Hvordan kan uheld registreres bedre i fremtiden?

For at kunne vurdere omfanget af færdselsuheld og deres konsekvenser er der brug for at kende det sande antal uheld. Vi ved, at de politiregistrerede informationer ikke er fuldstændige, idet ikke alle færdselsuheld bliver registreret. De uheld, som ikke bliver registreret, kaldes mørketallet.

I regi af OECD er der foretaget en rundspørge blandt OECD-landene angående status for brug af flere forskellige dataregistre med det formål at komme tættere på det sande antal af færdselsuheld samt deres alvorlighed. 23 lande deltog i spørgeskemaundersøgelsen, og resultaterne herfra har dannet grundlag for at opstille et antal anbefalinger vedrørende indrapportering af færdselsuheld.

Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft

Indledning

Det er nødvendigt at kende det komplette antal af færdselsuheld samt deres alvorlighed og konsekvenser i form af personskader. Dette for at kunne forstå udviklingen både på nationalt samt på internationalt plan, for at kunne foretage en korrekt vurdering af udgifterne i forbindelse med færdselsuheld samt for at kunne vurdere, hvor stor en besparelse der kan forventes ved etablering af et trafiksikkerhedsmæssigt tiltag.

Praksis i dag
Dødsuheld er i dag temmelig godt dokumenteret internationalt. Jo alvorligere et færdselsuheld er, jo større sandsynlighed er der for, at det bliver registreret i politiets database. Og i tilfælde af at en tilskadekommen dør under sit hospitalsophold, bliver denne information inkluderet i uheldsregistreringen.

Men politiet kan kun rapportere de uheld, som de får kendskab til, og ydermere er kravene til rapportering forskellige i de forskellige lande. På samme måde er der forskel på de krav, der stilles til hospitalers rapportering af deres patienters skader, og personalet anvender forskellig praksis.

Hospitalernes data om patienternes skader anvendes primært til sundhedsfaglige og medicinske formål, ikke som bidrag til uheldsstatistik, og politiets rapportering af personskader bliver sjældent koordineret med hospitalernes information, bortset fra når det drejer sig om dødsfald efter færdselsuheld.

Definition af skadestype

Det er vigtigt for det sikkerhedsfremmende arbejde at kende konsekvenserne af færdselsuheld. Sundhedsfagligt personale skal trænes i at kunne klassificere skadestypen ved hjælp af diagnosticering ud fra den internationale ICD skala (International Classification of Diseases). Desværre besværliggøres bestræbelserne ved, at der findes to forskellige ICD skalaer, en ICD9 skala samt en ICD10 skala, hvor sidstnævnte anvendes i Danmark. Forskellen mellem de to ICD systemer er stor, idet koderne i de to systemer har helt forskellige værdier.

 

10 anbefalinger til opnåelse af ensartet og fyldestgørende uheldsinformation

  1. Det er nødvendigt at kende det totale antal personskader fra færdselsuheld for at kunne vurdere konsekvenserne heraf i nuet og vurdere udviklingen over tid.
  2. Information om personskader er nødvendig i tilslutning til informationen om dræbte for at fuldende billedet af konsekvenserne af personskadeuheld. Det er vigtigt, at oplysninger om personskader kommer til at indgå i fremtidige internationale sammenligninger.
  3. Data registreret af politiet skal fortsat være hovedkilde til uheldsoplysninger.
  4. Data, der i visse lande registreres på hospitalerne, skal fremover søges inddraget, hvis de kan tilføre ekstra oplysninger.
  5. Vurdering af skadesgrad bør foretages af sundhedsfagligt personale for at få et sandere billede end det, som politiet på uheldsstedet har mulighed for at registrere.
  6. Sundhedsfagligt personale skal trænes i at kunne klassificere skadestypen ved hjælp af den internationale ICD skala samt skadesgraden ved hjælp af den internationale AIS skala eller den heraf afledte MAIS. Informationen skal kunne gives videre i anonymiseret form til brug for uheldsstatistik.
  7. Udover data fra politi og hospitaler findes der også data fra fx forsikringsselskaber. Værdien af sådanne data er begrænset men kan i visse tilfælde anvendes som supplement til data fra politi og hospitaler og til kvalitetssikring.
  8. Vedrørende sammenkobling af data, så er den foretrukne metode, at data fra forskellige databaser kobles via en eller flere unikke identifikationsvariable. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan data kobles ud fra sandsynligheden for, at de hører til samme individ.
  9. For at anvende fangst-genfangst metoden til brug for en vurdering af mørketallet skal seks metodemæssige antagelser vurderes meget nøje. Hvis vurderingen resulterer i, at metoden kan anvendes, vil kobling af politidata og hospitalsdata kunne give et mere fuldstændigt overblik over omfanget af færdselsuheld.
  10. Etablering af en international definition af alvorlig skade vil være af stor betydning for forståelsen af konsekvenserne af færdselsuheld. IRTAD foreslår at definere en alvorlig skade som MAIS lig med eller højere end 3.
Definition af skadesgrad
Udover en ændret praksis for samarbejde mellem politi og hospital, således at det er hospitalet, der vurderer alvorligheden af en personskade, i stedet for at politiet gør det på uheldsstedet, vil det være nødvendigt, at der bliver etableret en fælles definition af en alvorlig skade.

