Dømt for træthedskørsel

Det kan være svært at vurdere, om træthed har bidraget til et trafikuheld. I en finsk undersøgelse er træthed som medvirkende årsag til uheld dog bekræftet på flere niveauer: Politiundersøgelser, domstolsafgørelser og bilistens egen forklaring.

Af Lotte Larsen
Dømt for at køre, mens man var for træt – hvad var omstændighederne?

I Finland er det muligt at retsforfølge personer, som kører, selv om de er for trætte til at kunne køre på forsvarlig vis. Man kan dømmes efter en paragraf, som vedrører personers egnethed til at køre bil på betryggende vis pga. sygdom, træthed eller lignende.

Nogle forskere fra Universitetet i Helsinki har fået indblik i de sager, hvor bilister er blevet dømt for at have kørt, mens de var for trætte. Formålet var dels at undersøge omstændighederne i disse tilfælde, dels at beskrive, hvordan den finske lov anvendes i praksis i forbindelse med træthedskørsel. I dette Nyhedsbrev vil kun omstændighederne ved træthedskørsel blive omtalt.

Fra det finske kørekortsregister har man udtrukket oplysninger om bilister, som i 2004-2005 blev dømt under den ovenfor nævnte paragraf. Dernæst blev der indhentet oplysninger om de pågældende sager fra anklagemyndighederne og domstolene. I Finland er domstolsafgørelser tilgængelige for offentligheden. Der er analyseret sager fra i alt 694 bilister. Der ses på alder, køn erhverv, tidspunkt og sted, involverede køretøjer, mulige skader, om bilisterne var påvirkede, andre forseelser i forbindelse med kørslen samt førerens forklaring.

Hvad skete der?

Ca. 71 % af bilisterne blev dømt for at være faldet i søvn bag rattet, mens træthed hos de resterende 29 % blev registreret som en ”større medvirkende årsag til hændelsen”.

I 92,5 % (642) af sagerne var der sket uheld, og 81 % af disse var eneuheld. Godt 4 % af bilisterne var dømt, fordi de var kørt af vejen, og dermed havde kørt med øget risiko, selv om de ikke havde ramt andre biler.

Nedenfor ses fordelingen af de træthedsrelaterede forseelser:

                           
   Tabel 1: fordelingen af de træthedsrelaterede forseelser                          

Kun i 1,2 % af de 642 sager, hvor der var sket uheld, var der tale om dødsuheld, medens ca. 17 % var uheld med alvorlig eller let personskade. Det vil sige, at godt 80 % af ulykkerne ikke medførte personskade.

Disse resultater er anderledes end det er fundet i tidligere forskning, hvor andelen af uheld uden personskade var betydeligt mindre. Dette kan imidlertid have meget at gøre med, at der i forskellige lande kan være forskel på, hvor alvorligt et uheld skal være, før det indrapporteres.

Godt 13 % (92) af førerne havde indtaget alkohol eller ulovlige stoffer. I Finland er promille-grænsen på 0,5 og 5 af de dømte bilister havde en promille, der lå under denne grænse, mens 60 lå over - 40 af dem havde kørt med en promille over 1,2. Yderligere 27 var påvirket enten af narkotika eller medicin af en type, som man ikke må indtage, når man skal køre bil. Det er tankevækkende, at 15 af de 27 bilister havde rester af amfetamin i blodet! Amfetamin er en stimulans, men efter en længere amfetamin rus, som har holdt én vågen i mange timer - ja måske dage - vil man typisk udmattet falde i søvn og sove 12-18 timer.

Alder, køn og erhverv

80,7 % af de dømte bilister var mænd, og 50 % af dem var 35 år eller derunder, hvilket også ses i andre undersøgelser. De 20 %, der var kvinder, omtales ikke nærmere i undersøgelsen.

Analyser baseret på data fra finske dybdeanalyser af trafikuheld viser, at i et sample af privatbilister, som ikke var påvirket af alkohol, medicin eller stoffer, var 10,1 % af bilisterne faldet i søvn, hvilket medførte et dødsuheld, mens træthed var en medvirkende faktor i yderligere 5,2 % af uheldene.

8,8 % af de dømte var erhvervschauffører og var på arbejde, da de begik den træthedsrelaterede forseelse, og interessant er det, at kun få af dem havde brudt køre-/hviletidsbestemmelserne. Her kan det muligvis gøre sig gældende – som det fremgår af en svensk undersøgelse fra 2006 over erhvervschauffører - at det er søvnmangel og dårlig søvnkvalitet inden arbejdet, der har en større betydning i forhold til træthed.

40 % af de dømte havde en lavere uddannelse.

Tidspunkt

Hvad angår årstid fremgår det af denne, såvel som af tidligere undersøgelser, at træthedsrelateret kørsel er sæsonpræget: Der var en let stigning i marts og april, derefter en skarp stigning, som toppede i juli.

Ligesådan findes det her, som i andre undersøgelser, at trætte bilister under 25 år oftest har uheld i nattetimerne, mens uheld i dagtimerne stiger med bilistens alder; og at de fleste af denne type uheld for bilister op til 25 år skete mellem fredag og søndag.

 


 

Kilde:
Radun, I. & Radun, J.E. (2009): Convicted of fatigued driving: Who, why and how? I: Accident Analysis & Prevention, vol. 41, Issue 4, july 2009, pp. 869-875

Berg, van den, J. & Landström, U: Symptoms of sleepiness while driving and their relationship to prior sleep, work and individual characteristics. (2006)

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-13/Doemt-for-traethedskoersel
28 MAJ 2020