Selvrapportering af cyklistuheld i Belgien

Kun få studier samler eksponeringsdata for cyklister på en systematisk måde. Det er kendt, at cyklistuheld er nogle af de uheld, der er ret groft underrapporteret i den officielle uheldsstatistik. Samtidig er de fleste studier retrospektive. Ved retrospektive studier er der en tendens til, at det især er de alvorlige uheld, der bliver husket og dermed registreret. Dette kaldes alvorlighedsbias og medfører et stort mørketal. For at imødekomme dette problem undersøgte de Geus m.fl. cyklistuheld i Belgien i et prospektivt studie i 2008-2009.

Af Tove Hels

Baggrund

Cykling er godt for mange ting: Det er sundt at være fysisk aktiv, som cyklist undgår man trængsel i de store byer, og cykling forbedrer luftkvaliteten i byen. Alligevel er der visse barrierer mod at cykle, så som dårligt vejr, bakker, lange pendlerafstande og frygt for at komme i uheld på cykel. Cykling er mere risikabelt pr. kørt kilometer end eksempelvis bilkørsel – således er risikoen for tilskadekomst pr. km cyklet 7,5 gange højere end pr. km kørt i bil (Norge); det tilsvarende tal for Holland er ca. 5,5 gange og for Danmark ca. 10 gange (Hansen og Jensen 2012).

Metode

Gennem et helt år fulgte forfatterne 1.087 voksne cyklister, der cyklede regelmæssigt. Der blev udelukkende registreret cykling, som havde et praktisk transportformål; det vil sige, at sportscykling ikke blev registreret. Kriterierne for som cyklist at blive inkluderet i studiet var følgende: 1) alder mellem 18 og 65 år, 2) i besiddelse af et lønnet job uden for hjemmet, 3) have cyklet til arbejde mindst to gange om ugen i det foregående år, 4) bosat i Belgien. Cyklisterne blev fulgt fra marts 2008 til marts 2009. Cyklisterne skulle selv registrere kørte km og eventuelle uheld på ugebasis. Med en så hyppig registrering af kørsel og uheld kan man forvente, at registreringen er ret tæt på at være komplet. Forfatterne undersøgte også, hvor mange af de uheld, de aktive cyklister selv havde registreret, som optrådte i de officielle uheldsregistre.

Resultater
I løbet af det år, cyklisterne registrerede deres aktivitet, blev der af de 1.087 deltagere i alt kørt 1.474.978 km på cykel fordelt på 78.099 timers kørsel og 214.644 ture. I alt blev 70 cyklistuheld rapporteret af 62 cyklister i perioden; en enkelt cyklist kom ud for tre uheld, seks kom ud for to uheld hver og de resterende 55 kom ud for et uheld hver. Ud af de tilskadekomne 62 cyklister var de fleste mænd, nemlig 44 (i 51 uheld) og 18 var kvinder med i alt 19 uheld. Selvom det umiddelbart ser ud som om, det er mest risikabelt at være mandlig cyklist, forholder det sig faktisk omvendt, når man korrigerer for det forhold, at mænd cyklede både længere og i længere tid, se Tabel 1.
         

Der er dog ikke signifikant forskel på de to køns risiko for uheld, hverken i forhold til antal ture, antal timer på cykel eller antal kørte km, hvilket formentlig skyldes det spinkle materiale. Havde man haft et større materiale, ville der formentlig have vist sig en signifikant forskel mellem mænds og kvinders risiko.

I Danmark er risikoen for alvorlig tilskadekomst eller død som mandlig cyklist 0,00016 pr. 1.000 km, og som kvindelig cyklist 0,00013 pr. 1.000 km (Hansen og Jensen 2012). Disse risikotal er dog på ingen måde sammenlignelige med ovenstående, for dels dækker de udelukkende alvorlig tilskadekomst og død, hvor ovenstående også (især) dækker lette skader, og dels er de danske tal baseret på politiregistreringer, mens ovenstående er selvrapporterede.

Cyklisterne angav selv uheldssituationerne. Disse er samlet i Tabel 2.

Litteraturen viser, at de fleste cyklister, som kommer alvorligt til skade, er dem, der kolliderer med motorkøretøjer. Det er imidlertid ikke den hyppigste årsag til uheld; den hyppigste årsag er angivet som ’gled og væltede’, altså uden at andre trafikanter var involveret.

Hvilke uheld blev registreret hvor?

I undersøgelsen indgik en analyse af hvilke uheld, der blev registreret i hvilke registre. Resultatet ses i Tabel 3.

         

Fordelingen af registreringerne i denne undersøgelse viser for det første at uanset, hvilket register man lægger til grund for en vurdering af antal cyklistuheld, bliver antallet undervurderet. Tager man udgangspunkt i politiregistreringen, rummer denne kun godt 7 % af de tilskadekomne cyklister. Registreringen var mest komplet på hospitalet, men selv her dækkedes kun cirka halvdelen af de tilskadekomne.

Når det gælder tilskadekomne cyklister med en diagnosekode, havde disse en højere registreringsgrad både hos politiet og i hospitalsregistreringen end hos forsikringsselskaberne. Tilskadekomne med en diagnosekode er typisk mere alvorligt tilskadekomne end tilskadekomne uden, og det er forklaringen på den øgede registreringsgrad.

Kommentar
Den prospektive undersøgelse af cyklistuheld er et eksempel på, hvor mangelfuld både politiregistreringen og hospitalsregistreringen var. Og undersøgelsen står ikke alene med dette resultat. Derfor er det af stor vigtighed for det forebyggende arbejde at kende det sande billede af de forekommende uheldssituationer og uheldenes alvorlighed, idet underapporteringen altid resulterer i et skævt billede af den faktiske situation.

Baseret på viden om de selvrapporterede uheld i nærværende sudie, der forventes at omfatte alle uheld hos cyklisterne i undersøgelsen i den pågældende periode, foreslås i artiklen følgende tiltag med det formål at styrke trafiksikkerheden for cyklister: - Forbedring af køreuddannelsen, så bilister bliver mere opmærksomme på cyklister. - Øgning af bilisternes oplevede sandsynlighed for at få en bøde som følge af manøvrer/adfærd, der kan være risikabel for cyklister. - Vedligeholdelse af cykelstierne inklusiv generel renholdelse samt rydning af is og sne i vintermånederne.


 

Kilde:
de Geus, B., Vandenbulcke, G., Panis, L.I., Thomas, I. Degraeuwe, B., Cumps, E., Aertsens, J., Torfs, R., Meeusen, R. 2012. A prospective cohort study on minor accidents involving commuter cyclists in Belgium. Accident Analysis and Prevention, 45: 683-693.
Hansen, A.S. og Jensen, C. 2012. Risiko i trafikken 2007-2010. DTU Transport rapport 4, 2012. 89 pp. 


http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-25/Selvrapportering-cykeluheld
14 NOVEMBER 2019