Forsøg med alkolås i Europa

Ved et forsøg med brug af alkolås i transportvirksomheder fandt man ikke ret mange forsøg på spirituskørsel. Det gjorde man til gengæld, når alkolås blev brugt af tidligere spiritusbilister.

Af Gitte Carstensen

I fire europæiske lande (Norge, Spanien, Tyskland og Belgien) har man sideløbende gennemført forsøg med alkolås både som generelt forebyggende tiltag i transportvirksomheder og som speciel forebyggelse for bilister, der havde kørt spirituskørsel. I alle fire lande varede forsøgene et år og blev evalueret på baggrund af interviews med deltagerne.

Præventiv alkolås i busser og lastbiler
I Norge lod et lokalt bybusselskab sine busser udstyre med alkolås, som selskabets 30 chauffører skulle aktivere før bussen kunne starte. Resultaterne fra alkolåsene blev registreret og chaufførerne blev interviewet før og efter.

I Spanien installeredes alkolås i 15 lokalbusser og 30 chauffører meldte sig frivilligt til forsøget.

Generelt syntes chaufførerne, at udstyret var let at anvende, og der var ikke så mange tekniske problemer, dog tog det lang tid at varme alkolåsen op i kolde perioder og der forekom også nogle falske alarmer. De tekniske og praktiske problemer, som chaufførerne havde forudset ved starten af forsøget, viste sig generelt at være mindre end frygtet.

Der var installeret en forseglet ”nødknap”, som kunne anvendes til at starte bussen i nødstilfælde. I Norge blev den kun brugt enkelte gange, fx fordi alkolåsen ikke virkede. I Spanien derimod blev den jævnligt brugt, men her var det hovedsagelig i forbindelse med garagernes vedligeholdelse af busserne.

Af de godt 10.000 aktiveringer af alkolåsene, der blev foretaget i Norge løbet af forsøgsperioden var der kun en enkelt positiv test. De omstændigheder, den var taget under, var dog meget uklare. I Spanien målte man 95 positive tests ud af de ca. 14.000 tests i perioden. Interviewene pegede dog på at 92 af dem havde at gøre med at man afprøvede systemet. Forskellen mellem Norge og Spanien i denne henseende bunder nok i, at resultaterne af alkolås-testene i Norge blev oplyst til busselskabet (med deraf følgende mulighed for straf). I Spanien fik busselskabet ikke disse oplysninger.

 

I Tyskland deltog to lastbil-firmaer, et lille firma med 19 chauffører, der alle skulle deltage, og et stort firma, hvor 15 chauffører meldte sig frivilligt. Heller ikke i Tyskland fik firmaerne adgang til resultaterne af alkolås-testene. 

   

De tyske chauffører fandt det også let at bruge udstyret og var overvejende positive overfor det. Brug af nødknappen skete især i forbindelse med tekniske problemer. Der var en del positive tests (ca. 100 ud af de 22.000 tests), men lige som i Spanien skyldtes de hovedsageligt, at chaufførerne med vilje afprøvede udstyret.

Generelt var der en positiv holdning i såvel busselskaberne som lastvognsfirmaerne til udstyret, men økonomiske, konkurrencemæssige hensyn gjorde, at man ikke generelt ville anskaffe det. Der blev peget på, at der mangler en lovgivningsmæssig ramme for kommerciel brug af alkolås.

Alkolås i stedet for frakendelse af kørekortet
I Belgien valgte man at afprøve alkolås-systemet på personer, som havde kørt spirituskørsel. En række spiritusbilister fik muligheden for at vælge at køre med alkolås i et år i stedet for et års frakendelse af kørekortet og en bøde. I alt 33 personer valgte dette. Endvidere deltog 7 personer, som havde et alkoholmisbrug. Nogle af disse havde tidligere kørt spirituskørsel.

Alkolåsen var sat til at reagere ved 0,2 o/oo, selv om den legale grænse går ved 0,5 o/oo, for at tilskynde deltagerne mest muligt til helt at adskille alkoholindtagelse og bilkørsel. Desuden skulle testen gentages undervejs i kørslen på tilfældige tidspunkter. Selv om bilisterne undervejs havde positive prøver, fortsatte de i forsøget.

Af de næsten 100.000 alkotests, der blev taget i det belgiske forsøg, var omkring 900 – ca. 1 % - positive. I tabellen ses, hvordan de fordelte sig på deltagerne.

De fleste af bilisterne havde således flere prøver, der lå over grænsen på 0,2 o/oo – enkelte havde over 100. Nogle bilister kunne ved en enkelt lejlighed lave flere positive tests i træk i førsøg på at få bilen i gang og angav det som årsag til det høje antal positive tests. 

 

Ser man på fordelingen af dage med positive tests fremgår det dog, at dette absolut ikke er hele forklaringen for de 35 bilister med positive tests: Fem bilister havde kun én dag med positive prøver, 15 havde mellem 2 og 9 dage og 15 havde mellem 10 og 60 dage med positive tests. 

   Tabel 1: Antal positive test fordelt på antal bilister

Det viste sig også, at de positive tests lå fordelt over hele det år, hvor forsøget foregik. Der er således ikke tale om, at bilisterne blot skulle vænne sig til et nyt udstyr.

Af de positive tests lå 279 over 0,5 o/oo. 20 af deltagerne havde tests, der lå over 1 o/oo. Den højeste promille, der blev målt, var 2,22.

Der var af og til tekniske problemer – men hovedsagelig i starten af forsøget. Knap halvdelen af bilisterne havde prøvet ikke at kunne starte bilen på én eller flere dage på grund af tekniske problemer.

Halvdelen af deltagerne fandt det pinligt at foretage alko-testen, når der var andre til stede. Seks bilister sagde, at de brugte bilen sjældnere nu, end da den ikke havde alkolås.

Omkring ¾ af deltagerne mente, at alkolåsen gjorde dem mere bevidst om spirituskørsel og ca. halvdelen syntes, at den havde været en hjælp for dem. De fleste deltagere var endvidere overbeviste om, at den havde betydet, at de havde sat deres alkoholforbrug ned.

Samlet viste forsøget, at alkolåsen i en hel del tilfælde sandsynligvis havde forhindret spirituskørsel, selv om man ikke kan tage højde for, at deltagerne kan have brugt en anden bil eller fået andre til at puste for sig. Men det viste også, at flere af deltagerne gennem hele perioden blev ved med at prøve at køre, selv om de havde drukket alkohol.

 


 

Kilder:

Silverans, P., Alvarez, J., Assum, T., Drevet, M., Evers, C., Hagman, R. & Mathijssen, R.: Alcolock implementation in the European Union. Description, results and discussion of the alcolock field trial. Deliverable D-2. Sept. 2006.

Silverans, P., Alvarez, J., Assum, T., Drevet, M., Evers, C., Hagman, R. & Mathijssen, R.: Alcolock implementation in the European Union. Executive summary of the alcolock field trial. Deliverable D-3. Sept. 2006.

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-16/Forsoeg-med-Alkolaas
28 MAJ 2020