Alvorlighedsgrad af uheld og bilers passive sikkerhed - er der en sammenhæng?

Mange faktorer bidrager til den gode udvikling i trafiksikkerheden hen over de seneste mange år, herunder love og regler, den teknologiske udvikling af bilerne, ændring i vejenes udformning og førerens kompetencer og holdninger, som også påvirkes af den generelle lovgivning, politikontrol og informationskampagner. På DTU Transport er den sikkerhedsmæssige effekt af den teknologiske udvikling af biler undersøgt.

Af seniorforsker Tove Hels

I denne artikel ses der udelukkende på effekten af den passive sikkerhed, dvs. graden af alvorlighed af uheldet, givet at uheldet er sket. Konkret kvantificerer artiklen sammenhængen mellem skadesgraden, givet at der sker et uheld, og køretøjets årgang. Med andre ord: Hvorledes køretøjets ”generation” påvirker skadesgraden. Dette er gjort ved at udarbejde en statistisk model, som relaterer førerens skadesgrad til bilens årgang, samt en række andre variable om køretøjet såvel som uheldet og føreren. Selve antallet af uheld behandles ikke i denne artikel. Antallet af uheld er væsentligt i trafiksikkerhedsarbejdet, men når det gælder passiv sikkerhed, er det korrekte at analysere skadesgraden givet at uheldet er sket.

Datagrundlag

Grundlaget for analysen er Vejdirektoratets uheldsdatabase. Der er udelukkende set på skader på føreren, ikke på passagerer i bilen eller andre personer involveret i uheldet. Datamaterialet rummer 80.502 førere i person- og varebiler i 49.405 ene- eller flerpartsuheld i perioden 2004-2010. Uheldsdata er flettet med data for de enkelte bilmodeller. Langt de fleste registrerede førere (85 %) slap uden personskade, mens 9 % og 6 % pådrog sig henholdsvis let og alvorlig personskade. Færre end 1 % af førerne, nemlig 650, blev dræbt i uheldene.

Fordi skaderne optræder i fire gradvist stigende grupper: materielskade, let personskade, alvorlig personskade og dræbt, er det i denne analyse valgt at anvende en såkaldt proportional odds model, som modellerer springet mellem de enkelte skadesgrader som en funktion af et sæt uafhængige variable. I modellen er der ud over køretøjets årgang forsøgsvis inddraget en række andre variable, som kunne tænkes at påvirke skadesgraden – enten direkte eller som indikatorer for bagvedliggende faktorer, for eksempel kørestil og risikoadfærd. Disse variable er først og fremmest medtaget for i videst muligt omfang at korrigere for betydende faktorer, som er korreleret med køretøjets årgang. I den endelige model er kun medtaget variable med en signifikant sammenhæng med skadesgraden.

 

Følgende uafhængige variable er inkluderet i den endelige model og relateret til enten føreren, uheldet eller køretøjet:

  • Fører: førers alder og køn, gyldighed af kørekort, alkoholpromille for mandlige førere, selebrug.
  • Uheld: uheldsår, kollisionspunkt, vejtype, bymæssige omgivelser, hastighedsbegrænsning.
  • Køretøj: køretøjsårgang, køretøjsfabrikat, egenvægt samt vægtforhold mellem eget og modpartens køretøj.
Ældre bilårgange indebærer statistisk set højere skadesgrad for førere, der er involveret i uheld

Resultaterne af analysen viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem den skadesgrad, en fører pådrager sig i et uheld, og årgangen på det førte køretøj: Jo ældre køretøj, desto større sandsynlighed for alvorligere personskader, og desto mindre sandsynlighed for udelukkende materiel skade, givet at uheldet er sket.

På Figur 1 er resultatet vist grafisk: For køretøjsårgang 2010 sammenlignet med årgang 2000 falder risikoen for at blive dræbt i uheldet med 37 % (størrelsen af de gule søjler reduceres fra 0,64 % til 0,40 %). Tilsvarende falder sandsynligheden for alvorlig personskade med 23 % (størrelsen af de grå søjler reduceres fra 5,2 % til 4,0 %) og for let personskade med 13 % (størrelsen af de røde søjler reduceres fra 8,5 % til 7,4 %). Da disse reduktioner er beregnet for et givet antal uheld, sker reduktionerne på bekostning af tilsvarende flere materielskadeuheld.

