Ældre bilister og kørekortsfornyelse

Andelen af ældre mennesker er i disse år hastigt stigende i de industrialiserede lande, herunder i Danmark. Årsagen hertil er de store efterkrigstidsgenerationer, den forlængede levealder samt den lave fødselsrate i de seneste årtier. Samtidig vokser andelen af ældre med kørekort – mens det i starten af 80’erne kun var ca. 40 % af aldersgruppen 70-74 der havde et kørekort, er andelen i dag over 80 %.

Af Seniorforsker Anu Siren, Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI)

Som en del af EU projektet CONSOL blev procedurerne for kørekortsfornyelse i de 27 EU-lande undersøgt og evalueret ud fra eksisterende litteratur. Desuden blev der uddraget konklusioner og anbefalinger baseret på vurderinger af de forskellige regler og procedurer. I denne artikel gives der et overblik over hovedresultater og konklusioner fra denne undersøgelse.

Kørekortsfornyelse i de 27 EU lande
Efter gennemgang af de forskellige former for praksis, stod det klart, at reglerne for kørekortfornyelse i EU ikke er ensartede. Man kan identificere fire typer af fornyelsesprocedurer. Figur 1 viser disse fire typer i et kort over de europæiske lande.

 Figur 1

Fire typer af praksis ved kørekortsfornyelse i den Europæiske Union
(kilde: Siren et al., 2013)

 
  1. For det første er der lande, hvor kørekortets gyldighed er ubegrænset. Disse er Frankrig, Belgien, Tyskland, Polen, Østrig og Bulgarien.
    Det skal dog nævnes, at som følge af et nyt EU-direktiv, vil alle kørekort udstedt i EU-lande efterhånden have en begrænset gyldighed og skal fornyes jævnligt (formålet med tiltaget er at forebygge forfalskninger). Derfor vil der på sigt blive indført en anden procedure i disse lande.
  2. For det andet er der nogle lande, hvor fornyelsen kun er administrativ. Sverige og Storbritannien har denne type af procedure.
    Det vil sige, at man kun skal henvende sig til de administrative myndigheder med et nyt billede (Sverige) eller/og en selverklæring om, at man er i stand til at køre bil (Storbritannien). Sverige havde tidligere ubegrænset gyldighed af kørekort, men den nye procedure er nu på linje med EU’s nye krav.
  3. For det tredje, er der en række lande, der kræver en lægeundersøgelse i forbindelse med kørekortsfornyelsen, når bilisten har nået en vis alder. Denne type af procedure har Italien, Portugal, Tjekkiet, Luxemburg, Grækenland, Slovakiet, Danmark, Finland, Kypern, Malta, Irland, Holland og Slovenien.
    Det varierer noget, fra hvilken alder proceduren gælder. I Danmark er det ved 70 års alderen, mens det i Italien er ved 50 års alderen, at man skal igennem lægetjek for første gang i forbindelse med kørekortsfornyelsen.
  4. Den fjerde type af fornyelsesprocedurer findes i Rumænien, Ungarn, Litauen, Letland, Estland og Spanien.
    I disse lande skal alle gennemgå en undersøgelse af køredueligheden i forbindelse med kørekortsfornyelse, uanset alder. Bandt de lande, som kræver en undersøgelse af køreduelighed i forbindelse med kørekortsfornyelse, varierer det meget fra land til land, hvornår man skal tjekkes for første gang, og hvor hyppigt det derefter bliver. I Ungarn, bliver man undersøgt allerede ved 40 års alderen, men i de fleste lande starter undersøgelserne, ligesom i Danmark, ved 70 års alderen. Undersøgelseshyppigheden øges typisk med stigende alder.
Danske regler for kørekortfornyelse

I Danmark skal kørekortet fornyes, når man fylder 70, 74, 76, 78 og 80. Herefter skal det fornyes hvert år.

Når kørekortet ønskes fornyet, skal der indhentes en lægeattest, som typisk bliver udstedt af egen læge. Denne lægeattest munder ud i en anbefaling (fornyes/ikke fornyes).

