Risiko v alkoholkørsel

Inden for rammerne af det fælles-europæiske forskningsprojekt DRUID (DRiving Under the Influence of Drugs, alcohol and medicines) er det blevet undersøgt hvad risikoen er for at komme alvorligt til skade i trafikken under påvirkning af alkohol og/eller andre stoffer.

Af Tove Hels

Deltagere og undersøgelsesdesign

Undersøgelsen var omfattende. Følgende lande deltog med data: Finland, Danmark, Litauen, Holland, Belgien og Italien. Undersøgelsens design var et såkaldt epidemiologisk design, hvor forekomst af alkohol og/eller stoffer klarlægges hos førere i den kørende trafik og hos førere, som er kommet til skade (og indbragt til sygehus). Ved at relatere disse to størrelser til hinanden beregnes, hvor stor risikoen er for at komme alvorligt til skade. I alt blev der i de nævnte lande indsamlet 2.490 blodprøver fra alvorligt tilskadekomne person- og varebilførere og 15.832 spyt- og/eller blodprøver fra førere af person- og varebiler i den kørende trafik. Prøverne fra den kørende trafik blev taget på en måde, så de afspejlede den reelle forekomst af stoffer og alkohol i trafikken. I princippet deltog alle førere, som blev indbragt til de medvirkende sygehuse. Resultaterne fra Danmark af disse dataindsamlinger – forekomsten af alkohol og stoffer i Danmark – er beskrevet i den foregående artikel: link.

Det er en stor styrke ved undersøgelsen, at så mange lande har deltaget. Forekomsten af alkohol og andre stoffer blandt bilførere er – heldigvis for trafiksikkerheden – forholdsvis lille, så for at få et nogenlunde sikkert resultat i risikoberegningerne, er det nødvendigt at undersøge prøver fra et meget stort antal bilister.       

Beregningerne af risiko blev foretaget med logistisk regression, hvor forekomst af uheld modelleres statistisk som funktion af en række variable, i dette tilfælde om føreren var påvirket af et givent stof eller ej og førerens køn og alder. Når resultatet således er justeret for køn og alder betyder det, at det har større almen gyldighed. Vi har altså ikke opnået et bestemt resultat, fordi vi har undersøgt flere mænd end kvinder eller flere unge end ældre.

Risikoen udtrykkes som odds ratio, det vil sige en form for ’overhyppighed’, hvor basis sættes til 1. Odds ratio udtrykker altså, hvor mange gange overhyppighed man som fører har for at komme alvorligt til skade, givet at man er positiv for ét eller flere stoffer. Således udtrykker eksempelvis en odds ratio på 10 ved kørsel mens føreren er positiv for amfetamin, at risikoen for at komme alvorligt til skade ved at køre og samtidig være positiv for amfetamin er ti gange større, end hvis føreren er negativ for alle stoffer. Alle beregninger er foretaget ved at sammenligne med den gruppe af førere, som var negative for samtlige stoffer, også alkohol.

Resultater

Overordnet risiko
På figur 1 ses den beregnede risiko ved at køre med forskellige stoffer. Diagrammet er konstrueret med de danske data, og derfor er usikkerheden på risikoberegningerne relativt stor. Når det gælder heroin samt ikke lægeordinerede opiater (primært morfin og kodein) var der slet ingen positive prøver, hverken blandt de alvorligt tilskadekomne eller blandt førerne i trafikken, og derfor gav det ingen mening at udregne en risiko. Kun én enkelt prøve var positiv for kokain, nemlig fra en tilskadekommen fører.

 Figur 1: Risiko udtrykt som odds ratio for at komme alvorligt tilskade i uheld med person- eller varebil ved kørsel med forskellige stoffer. Danske data Fejllinjerne er 95 %-konfidensgrænser.

