Hvor mange kommer til skade i trafikken?

Opfattelsen hos både beslutningstagere og i befolkningen af, hvor mange trafikuheld der sker, og hvor mange trafikanter, der kommer til skade, tager ikke hensyn til den underrapportering af trafikuheld, der i høj grad forekommer. I en tidligere metaanalyse estimerede Elvik og Mysen (1999), at 48 % af de bilister, der kom til skade i Danmark, blev rapporteret af politiet, mens det samme gjaldt 31 % af motorcyklisterne og kun 10 % af cyklisterne. I et studie af cyklistuheld på Fyn fandt Hels og Orozova-Bekkevold (2007), at kun 25 % af cyklistuheldene blev registreret af politiet, og når det gjaldt eneuheld med cyklister, blev bare 3 % registreret. Hvis man baserer trafiksikkerhedsarbejdet på disse for nogle trafikanters vedkommende lave registreringsgrader, er der stor sandsynlighed for, at man rammer forkert.

Af seniorforsker Tove Hels, ph.d. studerende Kira Janstrup samt overlæge Jens Lauritsen, UlykkesAnalyseGruppen, OUH

Mørketallenes udfordringer

Det er usandsynligt, at et uheldsregister vil kunne indeholde samtlige uheld. Mørketallene i politiets registreringer er størst, når det gælder lette trafikanter og/eller eneuheld. Dette er naturligt, idet det ved disse uheld ikke er politiet, som det er mest åbenlyst at kontakte først.

På samme måde registrerer skadestuerne naturligt nok kun de patienter, der kommer dertil. De tilskadekomne trafikanter, der ikke kommer på skadestuen – enten fordi de kun har mindre skader, der ikke behøver behandling eller fordi de tager til deres praktiserende læge – bliver imidlertid ikke registreret. Samtidig er det af stor vigtighed for trafiksikkerhedsarbejdet at kende det totale antal uheld og tilskadekomne. Disse totaltal må derfor stykkes sammen fra flere forskellige registre.

Estimerede antal trafikuheld 

Janstrup m.fl. har estimeret det totale antal trafikuheld og tilskadekomne på Fyn ved hjælp af data fra Odense UniversitetsHospital, UlykkesAnalyseGruppen, og data fra politiets indberetninger i perioden 2003-2007. De to datasæt er flettet ved hjælp af pseudo CPR-numre; det vil sige numre, der på entydig vis identificerer trafikanterne uden at afsløre deres identitet. Denne metode resulterer i en meget sikker identifikation af trafikanter og er en metode, som ikke er tilgængelig i langt de fleste udenlandske undersøgelser. I disse undersøgelser fletter man registrene på baggrund af uheldskarakteristika og trafikanternes alder og køn.

 

 Figur 1. Skitse af data registreret i de to forskellige registre:
Skadestueregistret og Politiregistret
 

I Figur 1 er datamaterialet skitseret.

Det totale antal uheld og antal tilskadekomne er estimeret ud fra forholdsberegninger af de observationer, der er kendt. Materialet rummede i alt 27.199 trafikanter. Af disse var 12.637 registreret af politiet og 18.896 af skadestuen. 4.334 trafikanter var registreret begge steder.

 

         

Tabel 1 viser hvor  mange tilskadekomne trafikanter, der var registreret i de to registre hver for sig og i begge registre. Desuden er det ukendte totale antal tilskadekomne trafikanter estimeret for hvert af årene 2003-2008.

Det er tydeligt, at det estimerede totale antal tilskadekomne trafikanter er betydeligt højere end antallet i både politi- og skadestueregisteret. Hvor meget højere tallet er, afhænger af skadesgraden: Når det gælder de dræbte, er politiets registrering mest dækkende med typisk omkring 90 % dækning, mens skadestueregistreringerne ligger lidt lavere. Når det derimod gælder alvorligt og lettere tilskadekomne, er skadestueregistreringerne mere dækkende; i de to kategorier dækker skadestuerne typisk 80-90 % af det estimerede totale antal, mens politiets registreringer er nede på henholdsvis 30-40 % og ca. 15 %. Det betyder altså omvendt, at det totale antal lettere tilskadekomne i trafikken er seks til syv gange højere end det, politiet når frem til, og at det tilsvarende antal alvorligt tilskadekomne er to til tre gange højere.

         

Tabel 2 viser forskellige trafikantarters registrering hos politiet i et enkelt år, som er repræsentativt for studieperioden. Der var ganske stor forskel på registreringsgraden af de forskellige trafikantarter – typisk for alvorligt tilskadekomne lå registreringsgraden af bilister relativt højt; herefter kom fodgængere, motorcyklister og knallertførere og med lavest registreringsgrad cyklister og buspassagerer.

De let tilskadekomne registreres for alle trafikantgruppers vedkommende i ret ringe grad hos politiet.


 

Kilder:

Janstrup, K., Hels, T., Kaplan, S., Sommer, H.M., Lauritsen, J. (2014): Understanding traffic crash under-reporting: linking police and medical records to individual and crash characteristics. Transport Research Arena, Paris.
Elvik, R., & Mysen, A. B. (1999). Incomplete Accident Reporting. Meta-Analysis of Studies Made in 13 Countries. Transportation Research Record. Paper No. 99-0047.
Hels, T., & Orozova-Bekkevold, I. (2007). The effect of roundabout design features on cyclist accident rate. Accident Analysis and Prevention. 39, 300-307. 

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-25/Hvor-mange-kommer-til-skade-i-trafikken
23 SEPTEMBER 2019