Forældres holdning til børnenes skolevej

Hvilken betydning har følelsen af tryghed eller utryghed for forældres valg af, hvordan deres børn kommer til skole? Det er det centrale punkt i en ny hollandsk undersøgelse.

Af Gitte Carstensen

I en hollandsk undersøgelse af, hvilken betydning forældres følelse af tryghed eller utryghed har for deres valg af skoletransport til deres børn, valgte man en anderledes metode, end spørgeskemametoden, som normalt bruges i den type undersøgelser. Baggrunden for dette var bl.a. en viden om, at følelsen af utryghed i trafikken ikke altid er bevidst erkendt hos folk, og derfor kan være svær at svare på spørgsmål om.

Undersøgelsens metode

Man lavede derfor et kunstigt scenarie: en fiktiv by ved navn Lonkervoort. 765 forældre til børn i alderen seks til ti år deltog i undersøgelsen. På baggrund af beskrivelser af den fiktive by skulle deltagerne svare på en række spørgsmål i et spørgeskema, som de fik adgang til på nettet. De skulle bl.a. svare på, hvordan de oplevede uheldsrisikoen i byen for sig selv, for deres barn, for forældre i al almindelighed og for børn i almindelighed. De skulle endvidere angive, hvordan de ville sende deres barn i skole i denne by: Ville de lade barnet gå til fods eller køre på cykel? Ville de lade det gå/cykle selv eller ledsaget af søskende eller af forældrene selv? Eller ville de transportere det med bil?

Man gav deltagerne forskellige beskrivelser af den fiktive by.
Der var tre typer information:

  • Objektiv information i tre former: Oplysning om, at trafiksikkerheden var blevet bedre i byen, oplysning om, at den var blevet dårligere eller ingen information om trafiksikkerheden.
  • Subjektiv information i form af avisartikler, hvor forældre i byen udtalte sig om trygheden omkring børnenes skoler: Enten positivt eller negativt.
  • Oplysning om at byen enten havde eller ikke havde indført ekstra trafiksikkerhedstiltag. 

Det betød, at der var i alt 3x2x2 = 12 mulige kombinationer af informationen. Deltagerne blev tilfældigt fordelt på de 12 grupper.

 

 

Resultater

Undersøgelsen viste, at alle tre typer information havde indflydelse på, hvor stor uheldsrisiko, forældrene mente, der var. Den subjektive information fra andre forældre havde dog væsentlig større betydning for deltagernes svar end de mere objektive oplysninger havde. De, der havde fået beretninger fra forældre, der følte sig utrygge ved børnenes skolevej i byen Lonkervoort, vurderede uheldsrisikoen for både sig selv, deres børn og for forældre og børn i almindelighed højere end dem, der havde hørt positive beretninger fra byens forældre. Undersøgelsen viste endvidere, at deltagerne var tilbøjelige til at vurdere risikoen for forældre og børn i almindelighed som højere end risikoen for dem selv og deres barn.

Deltagernes svar på, hvilken transportform de ville vælge til skole for deres barn under de beskrevne omstændigheder, kan ses i tabel 1.

               
   Tabel 1: Fordelingen af transportform              

Kun omkring 1/5 ville lade deres barn transportere sig selv til skole uden ledsager. Den største gruppe ville lade deres barn cykle i skole, men kun hvis det blev ledsaget.

Det var udelukkende den subjektive information fra andre forældre, der havde indflydelse på deltagernes svar på dette spørgsmål. Kun 13 % af de forældre, der havde fået negative subjektive informationer, ville lade deres barn gå/cykle alene til skole. Blandt dem, der havde fået positive informationer om trygheden i trafikken, ville 29 % lade deres barn gå/cykle selv til skole. Den objektive information om trafiksikkerheden i byen, og om man havde lavet ekstra foranstaltninger, havde således ikke betydning for deltagernes følelse af tryghed/utryghed ved den beskrevne trafiksituation.

Der var generelt en stærk sammenhæng mellem den transportform, man valgte i den fiktive situation, og den transportform, man i virkeligheden valgte for sit barn. Men der var en tilbøjelighed til at være lidt mere restriktiv i den fiktive situation end i virkeligheden – man var mindre tilbøjelig til at lade dem transportere sig alene og mindre tilbøjelige til at lade dem cykle. 

Der var nogle kønsforskelle såvel med hensyn til forældre som til børnene: Fædre ville oftere end mødre lade deres børn gå/cykle alene til skole, og sønner fik oftere lov at gå/cykle selv end døtre. Og så var det sådan, at de forældre, der ville lade deres børn gå/cykle alene, havde større tiltro til deres børns forudsætninger for at færdes i trafikken end forældre, der ikke ville lade dem gå alene.

 


 

Kilde:
A.T.G. Hoekstra, J. Mesken & W.P. Vlakveld: Zelfstandig of begeleid naar school: beleving van verkeersonveiligheid door ouders van basisschoolleerlingen. Een vragenlijststudie. SWOV, R-2010-7, Leidschendam, 2010.

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-14/Foraeldres-holdning-til-boernenes-skolevej
28 MAJ 2020