På trods af relativt stor usikkerhed på tallene træder flere mønstre frem: Det mest tydelige er, at jo højere alkoholkoncentration føreren har, desto højere er risikoen for at komme alvorligt til skade. Risikoen stiger eksponentielt med stigende alkoholkoncentration. Dette forhold kendes fra den videnskabelige litteratur og er ikke overraskende. Samtidigt indtag af alkohol og stoffer eller flere stoffer på én gang inden man skal ud at køre, er også en rigtig dårlig idé med tanke på risikoen, og tilsvarende gælder indtag af amfetaminer, herunder ecstasy. I den lidt mere fredelige ende ligger sovemedicin, smertestillende medicin og alkohol lige over promillegrænsen (0.5 ‰ til 0.8 ‰,) mens alkohol under promillegrænsen (0.1 ‰ til 0.5 ‰) og hash ikke med sikkerhed viser en forøget risiko.

Unges risiko er størst
Det fremgår også af resultaterne, at risikoen for at komme alvorligt til skade, når man kører, mens man er positiv for et hvilket som helst af de undersøgte stoffer, er størst for aldersgruppen 18-24 år, næststørst for de 25-34-årige, efterfulgt af de 35-49-årige og mindst for den ældste gruppe af førere på 50 eller mere. Alle forskelle mellem alle grupper er signifikante. Forskellene skyldes formentlig tre forhold:

1. Kroppen hos unge mennesker reagerer fysiologisk kraftigere på en given dosis af et stof, fordi den ikke er fuldt udviklet.

2. Unge førere kan have taget en større koncentration af stoffet. Vores undersøgelse har – bortset fra alkohol – ikke givet mulighed for at undersøge risiko ved forskellige koncentrationer. Når det gælder alkohol, var det netop de unge, der havde de allerhøjeste promiller.

3. Risikoen kan dække over forskelle i risikovillig adfærd, for eksempel høje hastigheder.

Det viste sig, at mænds risiko for samtlige stoffer lå ret konstant på omkring tre fjerdedele af kvinders risiko. Dette kan skyldes, at mænds fysiologi og anatomi er forskellig fra kvinders – for eksempel er mænd gennemsnitligt tungere end kvinder, og de påvirkes derfor mindre af den samme mængde stof.

Internationale risikotal
På baggrund af den samlede mængde data vi havde i projektet, opstillede vi en generel risikovurdering ved at køre positiv for forskellige stoffer. Denne vurdering er gengivet i tabellen. Vurderingen er generelt overensstemmende med de danske resultater, men den er mere sikker, fordi den er opstillet på baggrund af samtlige landes data og ikke kun Danmarks.

 Tabel 1: Risiko for at komme alvorligt til skade ved at køre positiv for forskellige stoffer. Vurderinger på baggrund af internationale data

Ved vurderingen af de risici der fremstår i tabellen er det vigtigt at holde sig for øje, at undersøgelsen er foretaget på baggrund af de koncentrationer af ulovlige stoffer og medicin – høje såvel som lave, der faktisk forekom i trafikken og hos de tilskadekomne førere i undersøgelsesperioden. Generelt giver dette dog et retvisende billede af risikoen i trafikken som den var i undersøgelsesperioden. Konklusionen er klar: det er fortsat alkohol i ulovlige koncentrationer (med eller uden andre stoffer), der er forbundet med den helt store risiko. Da det samtidig er alkohol, der er hyppigst forekommende i trafikken, er der stadig en klar opgave med at nedbringe antallet af trafikanter, som er påvirket af alkohol.

 

 


 

Kilde:

Tove Hels, Inger Marie Bernhoft, Allan Lyckegaard (DTU Transport), Sjoerd Houwing, Marjan Hagenzieker, (SWOV Institute for Road Safety Research, Holland), Sara-Ann Legrand, Cristina Isalberti, Trudy Van der Linden, Alain Verstraete (Ghent Universitet, Belgien) 2011: Risk of injury by driving with alcohol and other drugs. DRUID deliverable 2.3.5. 73 pp. www.druid-project.eu

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-18/Risiko-v-alkoholkoersel
28 MAJ 2020