Uheldsrisiko ved spirituskørsel

Selvom flere forskningsprojekter har påvist unges særlige risiko i Europa, når det kommer til alkohol, så har det vist sig svært at formidle denne risiko til unge bilister. I 2006 påbegyndtes et stort europæisk forskningsprojekt, DRUID (Driving under the Influence of Drugs, Alcohol and Medicines),som involverede mere end 20 EU-lande . Projektet blev afsluttet i 2011, og i to af projektets delrapporter undersøges det, hvordan man kan formidle problemet til unge bilister.

Af Simon Kærup

Præventiv indsats

Kørsel under påvirkning af alkohol (sammen med narkotika og medicin) er til stadighed blandt de største risikofaktorer, når man ser på transporten i Europa. Det er på denne baggrund, at forskningsprojektet DRUID blev iværksat; med en forbedret indsigt i hvordan brugen af alkohol, narkotika og medicin påvirker kørsel, er ambitionen at forbedre trafiksikkerheden i de europæiske medlemslande med passende lovgivning. Et af DRUID projektets fokusområder er unge bilister.

Én af undersøgelsens hovedkonklusioner er, at unge bilister mellem 18 og 24 år er specielt tilbøjelige til at køre under påvirkning af sådanne substanser. Et andet af undersøgelsens resultater indikerer, at omkring 25 procent af de unge ikke vil udelukke, at de kunne finde på at køre spirituskørsel eller påvirket kørsel iøvrigt (dvs. med brug af narkotika eller medicin). En sådan eftergivende holdning overfor lovovertrædelser, er mere almindelig blandt mænd og blandt lavtuddannede.

Blandt unge i alderen 18 – 24 år er en betydelig andel af trafikuheld, med alvorlige skader eller dødsfald til følge, relateret til brug af alkohol, narkotika eller medicin. På den baggrund foreslår de europæiske forskere at unges kendskab til risikoen ved brug af alkohol, narkotika og medicin forud for bilkørsel udpeges som et nyt fokusområde til forbedring af trafiksikkerheden. Til det formål opstilles en række anbefalinger.

Unges interesse og engagement

DRUID projektets anbefalinger er dannet på baggrund af en omfattende interviewundersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af 15-24 årige tyske unge. De unge blev udspurt om deres personlige erfaringer og holdninger vedrørende kørsel under påvirkning. Desuden blev de udspurgt om deres præferencer og motivationer i forhold til brugen heraf og udbredelsen af risikoinformation.

I relation til oplysning om og diskussion af spirituskørsel, fandt man blandt de unge stærke præferencer for kommunikation blandt ligemænd fra samme sociale lag. Med hensyn til brugen af mediekanaler, ses sociale netværk som en meget lovende platform, når man skal henvende sig til unge. Her viste undersøgelsen, at 58 % af målgruppen benytter internettet flere gange dagligt, hvoraf en stor del af tiden bruges på sociale netværk. Ved brugen af sociale netværk til at udbrede sit budskab, skal man dog være opmærksom på, at kun omkring 5 % af brugerne følger reklame-links i online fællesskaber. Således anbefales det, at man bør være opmærksom på de forskellige online-fælleskabers særegne regler og særlige forhold forud for lanceringen af trafiksikkerhedskampagner.

 

På den baggrund mener forskere bag DRUID, at man kommunikerer mest effektivt til unge ved at henvende sig præventivt til målgruppen, fx ved brug af kampagner rettet mod de 15-24 årige; evt. med særlige præventive foranstaltninger rettet mod bestemte undergrupper – såsom bestemte livsstilstyper, hvor budskabet er afstemt i forhold til nationale forskelle.

 

Samtidig viste undersøgelsen, at man må henvende sig forskelligt til mænd og kvinder, simpelthen fordi mænd og kvinder interesserer sig for forskellige emner i relation til spirituskørsel. Mens mænd er mere interesseret i hårde facts, som hjælper dem med at holde deres alkohol forbrug indenfor den tilladte grænse, er kvinder mere optaget af, hvordan de som passagerer kan finde ud af om føreren har drukket alkohol eller taget stoffer.

Udfordring i formidling
Pålidelige og troværdige organisationer, som har et øje for de unges værdier og interesser, har mulighed for at nå langt i forhold til at overbevise de unge om farerne forbundet med påvirket kørsel. Men de bør blandt andet være opmærksomme på:

• at grupper med højere socio økonomisk status er mere tilbøjelige til at drage nytte af en tiltagende informationsstrøm, inklusiv om emner som spirituskørsel

• at risikoformidlingens gennemslagskraft forbedres, hvis man er bevidst om, hvordan budskabets indhold er relevant for bestemte grupper

• at man kan have større gennemslagskraft overfor bestemte grupper gennem de informationskanaler, som er mest benyttet af målgruppen (internet programmer, nyhedsgrupper mv.)

• at vinkle indholdet i forhold til målgruppens motivationsfaktorer

• at effekten ved brugen af en hvilken som helst informationskanal (uanset om der er tale om massemedie eller mellemmenneskelig) kan afhænge af kompleksiteten af den adfærd man gerne vil ændre. Hvis ændringen er mindre kompleks, kan en enkelt kommunikationskanal føre til den ønskede adfærdsændring. Er adfærdsændringen imidlertid mere kompleks, er det nødvendigt at trække på flere informationskilder og brugen af flere kommunikationskanaler.

 


 

Kilder:

Meesmann U., Boets S., De Gier J.J., Monteiro S., Álvarez F.J., Fierro I. (2011): Main DRUID results to be communicated to different target groups (the one which we are writing). DRUID (Driving under the Influence of Drugs, Alcohol and Medicines). 6th Framework programme. Deliverable 7.3.2

Heißing M., Holte H., Schulze H., Baumann E., Klimmt C. (2011) DRUID outcomes and risk communication to young drivers. DRUID (Driving under the Influence of Drugs, Alcohol and Medicines). 6th Framework programme. Deliverable 7.4.3

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-19/Uheldsrisiko-ved-spirituskoersel
28 MAJ 2020