Aktuelt er der store forskelle mellem landene, hvor følgende kan indgå i en vurdering af skadens alvorlighed: Længde af hospitalsophold, skadestype, manglende arbejdsdygtighed, længde af rekonvalescens samt manglende førlighed og andre handicaps, der resulterer i langvarige sygemeldinger.

Skadesgraden foreslås defineret ved hjælp af den internationale AIS skala (Abbreviated Injury Scale) eller den heraf afledte MAIS (Maximum Abbreviated Injury Scale). Skaden i hver af 8 forskellige dele af kroppen gives en alvorlighedsgrad (AIS), der går fra 1 (lette skader) til 6 (død). Ved MAIS forstås den højeste af evt. flere AIS-alvorlighedsgrader hos en patient med skader i flere kropsdele. AIS og MAIS bygger begge på anvendelse af diagnosekoder; derfor er det grundlæggende nødvendigt at komme til enighed om, hvilken ICD skala der skal benyttes.

Informationen skal kunne gives videre i anonymiseret form til brug for uheldsstatistik, både i forskningsøjemed samt i planlægningsøjemed.

Andre kilder til uheldsdata

Der findes andre kilder til data om færdselsuheld end politiets og hospitalers registrering. Fx findes der dødsregistre, registreringer fra Falck og brandvæsen samt forsikringsoplysninger. Herudover kan information fra dybdeanalyser i stil med den danske havarikommissions undersøgelser bidrage til øget viden om visse typer af færdselsuheld. Disse datakilder, der giver detaljerede oplysninger om særlige grupper af uheld, har dog en begrænset værdi med hensyn til at danne basis for forslag til trafiksikkerhedsmæssige tiltag.

 
Kobling af politi- og hospitalsdata

Det har vist sig, at det antal færdselsuheld med personskade, der registreres af både politiet og hospitalerne, udgør en mindre del både af politiets samlede register og af hospitalers samlede registre. Et eksempel herpå vises fra Danmark, se artiklen "Hvor mange kommer til skade i trafikken". Den mest anvendte metode til at estimere det samlede antal færdselsuheld og deres personskader ud fra flere registre, såsom politiets registrering og hospitalernes registrering, er ”fangst-genfangstmetoden”. Her kobles information om personer involveret i færdselsuheld fra de to registre ved hjælp af et unikt identifikationsnummer (pseudo-CPRnummer). For at metoden skal kunne anvendes, kræves bl.a. at data i de to registre kommer fra samme område og i samme tidsperiode, at de er indsamlet uafhængigt af hinanden samt at personer i begge registre kan identificeres med samme identifikationsvariabel.

Kobling af registre baseret på en unik identifikation er langt mere sikkert og entydigt frem for en sammenkobling, der er baseret på sandsynligheden for at data fra to registre tilhører samme person.

En international definition af alvorlig skade

Vigtigste krav til forbedring af data er etableringen af en international definition af alvorlig personskade i færdselsuheld, fordi denne oplysning er af væsentlig betydning for vurdering af effekten af trafiksikkerhedstiltag samt for muligheden for at foretage internationale sammenligninger på trafiksikkerhedsområdet.

 


 

Kilde:

International Traffic Safety Data and Analysis Group (2011). Reporting on Serious Road Traffic Casualties. Combining and using different data sources to improve understanding of non-fatal road traffic crashes. International Transport Forum, OECD. 106 pp.

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-25/Anbefalinger-til-komplet-registrering-af-uheld
13 NOVEMBER 2019