Når ældre bilister tilpasser deres kørselsmønster til trafikken

I to nye undersøgelser har man set på, hvad begrebet selvregulering dækker over i relation til ældre bilister. Endvidere har man set på, hvor pålidelige ældres egne oplysninger om selvregulering er, og i hvor høj grad selvregulering forekommer. Undersøgelserne viste blandt andet, at pålideligheden af ældres oplysninger om eget kørselsmønster er høj men også, at det er afgørende at kende motivationen bag ældres kørselsmønster for at kunne afgøre, om der er tale om selvregulering eller ej.

Af stud.psych. Marie Solitander Bohlbro og seniorforsker Mette Møller

Selvregulering

Det kaldes selvregulering, når ældre bilister på grund af en oplevelse af ændrede kørefærdigheder tilpasser deres kørselsmønster til de udfordringer, de oplever i trafikken. Tilpasningen kan fx bestå i at køre mindre eller at undgå udfordrende situationer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ændrede kørselsmønstre ikke altid skyldes selvregulering, da ældre i mange situationer har andre grunde til at ændre deres kørselsmønster. Deres behov for at køre på bestemte tidspunkter kan fx have ændret sig. For at kunne definere ændringen i kørselsmønstret som selvregulering, er det derfor ikke nok at konstatere, at kørselsmønstret har ændret sig. Motivationen bag ændringen skal være en oplevelse af ændrede kørefærdigheder.

 

Definition af selvregulering:

Ældre bilisters tilpasning af deres kørselsmønster på grund af en oplevelse af ændrede kørefærdigheder. Tilpasningen kan fx bestå i at køre mindre eller at undgå udfordrende situationer.

Studierne

De to undersøgelser, som er refereret her, var begge en del af det canadisk-amerikansk-australske projekt ”Candrive/Ozcandrive”. Undersøgelserne havde to forskellige men relaterede formål.

Den første undersøgelses formål var at undersøge pålideligheden af spørgeskemaundersøgelser om selvregulering ved hjælp af objektive kørselsdata (jf. kilde 1). Her undersøgte man, hvorvidt ældres egne oplysninger om deres kørselsmønster stemte overens med deres faktiske kørselsmønster. Data indsamledes ved hjælp en GPS, der blev installeret i deltagernes biler. Efter fire måneder udfyldte deltagerne derudover et spørgeskema om deres kørselsmønster. Spørgsmålene vedrørte fx, om den ældre forsøgte at undgå at køre i aften- og nattetimerne. Undersøgelsen omfattede 220 ældre bilister i alderen 75-88 år, hvoraf cirka 70 % var mænd og 30 % var kvinder.

Den anden undersøgelses formål var at vurdere om undgåelsesadfærd i trafikken var motiveret af selvregulering (jr. kilde 2). 246 bilister i alderen 75-94 år deltog i undersøgelsen. Cirka 73 % var mænd og 27 % var kvinder. Deltagerne skulle i et spørgeskema svare på, om de havde foretaget en række ændringer i deres kørselsmønster, og hvad deres begrundelse for disse ændringer var.

Ældre bilisters bevidsthed om eget kørselsmønster

Resultaterne af den første undersøgelse viste, at der generelt var en sammenhæng mellem de ældre bilisters egne oplysninger om deres kørselsmønster og deres faktiske køreadfærd. Undersøgelsen viste således, at ældre har en realistisk opfattelse af deres kørselsmønster. Der var dog ikke en perfekt sammenhæng, hvilket forskerne påpegede, at der kunne være flere årsager til.

  1. For det første kunne formuleringen af spørgsmålene have betydet, at de ældre svarede på, om de forsøgte at undgå køresituationerne. Da GPS’en målte, hvad de faktisk gjorde, kunne forskellen mellem spørgeskemasvar og GPS-data skyldes, at det ikke altid var muligt for den ældre bilist rent faktisk at undgå den køresituation, der blev spurgt til.
  2. For det andet gav GPS-data ikke information om, hvorfor en given rute blev valgt og hvilke alternativer, der havde været til stede i en given situation. Forskerne var derfor nødt til at basere deres beregninger på nogle antagelser, som fx at de ældre som udgangspunkt ville foretage samme antal højre- og venstresving, og at en eventuel forskel mellem antallet af højre- og venstresving derfor var et udtryk for, at de ældre forsøgte at undgå den ene type sving. 
Motivation bag ændring i kørselsmønster

Resultaterne fra den anden undersøgelse viste, at de ældre bilister kunne inddeles i tre grupper alt efter, om de havde ændret kørselsmønster eller ej, samt hvilken motivation, der lå bag ændringen.

  • Der var en gruppe af ældre som ikke havde ændret deres kørselsmønster
  • Dernæst var der to grupper af ældre, der havde ændret deres kørselsmønster
    • I den ene gruppe kunne ændringer i kørselsmønstret tilskrives selvregulering (”selvregulerende bilister”, ca. 15 % af deltagerne)
    • I den anden gruppe, havde de ældre ændret kørselsmønster af andre årsager.

 

 

Undersøgelsen viste endvidere, at de ændringer i kørselsmønstret, der forekom blandt de ”selv-regulerende bilister”, kunne inddeles i tre grupper, alt efter på hvilket niveau selvreguleringen forekom: det taktiske, det strategiske og livsmålsniveauet/det socialpsykologiske niveau, jf. Danske ældres oplevelse af ændringer i egne kørefærdigheder, som er beskrevet i artikel 4 (link).

Selve manøvreringen af køretøjet hørte til det taktiske niveau, og selvregulering på dette niveau kunne fx være, at den ældre bilist undgik at tale med passagerer under kørslen. Det strategiske niveau involverede fx vurdering af kørselsforhold, det vil sige fx at undgå at køre, når det var mørkt, i dårligt vejr eller i tæt trafik. Livsmålsniveauet omhandlede bredere beslutninger om fx, hvor man bosætter sig eller hvilken bil, man køber. Selvregulering på dette niveau kunne fx være at flytte tættere på de steder, man ofte kørte til, eller at købe en ny bil, som man følte sig mere sikker i.

Det kunne generelt konkluderes, at ældre bilister oftest selvregulerede på det taktiske niveau og dernæst på det strategiske niveau. Kun få havde foretaget ændringer på livsmålsniveauet af årsager, der kunne relateres til selvregulering.

Konklusion
Disse to studier bidrager med viden om, hvad selvregulering er, hvordan selvregulering kan undersøges, og i hvor høj grad selvregulering forekommer. Undersøgelserne bidrager samtidig til at tydeliggøre, hvor vigtigt det er at kende motiverne bag ændringer i ældres kørselsmønster, så ændringer, der fx skyldes ændrede præferencer eller behov, ikke forveksles med selvregulering.

 



Kilder:

(1) Molnar, L.J., Eby, D.W., Charlton, J.L., Langford, J., Koppel, S., Marshall, S., Man-Son-Hing, M. (2013). Driving avoidance by older adults: Is it always self-regulation? AAP 57, p. 96-104
(2) Molnar, L.J., Charlton, J.L., Eby, D.W., Bogard, S.E., Langford, J., Koppel, S., Kolenic G., Marshall, S., Man-Son-Hing, M. (2013). Self-regulation of driving by older adults: Comparison of self-report and objective driving data. Transportation Research part F 20, p. 29-38

 

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-26/Aeldre-bilisters-selvregulering-af-deres-koerselsmoenster
28 MAJ 2020