Lægen kan også anbefale, at kørekortet af helbredsmæssige årsager fornyes for en kortere periode end normalt, eller lægen kan anbefale en vejledende helbredsmæssig køretest

   

Skal man tjekkes i forbindelse med kørekortsfornyelsen, er det oftest en lægeundersøgelse, man skal igennem. Dog er det meget forskelligt, hvilke metoder lægen bruger.

Mens det i nogle lande ikke er specificeret, hvilke metoder man skal bruge, er der dog ofte et specifikt testbatteri, som bruges. I Danmark består undersøgelsen af et almindeligt helbredstjek kombineret med bestemte kognitive tests (se faktaboks).

"Demenstest" i forbindelse med kørekortfornyelse

  1. Personen. der undersøges, skal udfylde forsiden af blanketten med bl.a. navn og dato, mens enten lægen eller lægesekretæren er til stede.
  2. Lægen tester korttidshukommelse ved at nævne tre ord, som han beder patienten om at huske (fx "stol – cykel – jordbær"). Så afleder lægen patientens opmærksomhed ved f.eks. at bede patienten om at lave et (enkelt) regnestykke. Bagefter beder han patienten nævne de tre ord fra tidligere.
  3. Lægen tester patientens rum- og retningssans ved at bede ham/hende tegne en urskive med tal på. Derefter skal patienten sætte viserne på bestemt klokkeslæt (som f.eks. ti minutter over to).
  4. Lægens efterfølgende vurdering er en helhedsvurdering af det samlede indtryk. Patientens øvrige helbredsforhold og medicinering indgår også.

(kilde: Rådet for Sikker Trafik)

   
Kan det betale sig at undersøge bilister i forbindelse med kørekortsfornyelse?

Litteraturgennemgangen viste, at der findes en del studier, som har evalueret effekterne af kørekortsfornyelsesprocedurer, herunder primært sikkerhedseffekterne som følge af forskellige typer af undersøgelser for køreduelighed (dvs. screening). Da procedurer og regler varierer meget, er evalueringsstudierne også forskellige i deres design og metoder. Samlet set kunne man alligevel konstatere, at ingen af studierne havde fundet klare, positive effekter som følge af screening

Et af studierne i litteraturgennemgangen var fra Danmark , og omhandlede en evaluering af de sikkerhedsmæssige effekter af den danske procedure. Denne undersøgelse fra 2010 viste, at indførelsen af de kognitive tests i forbindelse med kørekortsfornyelse ikke havde nogen effekt på antallet af uheld blandt de ældre bilister.

Generelt ser det ud til, at kørekortsfornyelsesprocedurer ikke er ”evidence based”, idet mange lande har strikse undersøgelser i forbindelse med kørekortsfornyelse, selv om der ikke findes videnskabelig litteratur eller studier, der bakker disse procedurer op. Tages udgifterne ved at undersøge ældre bilister i forbindelse med kørekortsfornyelse i betragtning, samt at disse undersøgelser formodentlig ikke resulterer i besparelser i form af sparede uheld, ser det ud til, at screening af ældre bilister ikke er en god forretning.

Rapportens samlede resultat er en anbefaling af et skift fra forordninger, der begrænser ældres mobilitet, til tiltag, der kan forlænge ældres muligheder for at føre bil. Rapportens forfattere anbefaler, at strikse ordninger revurderes med fokus på effekterne samt det reelle udbytte af disse ordninger.

 


Kilde:

Siren, A., Haustein, S., Meng, A., Bell, D., Pokriefke, E., Lang, B., Medina K.F., Gabaude, C., Marin-Lamellet, C., Monterde i Bort, H., Strnadova, Z. (2013). Driver Licensing Legislation. CONSOL, Work Package 5.1 Final Report.     

 


http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-26/Aeldre-bilister-og-koerekortsfornyelse
28 MAJ 2020