Fodgang - risikabel måde at bevæge sig i trafikken på

At bevæge sig til fods er den mest oprindelige transportform, mennesket kan benytte sig af. Ikke desto mindre er det også en relativt risikabel måde at bevæge sig i trafikken på. De seneste fem år har 15-18 % af de dræbte i trafikken i Danmark været fodgængere, og risikoen pr. gået/kørt kilometer beregnes til at være cirka ti gange højere for fodgængere end for bilførere.

Af seniorforsker Tove Hels

I en undersøgelse foretaget inden for det forskningsrådsfinansierede projekt IMPROSA (IMproving ROad SAfety) blev sammenhængen mellem alvorlighedsgraden af fodgængeruheld og en række faktorer knyttet til trafikanterne og uheldet undersøgt. Det, der blev undersøgt, var den betingede skadesgrad – det vil sige skaden givet at uheldet ER sket. Der er altså ikke tale om risikoen for at komme i uheld, men sandsynligheden for forskellige skader givet at uheldet er sket.

Samtlige politiregistrerede uheld, der fandt sted i perioden 1998 til 2009 (begge år inklusive), som involverede en fodgænger og ét motoriseret køretøj, blev analyseret. Det drejede sig om i alt 4952 uheld. Graden af fodgængerens tilskadekomst blev inddelt i fire kategorier: ingen tilskadekomst, let tilskadekomst, alvorlig tilskadekomst og dræbt. Eftersom mindre end 2 procent af uheldene resulterede i ingen tilskadekomst, blev denne kategori slået sammen med let tilskadekomst. Fordelingen på tilskadekomst var derefter: 38 % med let/ingen tilskadekomst, 54 % med alvorlig tilskadekomst og 8 % med dødelig tilskadekomst.

Fodgængerkarakteristika

Analyserne fandt, at ældre fodgængere (≥ 60 år) var betydeligt mere tilbøjelige til at komme alvorligt til skade eller blive dræbt end yngre fodgængere var. Dette er i overensstemmelse med ældre menneskers større fysiske skrøbelighed og harmonerer med andre forskningsresultater. På samme måde var mænd betydeligt mere tilbøjelige til at blive alvorligt skadede eller dræbt. Dette resultat er i konflikt med mænds større fysiske robusthed, ud fra hvilken man skulle forvente det modsatte resultat. Mænd udviser dog en større grad af risikoadfærd i trafikken, hvilket kan resultere i større tilskadekomst. Påvirkning af alkohol havde som forventet den effekt, at der var meget større sandsynlighed for alvorlig tilskadekomst og for at blive dræbt, end hvis fodgængeren ikke var påvirket af alkohol. Dette kan have noget at gøre med, at fodgængere udviser mere risikobetonet adfærd under alkoholpåvirkning.

Sandsynligheden for at en fodgænger kommer alvorligt til skade eller bliver dræbt i et uheld med et motoriseret køretøj, givet at uheldet er sket, er størst hvis: 

  • Fodgængeren er ældre end 60 år
  • Fodgængeren er mand
  • Fodgængeren er påvirket af alkohol
  • Føreren af køretøjet har en køreerfaring på under 15 år
  • Føreren er alkoholpåvirket
  • Føreren er mand med et antal lovovertrædelser bag sig
  • Fodgængeren opholder sig i vejsiden eller krydser vejen uden for en fodgængerovergang
  • Fodgængeren bliver ramt af et køretøj, der kører ligeud
  • Fodgængeren bliver ramt af et tungt køretøj (lastbil, bus)
  • Uheldet sker i mørke på uoplyst vej og/eller på vej i landzone
Førerkarakteristika

Undersøgelsen inkluderede som nævnt uheld med fodgængere og ét motoriseret køretøj. Derfor var det også interessant at undersøge sammenhængen mellem førerens karakteristika og uheldets alvorlighedsgrad for fodgængeren. De førerkarakteristika, der havde en signifikant betydning for fodgængerens tilskadekomst, var: Alder, alkoholpåvirkning og kriminel baggrund. Fodgængere, der blev ramt af førere, som enten var unge (under 25 år) eller var midaldrende (25-50 år) og med en køreerfaring på mindre end 15 år havde størst sandsynlighed for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt. Som forventet var risikoen for at blive dræbt for en fodgænger meget større, hvis bilisten, der påkørte vedkommende, havde en alkohol promille, der var over den tilladte grænse på 0,5 ‰. Kriminelle forseelser var en signifikant variabel for mænd, men ikke for kvinder. Det vil sige, at der var større risiko for at fodgængeren blev dræbt eller kom alvorligt til skade, hvis føreren af bilen var en mand med et antal lovovertrædelser bag sig. Der blev set på både færdselslovs – og andre forseelser i tre år op til uheldet (men ikke inkluderende året for uheldet). I dette tilfælde er det selvfølgelig ikke de kriminelle forseelser i sig selv, der gør skaderne mere alvorlige, men snarere den formodede større aggressive adfærd, mænd med kriminelle forseelser udviser ved bilkørsel.

Aktiviteter på uheldstidspunktet

Der var to fodgængeraktiviteter, der havde signifikant sammenhæng med høj grad af tilskadekomst: at opholde sig i vejsiden og at krydse vejen uden for en fodgængerovergang. Det første resultat kan hænge sammen med, at fodgængere i vejsiden ikke har været forberedt på, at der kom en bil og på den måde ikke har værget for sig eller er sprunget til side. Desuden blev en større del af de fodgængere, der blev ramt af biler, der kørte ligeud, alvorligt tilskadekomne eller dræbt i forhold til fodgængere, der blev ramt af biler, der foretog andre manøvrer (fx svingede). Dette skyldes sandsynligvis, at ligeudkørende biler bevæger sig med end højere hastighed end svingende biler gør.

Andre variable

Fodgængere, der blev ramt af busser eller lastbiler, havde større sandsynlighed for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt, end fodgængere, der blev ramt af personbiler. Dette følger af, at busser og lastbiler er langt tungere end personbiler og derfor skader mere, når uheldet er sket. Det er relevant at tilføje, at uheld med personbiler er langt hyppigere end uheld med busser og lastbiler. Således blev 28 fodgængere dræbt af person- og varebiler i 2011, mens én fodgænger blev dræbt af en lastbil og ingen blev dræbt af busser.

   

Uheld, som skete i mørke på uoplyst vej, havde meget større sandsynlighed for at ende alvorligt eller med dødelig udgang, end uheld, som sket i mørke på oplyst vej. Dette er ikke overraskende – hvis bilføreren ikke kan se fodgængeren, kan vedkommende ikke nå at forsøge at afværge uheldet, og bilen vil ramme med større hastighed og forårsage større skader. På samme måde havde uheld, som skete på veje med høj hastighedsbegrænsning (> 50 km/t) eller i landzone, større sandsynlighed for at ende med alvorlig tilskadekomst eller med dødelig udgang.

 


 

Kilde:
Abay, K. A. 2012. Examining Pedestrian Injury Severity Using Alternative Disaggregate Models. Accepteret, Research in Transportation Economics 

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-22/Fodgaengeruheld-i-DK
28 MAJ 2020