   
   Figur 1. Effekt af køretøjets årgang på sandsynligheden for forskellige grader af personskade.  
Hvad nu hvis...
En af fordelene ved at konstruere en statistisk model for sammenhængen mellem den betingede skadesgrad og en række uafhængige variable er, at man kan opstille hypotetiske ’hvad-nu-hvis’-scenarier og dermed synliggøre effekten af eksempelvis køretøjets årgang på førerens skadesgrad. I dette arbejde har vi opstillet to scenarier:
  1. Hvad nu hvis alle køretøjer var helt nye?
  2. Hvad nu hvis alle køretøjer var et år yngre, end de faktisk er?

I scenarie 1 er samtlige uheld fra 2010 fra datamaterialet inkluderet. Ved hjælp af den statistiske model er det undersøgt, hvilke skader førerne ville have pådraget sig i de samme uheld, hvis alle biler havde været helt nye (årgang 2010) og ikke den årgang, de faktisk var fra. Scenariet er naturligvis abstrakt og hypotetisk, fordi bilparken i virkeligheden altid vil have en vis aldersspredning, men det egner sig godt til illustration af sammenhængen mellem årgang og skadesgrad. Tabel 1 viser, at de 71 dræbte bil- og varevognsførere, der var i 2010, kunne være reduceret til 31 dræbte førere, hvis de involverede biler havde været nye.

Samtidig kunne ca. 30 % af de alvorligt tilskadekomne førere være sparet, ca. 14 % af de let tilskadekomne kunne være sparet mod til gengæld ca. 3,5 % flere materielskadeuheld.

   
   Tabel 1. Modelforudsigelse af førerens skadesgrad for 2010-uheld, hvis alle køretøjer var årgang 2010.  

Scenarie 2 er tættere på virkeligheden om end stadig hypotetisk. Her er alle uheldsinvolverede person- og varebiler i 2010 ved hjælp af modellen hypotetisk gjort et år yngre, mens andre variable er holdt konstante. Resultatet er vist i Tabel 2. Heraf ses, at den potentielle besparelse i antal dræbte og tilskadekomne førere som forventet er lavere end i scenarie 1 (det er mindre drastisk hypotetisk at gøre biler et år yngre end at gøre dem helt nye), men dog væsentlig.

     
   Tabel 2. Fordeling af skadesgrader for modelforudsigelse og en 1 år yngre bilpark. For 2010-uheld.    

Resultaterne viser, at der er væsentlige besparelser at hente på fornyelse af bilparken med henblik på øget mængde af passiv sikkerhed. I dette arbejde er den passive sikkerhed udtrykt ved bilens årgang; det vil sige, at der ikke er udregnet effekt af det enkelte stykke passive sikkerhedsudstyr (fx selestrammere, sikkerhedsselehusker, airbag, antidyksæder), men at udstyr til fremme af passiv sikkerhed betragtes samlet som en del af bilens årgang (jo nyere bil, desto bedre sikkerhedsudstyr). I modellen er der i nogen grad korrigeret for førerens kørestil, ligesom der er korrigeret for forhold ved bilen og uheldet i øvrigt. Det vil sige, at estimatet er forholdsvist rent.

Vurderingen af betydningen af passivt sikkerhedsudstyr for trafiksikkerheden rummer slet ikke betragtninger af potentialet for at nedsætte antallet af uheld, altså aktivt sikkerhedsudstyr. Det vil sige, at det samlede sikkerhedspotentiale, der ligger i bilens tekniske stand, er større end det er estimeret her.

 


 

Kilde:

Hels, T., Lyckegaard, A., Prato, C.G., Rich, J., Abele, L., Kristensen, N.B. 2012. Udvikling i bilers passive sikkerhed – skadesgrad for førere af person- og varebiler. DTU Transport rapport nr. 3, 2012. 68 pp.

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-23/Uheldsalvorlighed-og-bilalder
28 MAJ 2020