsproblem. På den anden side kan man dog argumentere for, at ovenstående adfærd er eksempler på risikoadfærd, der under lidt andre omstændigheder let kunne have ført til uheld.

Hvordan undgår man at blive involveret i vejvrede?

Der er brug for større viden om vejvrede og dens årsager for at kunne komme med forslag til forebyggelse af vejvrede generelt. I det følgende gives imidlertid et par generelle gode råd til den trafikant som vil undgå at blive involveret i vejvrede:

  1. Tilrettelæg din kørsel, så den foregår under mindst mulig stress. Det indebærer blandt andet at tage af sted i så god tid, at der er tid til uforudsete forsinkelser.
  2. Vis tolerance overfor dine medtrafikanters adfærd. Undgå at opfatte det, der sker i trafikken, som noget personligt.
  3. Hvis du møder aggression eller vrede fra andre trafikanter, så undlad at gå ind i konflikten. Forsøg at bøje af, glatte ud eller forlad stedet, hvis det er muligt på en sikker og forsvarlig måde.

 


 

Kilder:

Björklund, G. M. (2008). Driver irritation and aggressive behaviour. Accident Analysis and Prevention, 40, 1069-1077.

Caroll, A., Davidson, A., Ogloff, J. (2005). An Investigation into Serious Violence Associated with Motor Vehicle Use: Is ‘Road age’ a Valid or Useful Construct? Final Report for Criminology Research Council.

Møller, M. (2007). Hvad ved vi om vejvrede? Dansk Vejtidsskrift, 1, 41-43.

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-08/Vold-fjendtlighed-eller-egoisme
13 NOVEMBER 2019