Vejledning af børn i trafikken

Børn er en særligt udsat gruppe af fodgængere i trafikken. En nyere canadisk undersøgelse handler om samspillet mellem forælder og barn, når de færdes til fods i trafikken.

Af Elisabeth Framke

En nyere canadisk undersøgelse omhandler faktorer i forældres adfærd, som kan minimere børns risiko for uheld som fodgængere i trafikken. Uheld som fodgængere er en stor risiko for sundheden hos børn. Risikoen er særlig stor hos de fem til ni årige, idet børnenes fysiske størrelse er lille, og idet deres kognitive og opfattelsesmæssige evner ikke er færdigt udviklede. 

Børn i denne aldersgruppe følges ofte med en forælder, når de skal krydse en vej. Forældre har derfor mulighed for at reducere børns risiko for uheld ved at undervise i og udvikle sikre måder at krydse en vej på og ved at tydeliggøre overfor børnene, at der er en risiko forbundet med at færdes i trafikken. For at få mere viden herom, har canadiske forskere foretaget observationer af forældre og børn, som krydser en vej og gennemført interviews med forældre. Efterfølgende har forældre udfyldt et kort spørgeskema. 
Deltagere og metode

I alt 109 forældre i alderen 28 til 56 år med et barn i alderen fire til 11 år deltog i undersøgelsen. I en periode på to uger blev der dagligt foretaget observationer i nærheden af forskellige folkeskoler. Observationerne foregik i 30 minutter før skoledagens start og i 30 minutter efter skoledagens afslutning. Vejkryds reguleret af skolepatruljer eller trafiklys indgik ikke i undersøgelsen. Et kamera var placeret med henblik på at filme forældre og børns adfærd ved krydsning af vejen. I det øjeblik forælder og barn havde krydset vejen, fik de oplysninger om undersøgelsen og fik mulighed for at give deres samtykke til at deltage i undersøgelsen. Efterfølgende udførtes et kort interview, som bl.a. omhandlede forældres opfattelse af barnets færdigheder i trafikken. Endelig fik forældre et spørgeskema omhandlende demografiske faktorer. 52 % returnerede dette.

Forældre og børn blev observeret på gaden

Forældres opsyn med deres børn og deres måder at påvirke børns adfærd på blev dels vurderet ud fra den fysiske afstand mellem forælder og barn, dels ud fra forældrenes egen adfærd som fodgænger og dels ud fra børnenes adfærd. Med hensyn til den fysiske afstand til barnet blev der set på, om der kun var verbal kontakt mellem forælder og barn, eller om der var verbal kontakt, hvor barnet var indenfor rækkevidde dog uden fysisk kontakt, eller om der var direkte fysisk kontakt mellem forælder og barn. Hvorvidt forælder og barn holdt i hånd eller ej blev også registreret samt graden heraf. Endelig blev omfanget af forældres initiativ til at guide barnet igennem trafiksituationen vurderet. Med hensyn til forældres adfærd blev der set på deres grad af orientering i trafikken, hvor de valgte at krydse vejen, om de udnyttede situationen til at lære barnet sikre vaner, om den voksne eller barnet styrede situationen, og endelig om den voksne fremstod som et godt eksempel. Børnenes adfærd blev ligeledes vurderet ud fra deres orientering undervejs i trafiksituationen og ud fra deres måde at krydse vejen på.

Forældres rolle varierer med børns alder og køn

Overordnet viste undersøgelsen, at jo dårligere børnene var til at krydse vejen på en sikker måde, desto større en indsats ydede forældrene i forsøget på at få deres barn til at opføre sig mere trafiksikkert.

Barnets udvikling og modenhed er mere afgørende end alder for, hvornår det er klar til at krydse en vej på egen hånd

Følgende kriterier kan indgå i vurderingen:

  • Standser barnet ved kantstenen, hver gang?
  • Ser barnet til begge sider, hver gang?
  • Kan barnet både holde øje med den trafik, der bevæger sig og den trafik, der holder stille, på samme tid?
 

Undersøgelsen viste, at forældres opsyn med børn, ikke overraskende, er afhængig af barnets alder. Således superviserede forældre yngre børn mere end ældre børn. Endvidere havde flere forældre til yngre børn i forhold til forældre til ældre børn deres børn indenfor rækkevidde og guidede dem fysisk igennem trafiksituationen. Ved stigende alder blev den fysiske kontakt mindre.

Resultaterne viste endvidere en kønsrelateret forskel i interaktion mellem forælder og barn. Således demonstrerede forældre i højere grad trafiksikker adfærd for sønner end for døtre. Analysen viste, at børnenes adfærd kan forklare denne kønsforskel. Sammenlignet med pigerne var drengene mindre tilbøjelige til at orientere sig i forhold til trafikken inden de krydsede vejen, de var mindre tilbøjelige til at holde øje med trafikken, mens de krydsede vejen, og de krydsede vejen på en mindre trafiksikker måde.

 


 

Kilde:
Morrongiello, B. A. & Barton, B. K.: Child pedestrian safety: Parental supervision, modeling behaviors, and beliefs about child pedestrian competence. Accident Analysis and Prevention, 41 pp., 1040 – 1046, 2009.

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-14/Vejledning-af-boern-i-trafikken
28 MAJ 2020