Hvem bliver taget for spirituskørsel igen og igen?

Tilbagefald, også kaldet recidivisme, sker for mange spiritusbilister. Derfor er det vigtigt i forbindelse med kurser for spiritusbilister at give den rette information, som kan gå ind og medvirke til, at spiritusbilisten ikke falder tilbage.

Af Inger Marie Bernhoft
Kurser, der virker – eller virker de?

I Danmark er A/T kurset netop blevet evalueret, men formålet var her at finde ud af, om kurset hjælper, mere end at beskrive forskellen mellem éngangsovertrædere og flergangsovertrædere. Dog erkender underviserne, at der er personer, men ikke kan nå med et sådant kursus.

I det europæiske projekt DRUID drejer et af delprojekterne sig om rehabilitering af spiritusbilister og bilister, der er blevet taget for kørsel påvirket af stoffer. Én af undersøgelserne går ud på at finde forskelle på éngangsovertrædere, der har taget ved lære af rehabiliteringen, og flergangsovertrædere, hvor den øjensynligt ikke har hjulpet.

I Østrig skal andengangsovertrædere gennemgå en vurdering af deres evner som bilister, der bliver gennemført af trænede trafikpsykologer.
Denne vurdering medvirker til at komme med en prognose for personens forventede fremtidige risiko for tilbagefald. 
Forskel mellem førstegangsovertrædere og andengangsovertrædere

Godt 7000 personer, der har gennemgået det østrigske rehabiliteringsprogram efter at have kørt med en spirituspromille på 1,6 eller derover, blev delt i to grupper:

  1. personer, der kun havde deltaget i kurset én gang
  2. personer, der havde deltaget to gange

Case-gruppen bestod af de 303 personer havde deltaget to gange i programmet, og af de øvrige blev der dannet en matchende kontrolgruppe af samme størrelse. Karakteristika hos disse to grupper blev sammenlignet ved hjælp af regressionsanalyser.

Profil af en inkarneret spiritusbilist, hvor kurser ikke hjælper
  • Har en høj promille ved kontrollen eller nægter pusteprøve
  • Har flere tidligere afgørelser for spirituskørsel og længerevarende inddragelse af kørekortet
  • Har indtaget alkohol i det daglige og har - trods perioder uden alkohol - en højere tærskel for påvirkning og føler sig dermed ved den aktuelle forseelse mindre påvirket, end hvad der ville være normalt
  • Nægter eller har reelt ingen helbredsproblemer, der er relateret til alkoholforbrug, ryger samt bekymrer sig ikke om sin helbredstilstand
  • Overvurderer sig selv og underestimerer dermed risikoen i trafikken
  • Lever ikke i parforhold
  • Vurderes af trafikpsykologen til at have en forhøjet risiko for tilbagefald.

Andengangsovertræderne var væsentlig anderledes, hvad angår den aktuelle og den første overtrædelse for spirituskørsel, drikkemønster samt problemer med helbredstilstanden i øvrigt. Herudover indikerer resultater fra en litteraturundersøgelse, også i DRUID projektet, at flergangsovertrædere tillige oftere nægtede at give en pusteprøve.

Konklusion

Flergangsovertrædere ignorerede eller underestimerede i høj grad deres problematiske alkoholforbrug og sandsynligheden for at recidivere. Dette er især, fordi de kan drikke så meget uden at føle sig synderlig berusede, uden at føle, at deres køreegenskaber er særlig forringede og uden at føle problemer med helbredet. Flergangsovertrædere var overbeviste om, at de kan kontrollere deres alkoholforbrug og at de selv kan vurdere, om de er i stand til at køre bil.

 


 

Kilde:

Bukasa, B et al. (2008). Good practice: In-Depth Analysis on Recidivism Reasons & Analysis of Change Process and Components in driver Rehabilitation Courses. DRUID D 5.2.1. Kuratorium für Verkehrssicherheit. Kommer snart på www.druid-project.eu

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-09/Hvem-bliver-taget-for-spirituskoersel
28 MAJ 2020