Påvirket bilkørsel

Amfetaminer, herunder ecstasy, er såkaldte designerdrugs, som har en opkvikkende effekt og stimulerer mental og fysisk ydeevne, men bevirker at kørslen bliver mere impulsiv. Brug af amfetamin i høje doser er forbundet med en betragtelig risiko i trafikken.

Af Tove Hels

Der er to forhold ved brug af amfetaminer, der er bekymrende:

  1. Når effekten af stoffet aftager, bliver personen meget træt. Dette i kombination med at indtaget ofte foregår om aftenen og natten i selskabelig sammenhæng, og den påvirkede person derfor mangler søvn under alle omstændigheder, gør det risikabelt at køre bil; ikke nødvendigvis på grund af stoffets påvirkning, men på grund af dets efter- og følgevirkning.
  2. Når amfetaminer indtages i festlig sammenhæng, sker det ofte samtidig med andre stoffer, især alkohol. Dermed kan der ske en forstærkende effekt af begge stoffer – en effekt, som ikke kendes til bunds.
 For at klarlægge disse to effekter blev der gennemført en række eksperimenter inden for rammerne af DRUID-projektet (DRiving Under the Influence of Drugs, alcohol and medicines). Formålet var under kontrollerede former at klarlægge effekten på bilkørsel af 1) ecstaty og søvnmangel alene og hver for sig og 2) ecstasy med og uden alkohol.
Ecstasy og søvnmangel

Af sikkerhedsmæssige hensyn blev forsøgene udført i simulator. 16 personer, otte kvinder og otte mænd deltog. Forsøgspersonerne blev udsat for to forskellige opgaver: en kørselsopgave af én times varighed, hvor der i simulatoren skulle køres med 95 km/t så lige som muligt på vejbanen og en opgave, hvor en forankørende bil skulle følges med så konstant en afstand som muligt gennem forskellige accelerations- og decelerationsforløb. Inden kørslen blev førerne givet forskellige doser af ecstasy: 0, 25, 50 og 100 mg. Dernæst blev førerne testet i kørselsopgaverne om aftenen, hvorefter de ikke sov natten igennem og blev testet igen i kørselsopgaverne om morgenen.

Man har erfaring for, at kørselspræstationen kan vurderes i denne type forsøg ved at måle, hvor meget bilen slingrer. Jo mere vågen og opmærksom føreren er, desto bedre er kørselspræstationen, og desto mindre slingrer bilen. Slinger måles som afvigelse fra ligeudkørsel. I følgeopgaven måles ændringer i afstand til forankørende. Jo mere opmærksom testpersonen er, desto mindre er ændringerne i afstanden til forankørende.

Det klareste resultat var, at kørselspræstationen målt som slinger på vejen blev signifikant forværret efter en nat uden søvn. Dette var uafhængigt af, om testpersonen havde fået 0, 25, 50 eller 100 mg ecstasy inden eksperimentet. Kørselspræstationen var faktisk så ringe, at den svarede til en kørselspræstation ved en alkoholpromille på 0.8. Om aftenen umiddelbart efter indtagelsen af ecstasy, både efter indtagelse af 25, 50 og 100 mg, måltes der derimod ingen forringelser.

Afstanden til forankørende ændrede sig ikke signifikant efter en nat uden søvn, uafhængigt af om testpersonen havde fået forskellige doser af ecstasy eller ej. Dette tolkes som at ensformige opgaver som at køre ud ad en landevej er mere følsomme over for søvnmangel end mere komplekse opgaver, hvor føreren i et vist omfang kan kompensere med øget koncentration for trætheden.

Ecstasy med og uden alkohol

Dette forsøg foregik også i en simulator. Tyve raske forsøgspersoner deltog i forsøget. De fik tildelt ecstasy i doser på 0 eller 100 mg og alkohol: 0 eller en enkelt dosis (0.5 ‰). Forsøgsprogrammet lignede det, som er beskrevet ovenfor.

Resultatet af forsøget var, at forsøgspersonernes slingren på vejbanen var lidt, men signifikant mindre efter indtagelse af ecstasy alene end uden indtagelse af nogen stimulanser men signifikant forøget efter indtagelse af alkohol alene. Ved indtagelse af både ecstasy og alkohol syntes effekten af alkohol at aftage noget (mindre slingren), men dette var ikke signifikant. Det mest interessante resultat var, at variationen på kørselspræstationen blev meget stor under denne forsøgsbetingelse: Visse forsøgspersoner fik forværret deres præstation, andre gjorde ikke.

Hvad skal vi mene om ecstasy?

I denne artikel er brugt en eksperimentel og kontrolleret tilgang til at klarlægge effekten af (blandt andet) ecstasy på kørselspræstationen, og konklusionen er, at der ikke kan påvises en risikoforøgelse ved kørsel med ecstasy. I projektet, hvor risikoen ved kørsel positiv for ecstasy er beregnet ved en epidemiologisk tilgang link, vurderedes risikoen derimod som meget høj.

 
Hvad er fup og hvad er fakta?

Forskellen skyldes flere forhold. For det første er der i eksperimenterne brugt det der kaldes ’terapeutiske doser’, som ikke er så høje. I det epidemiologiske studie fandtes meget højere doser, hvilket kunne tyde på, at når ecstasy bruges i festlig sammenhæng, indtages meget højere doser end dem, der gives i et eksperiment. I disse doser påvirkes selvopfattelsen, ens dømmekraft og risikovillighed mere end ved lave doser. For det andet var forsøgspersonerne i eksperimenterne sunde og raske frivillige, der havde prøvet at tage amfetaminer, men ikke mange gange. De førere, der kommer i uheld med ecstasy i kroppen, er formentlig ikke et tilfældigt udsnit af bilførere, men førere, der i forvejen er risikovillige og dermed har en  større ’baggrundsrisiko’. Dette kan der ikke korrigeres for i beregningerne.

Konklusionen angående risiko ved brug af amfetamin i trafikken er, at stoffet formentlig ikke er forbundet med stor risiko, når det indtages i lave doser, mens det i høje doser er forbundet med en betragtelig risiko.

 


 

Kilde:
Jan Ramaekers (redaktør) 2011: Effects of stimulant drugs on actual and simulated driving. DRUID deliverable 1.2.1. 165 pp. www.druid-project.eu

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-18/Paavirket-bilkoersel
28 MAJ 2020