Motorcykelulykker hænger ofte sammen med høj hastighed og dårlig orientering

Motorcykelulykker hænger ofte sammen med for høj hastighed hos motorcyklisterne og for dårlig orientering hos modparterne.

Af Gitte Carstensen

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har dybdeanalyseret 41 ulykker med motorcyklister. Baggrunden var en stigende tendens i motorcykelulykkerne. Hvor andelen af dræbte på motorcykel gennem flere år havde udgjort 5-6 % af samtlige trafikdræbte, steg denne andel fra 2005 og var i 2007 oppe på 9 %.

"Ulykkesfaktor
en ulykkesfaktor er et uønsket forhold, uden hvilket ulykken ikke var sket. Der vil ofte være flere ulykkesfaktorer knyttet til en ulykke. Hvis blot én af disse faktorer ikke var til stede, ville ulykken ikke være sket" (s.26)

30 af de 41 dybdeanalyserede ulykker involverede andre trafikanter, og 11 var eneulykker. 14 motorcyklister blev dræbt og 9 kom alvorligt til skade. De øvrige 18 kom moderat eller let til skade. Herudover kom 6 bagsædepassagerer til skade. Modparterne slap meget lettere. Bortset fra en enkelt, der blev dræbt, kom de let til skade eller var helt uskadte.

Det ligger i Havarikommissionens arbejdsmetode, at man ikke skal finde en hovedårsag til ulykken, men skal afdække alle de faktorer, der har bidraget til, at ulykken skete (ulykkesfaktorer – se faktaboksen).

Den nærmere analyse viste, at de fleste af ulykkerne kunne opdeles i 4 typer:

1. Motorcyklist forulykker i en kurve (11 ulykker)

De fleste af disse ulykker var eneulykker, men der var også nogle ulykker, hvor motorcyklisten kolliderede med en modpart i en kurve. Det var typisk ulykker, hvor motorcyklistens for høje hastighed spillede en afgørende rolle, og i flere af dem fejlfortolkede motorcyklisten vejforløbet eller reagerede forkert i kurven.


2. Overhalende motorcyklist kolliderer med venstresvingende bilist (8 ulykker)

Her skulle en bilist svinge til venstre. Bilisterne holdt enten stille eller kørte meget langsomt, inden de svingede. Bagfra kom en motorcyklist, som ville overhale. I disse ulykker havde motorcyklisten ofte kørt for hurtigt, og havde ikke opfattet, at bilen foran skulle til venstre, fx fordi han havde opmærksom-heden rettet længere frem efter modkørende. Bilisterne, på deres side, orienterede sig i de fleste tilfælde ikke tilstrækkeligtom bagfrakommende, inden de begyndte at svinge.


3. Motorcyklist kolliderer med modkørende, venstresvingende bilist (6 ulykker)

I disse ulykker svingede en bilist til venstre ud foran en modkørende motorcyklist. I alle tilfælde havde bilisterne ikke orienteret sig tilstrækkeligt, og havde enten ikke fået øje på motorcyklisten, eller havde ikke taget højde for, at der var andre trafikanter eller lignende, der blokerede deres udsyn. Kun et par af motorcyklisterne bidrog til ulykken med for høj hastighed.


4. Ligeudkørende motorcyklist kolliderer med bilist fra sidevej (6 ulykker)

Her kom bilisterne fra en sidevej og skulle svinge ind på en gennemgående vej, hvor en motorcyklist kom kørende (fra bilistens højre eller venstre side). Fem af de seks bilister orienterede sig ikke tilstrækkeligt og overså derfor motorcyklisten. I alle tilfælde kørte motorcyklisterne for hurtigt, hvilket bidrog til ulykkens forløb.

Ud over disse 4 grupper var der 10 ulykker, som var sket på forskellige andre måder, fx eneulykker eller ulykker med trailere.

I samtlige 41 ulykker var der ulykkesfaktorer knyttet til trafikanterne, mens der i 12 desuden var faktorer ved vejen eller køretøjet, der bidrog. I de ulykker, hvor der var modparter, var faktorerne ligeligt fordelt på begge parter: I 9 tilfælde var motorcyklisten alene ulykkesbidragende, i 9 var trafikantfaktorerne knyttet alene til modparten og i 12 var der faktorer knyttet til begge parter.

Som det fremgår af de fire ulykkessituationer ovenfor, er den dominerende ulykkesfaktor hos modparterne, at motorcyklisterne i vid udstrækning blev overset. For motorcyklisterne var for høj hastighed den fremherskende faktor. Hastigheden kan være en faktor på flere måder. For det første begrænser den motorcyklistens muligheder for at reagere i tide på uventede situationer. For det andet giver den problemer i forhold til modpartens orientering: Dels skal modparten orientere sig længere væk, end det normalt er nødvendigt for at se motorcyklisten i tide. Og dels betyder denne øgede afstand, at motorcyklisten fremstår endnu mindre end ellers, og derfor lettere vil kunne overses.

Nogle af Havarikommissionens væsentligste anbefalinger retter sig da også mod disse problemer: Trafikanter med vigepligt skal være mere opmærksomme på motorcyklister, og orientere sig grundigt før krydsning og svingning. Og motorcyklister skal sætte farten ned, for at give andre trafikanter en chance for at se dem, og de skal undgå at køre til grænsen af deres formåen. Der skal altid være overskud til at takle en uventet situation.

HVU’s anbefalinger rettet mod motorcykler kan også ses lidt mere detaljeret i artiklen ”Fart, frihed og broderskab” i dette nyhedsbrev.

 


 

Kilde:

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker: Motorcykelulykker. Rapport nr. 6, 2009

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-12/Analyse-af-motorcykelulykker
28 MAJ 2020