Screening af ældre bilister - kan det betale sig?

Resultater fra projektet ”Demens og bilkørsel” har ikke kunnet påvise nogen positiv sikkerhedsmæssig effekt af screening af ældre bilister i Danmark. Resultaterne peger tvært imod i retning af en negativ effekt på den overordnede trafiksikkerhed.

Af Annette Meng og Anu Siren
Aldersbaseret screening

Aldersbaseret screening for køreegnethed bygger på den konstatering, at forekomsten af sygdomme og funktionsnedsættelser øges med alderen. Hensigten med screeningen er at øge trafiksikkerheden for såvel de ældre selv som for deres medtrafikanter ved at identificere de bilister, der af helbredsmæssige årsager ikke længere er sikre bilister. Intuitivt kan det give god mening at screene alle bilister ved en bestemt alder, hvor man generelt kan konstatere øget risiko for helbredsmæssige faktorer, der kan påvirke bilkørsel. I praksis er det dog langtfra så enkelt.

Mange forskere stiller spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er en sammenhæng mellem kronologisk alder og uheldsrisiko, hvilket sætter spørgsmålstegn ved hele rationalet bag aldersbetinget screening.
Hvis alderen som sådan ikke er forbundet med øget risiko, er det måske mere hensigtsmæssigt at screene på baggrund af andre faktorer end alder alene. Dette kan blive endnu mere relevant i betragtning af den forventede stigning i ældrepopulationen. 

Der er stor variation fra land til land ide procedurer, der er udviklet til håndtering af fitness to drive -spørgsmålet. Den store variation i procedurerne skyldes primært, at der ikke er konsensus om hvilke procedurer der er bedst egnede, hvilke politiske mål, der skal prioriteres, og hvilke synspunkter, der skal i fokus: sikkerhed, mobilitet, økonomi, velvære, etiske overvejelser osv. Uanset hvilken politik, der er i fokus, skal der helst kunne konstateres en positiv effekt af den valgte procedure. Hvis man vil prioritere sikkerhed (frem for fx mobilitet), skal det således kunne dokumenteres, at den valgte screeningsprocedure har en positiv sikkerhedseffekt. Alternativt ville effekten nemlig kun være de negative mobilitetseffekter og nedgang i velvære, som er dokumenteret som følge af kørselsstop. Ikke desto mindre forekommer det ofte, at der mangler dokumentation for effekten af de procedurer, der implementeres.

Aldersbetinget screening i Danmark

I Danmark skal kørekortet fornyes jævnligt, nemlig når man fylder 70, 74, 76, 78 og 80. Herefter skal det fornyes hvert år. Når kørekortet ønskes fornyet, skal der indhentes en lægeattest, som typisk bliver udstedt af egen læge. Som noget nyt siden 1. maj 2006 skal ansøgeren gennemgå en mindre kognitiv test i forbindelse med dette lægebesøg. Testen hedder m-MMSE og er et uddrag af MMSE (Mini-Mental State Examination) kombineret med Urskiveprøven. Denne nye ordning er ikke blevet evalueret siden den blev implementeret.

Evaluering af den sikkerhedsmæssige effekt af den nye danske ordning

I forbindelse med projektet ”Demens og bilkørsel” blev den nye danske ordnings sikkerhedsmæssige effekt for ældre trafikanter evalueret. I undersøgelsen er der anvendt data fra Uheldsregisteret fra årene 2003-2008. For at undersøge sikkerhedseffekten af den nye ordning blev risikoen for at blive impliceret i et dødsuheld før og efter den nye ordning sammenlignet for to aldersgrupper, nemlig for henholdsvis de 70+årige og for de 18 – 69årige.

De to hovedresultater fra undersøgelsen viste for det første, at der ikke havde været nogen ændring i sikkerheden for bilisterne mellem de to perioder. Dette tyder på, at indførelsen af den nye ordning ikke har haft nogen sikkerhedseffekt (hverken positiv eller negativ) på bilistuheld. 

For det andet viste resultaterne, at der blandt ældre, bløde trafikanter (fodgængere, cyklister og knallertførere) havde været en signifikant stigning i antallet af dødsfald. Denne udvikling kunne ikke ses blandt de yngre, bløde trafikanter, hvilket giver anledning til at tro, at den nye ordning har fået flere ældre til at skifte fra at færdes i bil til at færdes som bløde trafikanter. 

Undersøgelsen kunne altså ikke påvise nogen positiv sikkerhedsmæssig effekt af den nye screeningsordning. Derfor kan vi ikke antage, at ordningen lever op til sin hensigt med at øge trafiksikkerheden. Resultaterne viste, at der tvært imod kan være en negativ sikkerhedsmæssig effekt af ordningen. Efter indførelsen af ordningen er antallet af bløde, ældre trafikanter, som er blevet dræbt i trafikken, steget. Resultater fra undersøgelsen er i tråd med andre, internationale undersøgelser, der ligeledes ikke tyder på, at en generel aldersbetinget screening og obligatorisk kørekortfornyelse har en positiv indvirkning på trafiksikkerheden, og at sådanne procedurer muligvis har nogle negative konsekvenser for den samlede trafiksikkerhed.

Der er behov for en mere udførlig evaluering af ordningen

Ikke desto mindre er der behov for at evaluere ordningen mere udførligt for endeligt at kunne afgøre præcis, hvilke positive og negative effekter ordningen har. I dette projekt var evalueringen blevet gennemført i mindre omfang med de data, der var til rådighed. I takt med at der i fremtiden vil være langt flere ældre bilister, der skal gennemgå kørekortsfornyelsen og dermed vil blive omfattet af ordningen, er det væsentligt at få de sikkerhedsmæssige og mobilitetsmæssige effekter af ordningen evalueret. Endvidere er der behov for cost-benefit beregninger af, hvorvidt det kan betale sig at have en så omfattende ordning for kørekortfornyelse, eller om det samfundsøkonomisk set kunne være mere fornuftigt at overveje andre muligheder (fx screening af en del af populationen frem for alle over 70 år, eller forøgelse af aldersgrænsen for kørekortsfornyelse).

 


 

Kilde:
I rapporten "Helbredsmæssig kontrol ved ældre bilisters kørekortfornyelse - Evaluering af de sikkerhedsmæssige effekter af demenstesten" er der en fyldestgørende beskrivelse af undersøgelsen samt forslag til, hvordan yderligere evalueringer af ordningen kan gribes an. Anu Siren og Annette Meng: DTU Transport, Rapport 2, januar 2010

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-10/Screening-af-aeldre-bilister
28 MAJ 2020