Forskningsresultater alkoholkørsel

Vicepolitiinspektør Peter Helmuth Stryhn leder Færdselsafdelingen ved Midt- og Vestsjællands politi. Han er med i den kampagnegruppe om spiritus, der er nedsat af Rådet for Sikker Trafik, og har også tidligere samarbejdet med trafiksikkerhedsgruppen på DTU Transport. Her bringes et interview med Peter Helmuth Stryhn.

Af Carsten Broder Hansen, videnskabelig journalist

Da Peter Helmuth Stryhn fik en henvendelse fra seniorforsker Inger Marie Bernhoft om at medvirke til at undersøge forekomst af alkohol, narkotika og medicin (DRUID) hos bilister i trafikken, var han ikke i tvivl. Han forklarer: ”Færdselspolitiets arbejde bør ikke være begrænset til at udstede bøder. Vi skal i høj grad være på forkant med udviklingen, så vi kan agere præventivt. En central del af arbejdet er at sikre størst muligt udbytte af de investerede ressourcer, både mandskabstimer og penge, så derfor er forskningsresultater der kan anvise hvor indsatsen bør ligge, overordentlig vigtige i politiets arbejde. Jo flere analyseredskaber vi får, jo bedre er jeg i stand til at målrette vores daglige aktiviteter.”

- Så når du beder dine folk om at medvirke på forskningsprojekter som DRUID, er det fordi I regner med at den indsamlede viden hurtigt kan omsættes til konkrete praktiske tiltag?

”Ja, jeg ser vores deltagelse i forskningsprojekter som en investering, der kan være til nytte for politiet i hele landet. Konkret med DRUID var politiets aktive deltagelse jo også begrænset til blot at få standset nogle køretøjer og undersøge om førerne havde drukket alkohol og var i besiddelse af kørekort. Det var DTU’s forskere som efterfølgende spurgte førerne om de ønskede at deltage i den videre undersøgelse, de tog ligeledes spytprøverne og sørgede for den videre ekspedition af prøverne til analyselaboratoriet.”

         
         Vicepolitiinspektør Peter Helmuth Stryhn, Midt- og Vestsjællands Politi  

 

- Er der noget i resultaterne som har overrasket dig?

”I forhold til den megen fokus der har været på problemer med kørsel under påvirkning af narkotika- og medicin, viser undersøgelsen, at omfanget af netop den misbrugsgruppe er mindre, end jeg havde forestillet mig, hvorimod spirituskørsel fortsat er det altoverskyggende problem.”

 

- Hvordan kan den viden anvendes i forhold til politiets indsats?

”Det er i hvert fald sikkert, at som problemstillingen er i dag, må jeg under ingen omstændigheder tilsidesætte en spritkontrol til fordel for en narkokontrol. Det understøttes af den parallelle DRUID-undersøgelse af de kvæstede og dræbte trafikanter samt af andre uheldsanalyser, som viser at 20 % af de tilskadekomne rent faktisk er alkoholpåvirkede. Der er også en del misbrugere af kombinationer af flere stofgrupper blandt de dræbte og kvæstede, men det er kostbart at analysere efter enkeltstoffer, så vi skal have en særdeles begrundet mistanke, hvis det skal foretages under en stikprøvekontrol hos bilister i trafikken.”

 Ifølge vicepolitiinspektør Peter Helmuth Stryhn er et lige så vigtigt aspekt af DRUID-undersøgelsen, at den kan fremme udviklingen af nye testværktøjer for ulovlige stoffer. Han har konstateret, at de eksisterende tests for THC-stoffer (cannabis) ikke afslørede misbrug i DRUID-undersøgelsen, hvorimod det tyske politi jævnligt tager bilister, som er påvirkede af hash.     

Peter Helmuth Stryhn mener ikke, at der er forskel på den reelle forekomst af hash-påvirkede bilister i Danmark og Tyskland, men at den målte forskel skyldes at det tyske politi bruger urinprøver, der er en ret sikker testteknologi, hvorimod de danske testmetoder med pupillometer fungerer bedst, når de benyttes af politifolk med stor erfaring i metoden.

Peter Helmuth Stryhn siger afslutningsvis: ”Når man ser på færdselssikkerheden generelt kan vi via kampagner måske nok nå ud til folk, som overvejer om de kan køre efter én eller to genstande, men egentlige stofmisbrugere og alkoholikere er vanskelige at påvirke med kampagner. Det er nok fortsat de unge, som skal holdningspåvirkes, men når jeg ser de menneskelige og økonomiske omkostninger der følger efter alvorlige trafikulykker, mener jeg slet ikke at vi har råd til at lade være.”

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-18/Forskningsresultater-alkoholkoersel
28 MAJ 2020