Fart, frihed og broderskab

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) og Rådet for Sikker Trafik har sammen gennemført en kommunikationsanalyse af anbefalingerne til motorcyklister fra HVUs motorcykelrapport. Analysen skal danne grundlag for en fremtidig kommunikationsindsats.

Af Søren Troels Berg, Rådet for Sikker Trafik

Udmøntningen af det Grønne Trafikforlig har givet Vejdirektoratet 5 mio. kr. til indsatser for at reducere antallet af tilskadekomne motorcyklister. Kommunikationsanalysen er gennemført som forarbejde til denne kommunikationsindsats.

Analysens hovedelement var 4 fokusgrupper med motorcyklister. Den blev gennemført i februar 2010 og der deltog ca. 40 motorcyklister fra 20 til 60 år, fordelt på kvinder og mænd, forskellige motorcykeltyper og forskellige landsdele. Deltagerne blev rekrutteret af The Nielsen Company, i høj grad gennem netværk og motorcykelklubber. Der var i fokusgrupperne nogle meget klare, gennemgående tendenser, men det skal understreges, at det ikke er en stor videnskabelig undersøgelse, men en kortlægning af holdning og viden hos deltagerne i de 4 fokusgrupper.

Det bliver op ad bakke....
Efter gennemførelsen af fokusgrupperne står det klart, at det ikke er let at få motorcyklister til at ændre adfærd. Dét at køre på motorcykel er en livsstil. For mange motorcyklister er det en kalkuleret farlig livsstil, der blev valgt, da motorcyklen blev købt eller køreprøven blev bestået.

De fleste motorcyklister er opmærksomme på, at de har et farligt stykke legetøj, og hvis de skulle have glemt det, bliver de ofte mindet om det af koner, forældre eller kærester.

Frihed
Den gennemgående følelse, der forbindes med at køre på motorcykel, er først og fremmest frihed. Friheden fra arbejdet – friheden fra konen – frihed fra hverdagen. Acceleration og kammeratskab er også vigtige elementer. Men det handler altså ikke om transport fra punkt A til punkt B.

Friheden kan udmønte sig i forskellige følelser og valg.

Kammeratskabet i klubben eller broderskabet, når man mødes med ”ukendte” på tankstationer, udsigtspunkter og lignende, er en væsentlig del af dét at køre på motorcykel.

 
 

 

Ikke alle er ens...
Motorcyklisterne er ikke ens, trods mange ligheder tegner der sig 3 forskellige motorcyklistprofiler, som spreder sig på skalaen fra den meget emotionelle til den meget rationelle. Profilerne kan beskrives på følgende måde:

Anarkisten
Det handler i høj grad om fart og acceleration.
Manglende lyst til at forholde sig til sikkerhed.
Har en høj grad af risikovillighed
Tager afstand fra autoriteter og er vanskelige at nå. Vil givetvis kun lytte til personer, de respekterer, og som er en del af deres MC-miljø (eksempelvis et klubmedlem).

Den påvirkelige
Den skal "trykkes af" - men ikke for enhver pris.
En vis åbenhed for udvalgte budskaber om sikkerhed.
Har fokus på risiko, men vil ikke lade sig begrænse.
Opsøger ikke af sig selv ny information og viden om sikkerhed, men er åben overfor gode råd. Særligt hvis det kommer fra personer med erfaring i at køre MC.

Den fornuftige
Det handler om den totale køreoplevelse.
Åbenhed overfor budskaber om sikkerhed.
Har kontinuerlligt fokus på at minimere risikoen.
Er i forvejen fokuserede på sikkerhed og vil derfor i mindre grad have behov for at blive ”skubbet til”. Er dog vigtige qua deres mulige rolle som meningsdannere.

Kraftige accelerationer og gule veste
I ulykkesrapporten er HVU kommet med 10 anbefalinger til motorcyklisterne. Formålet med fokusgrupperne var at undersøge hvorvidt anbefalingerne vil vinde genklang hos motorcyklisterne, og hvilke barrierer, der kan være.

Overordnet kan anbefalingerne opdeles i 3 kategorier:

Grønne: Anbefalinger, som målgruppen allerede oplever at efterleve
Gule: Anbefalinger, som deler vandene
Røde: Anbefalinger, som målgruppen ikke ønsker at efterleve

         
   Figur 2: Anbefalingerne fra ulykkesrapporten - opdelt i tre kategorier        

Det er tydeligt, at de grønne typisk er de anbefalinger, der ”koster mindst”. Motorcyklisterne ved, at de skal holde øje med bilisterne, idet de opfattes som de farligste. Det er derfor OK at blive mindet om, at man skal tage sig i agt for dem. På samme måde er det også rimeligt at passe på de svageste.

De gule begynder derimod at gøre lidt ondt… - man skal skifte køredragt, køre med vest m.m., mens endelig de røde er helt inde og rode i hjertet på de fleste motorcyklister. Det at køre på motorcykel er så tæt forbundet med acceleration og høje hastigheder, at det at pille ved det, er som at tage motorcyklen fra dem.

Og selvom motorcyklisterne i et svagt øjeblik godt kan erkende, at deres høje hastighed er farlig, er der meget langt til at gøre noget ved det.

Udfordringen
Der er ingen tvivl om, at motorcyklisterne helt grundlæggende mener, at den største udfordring er at få bilisterne til at holde bedre øje, og at en kommunikationsindsats rettet mod bilisterne vil have langt større effekt end at ”blive ved med at forfølge motorcyklisterne”.

Ufordringen, der nu står tilbage, er kommunikationsmæssigt at finde det rette mix af kommunikation til motorcyklisterne og bilisterne, ligesom mixet af accept af livet som motorcyklist og gode råd til sikker kørsel skal være det rette for overhovedet at vinde gehør i målgruppen.

 


 

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-12/Fart-frihed-og-broderskab
28 MAJ 2020