Deltagernes udbytte af rehabiliteringskurser

Der er stor tilfredshed med kurserne blandt deltagere i rehabiliteringskurser for spiritusbilister på eu-ropæisk plan. Og de fleste synes, de har fået udbytte af deltagelsen. Det viser en spørgeskemaundersøgelse i 9 lande.

Af Gitte Carstensen

Som led i det europæiske projekt, DRUID, har man foretaget en stor spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere i rehabiliteringskurser for spiritusbilister i 8 lande, nemlig Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Ungarn, Italien, Polen og Holland.

I alt blev der indsamlet lidt over 7000 spørgeskemaer. Langt den største del – ca. 90 % - af svarper-sonerne var mænd og omkring ¼ havde tidligere afgørelser for spirituskørsel.

Generelt vurderede ca. 95 % af svarpersonerne kurset som “meget godt” eller “godt”. Dette resultat var generelt for de deltagende lande, men andelen, der svarede “meget godt” var speciel høj i Storbritannien, hvor 75 % af alle svarede dette. I modsætning hertil var der kun 28 % i Holland og 31 % i Italien, der svarede dette.

Faser i en forandringsproces

Øget bevidsthed og forståelse af problemet

Oplevelse af og undertrykke følelser om problemadfærden og mulige løsninger

Følelsesmæssig og rationel analyse af, hvordan problemadfærden eller ændringen i adfærd påvirker en selv og ens selvvurdering

Bevidsthed om, hvordan problemadfærden påvirker den fysiske og sociale omverden

Valg af og forpligten sig til at ændre problemadfærden, og tro på, at man kan gøre det

Kontrol over/undgåelse af situationer, personer eller andet, der kan fremkalde problemadfærden

Erstatte problemadfærden med en alternativ og sundere adfærd

Aktiv brug af social støtte til at lette forandringen

Brug af belønningsstrategier for at nå og stabilisere den adfærd, der er målet.

Svarpersonerne blev bedt om at tage stilling til, hvor enige de var i en række udsagn, der var udtryk for det udbytte, man havde fået af kurset, som fx ”Jeg kan bruge indholdet på dette kursus i praksis”,”Det, andre deltagere sagde, fik mig til at tænke over mig selv”, ”Kurset har ændret mine holdninger til alkohol og trafik til det bedre”

Udsagnene var udformet, så de belyste forskellige faser i en forandringsproces (se boksen) og betydningen af følgende 5 faktorer ved kurset:

  • individets selvværd/selvaccept
  • indholdet i kurset
  • metoden i kurset
  • forholdet mellem deltager og underviser
  • forholdet mellem deltagerne indbyrdes
Ændringer i deltagernes holdninger og adfærd

For alle faser i forandringsprocessen viste det sig, at deltagerne syntes, at de havde fået et udbytte af kurset.

Deres bevidsthed om konsekvenserne af at køre spirituskørsel var blevet øget, og kursusdeltagelsen havde gjort dem mere opmærksomme på alternativ livsstil og andre forhold, som kan understøtte deres ændring af adfærden. Fx lå det gennemsnitlige svar på de udsagn, der havde at gøre med at kontrollere eller undgå situationer, som kan fremkalde problemadfærden på 1,53, hvor 1=”helt enig”, 2=”hovedsagelig enig”, 3=”hovedsagelig uenig og 4=”helt uenig”. Kurset havde også understøttet selv-refleksion hos deltagerne og havde hjulpet dem med at udvikle alternative strategier og adfærd.

 

Med hensyn til at opleve/udtrykke følelser i forbindelse med deres spirituskørsel var udbyttet lidt mindre – her lå det gennemsnitlige svar på 1,89. Svarene i de enkelte lande varierede mellem 1,74 (Italien) og 2,29 (Holland) i gennemsnit.  

Også de 5 kursusfaktorer syntes at have været af vigtighed. Størst betydning havde imidlertid forhol-det mellem deltageren og underviseren – enigheden var størst ved de udsagn, der havde at gøre med dette forhold (gennemsnit på 1,33). Det gik igen i næsten alle landene. Kursets metoder og forholdet mellem deltagerne blev vurderet som mindst vigtige af de fem, men blev dog alligevel vurderet relativt højt (1,67 i gennemsnit).

Deltagere med tidligere afgørelser for spirituskørsel gav gennemgående udtryk for større ændringer end de øvrige, men forskellene var små.

Der blev lavet en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med et kursus for personer der havde kørt bil under indflydelse af stoffer. Selv om der også her var en positiv holdning til kurset og til de udsagn, de blev præsenteret for, var enigheden i udsagnene gennemgående mindre end hos spiritusbilisterne, dvs. man syntes kurset havde medført knap så store ændringer.

Undersøgelsens konklusion

Forskerne konkluderer, at rehabiliteringskurserne kan motivere og støtte spiritusbilisterne i at udføre de nødvendige ændringer i deres problemadfærd. Kurserne er tiltag, som er nyttige til at undgå tilba-gefald til spirituskørsel i fremtiden – i hvert fald fra deltagernes synspunkt.

 

 


 

Kilde:
Bukasa, B et al. (2008). Good practice: In-Depth Analysis on Recidivism Reasons & Analysis of Change Process and Components in driver Rehabilitation Courses. DRUID D 5.2.1. Kuratorium für Verkehrssicherheit. Kommer snart på www.druid-project.eu

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-09/Deltagernes-udbytte-af-rehabiliteringskurser
28 MAJ 2020