Ældre trafikanters stigende forskelligheder

Andelen af ældre vokser i Europa. De ældre er stadig mere forskellige hvad angår social og økonomisk status, sundhed og husholdningsstruktur. En opdeling af den ældre befolkning i relevante undergrupper kan bruges som udgangspunkt for, hvordan der skal sættes ind over for disse grupper for at øge deres mobilitet og sikkerhed i trafikken.

Af forsker Sonja Haustein

 

Denne artikel fokuserer på ældre trafikanters stigende forskellighed. Baseret på et litteraturstudie under EU projektet CONSOL (CONcerns and SOLutions – Road Safety in the Ageing Societies, www.consolproject.eu) giver artiklen først en kort oversigt over ældre trafikanters mobilitet og sikkerhed i forskellige sociodemografiske undergrupper (jf. kilde 1).

Baseret på en opdeling af den ældre befolkning ud fra deres holdninger og andre mobilitets-relevante faktorer, belyses ældres forskellige behov og krav i forhold til at blive sikre og mobile trafikanter (jf. kilde 2).

Til sidst præsenteres tendenser og forventninger for de nye generationer af ældre trafikanter (jf. kilde 3) baseret på resultater fra forskningsprojektet Drivers and Limits (Drivkræfter og begrænsninger i transportudviklingen - bidrag til klimaforandringer: link).

Forskelle i mobilitet og sikkerhed i trafikken hos de ældre

Gennem det sidste årti er viden om gamle menneskers mobilitet steget. Fokus er især på de grupper af ældre trafikanter, som udgør en stadig stigende andel (de ældste gamle, ældre kvinder og personer, der bor alene) og dem, som risikerer social eksklusion (lavindkomstgrupper og landbefolkningen). I dag ved man for eksempel, at især ældre kvinder har en tendens til at stoppe med at køre i en tidlig alder, ofte fordi de mangler selvtillid, demotiveres af deres ægtemænd eller af krav til kørekortfornyelsen. En måde, hvorpå ældre kvinder kan forblive sikre og mobile er, at øge deres selvtillid og erfaring bag rattet.

I flere af undersøgelserne, der refereres i CONSOL rapporten (1), findes interaktioner mellem køn og andre socio-demografiske variabler, der viser, at lavere indkomst eller det at bo alene har forskellige konsekvenser for kvinder og mænd. Manglende økonomiske ressourcer er, for eksempel, i højere grad en begrænsende faktor for ældre kvinders mobilitet end for mænds. Men ældre ressourcestærke kvinder, der bor alene, beholder deres kørekort længere og forbliver mere uafhængige end kvinder, der bor sammen med en partner, da især denne gruppe af kvinder ofte hurtigt opgiver at køre.

Derimod har kvinder uden kørekort, der bor alene, det sværere at komme ud end kvinder, der bor sammen med en partner. Endelig profiterer mænd generelt ved at bo sammen med en kvinde fordi det i højere grad er kvinderne, der plejer de sociale netværk, og dermed øger parrets behov for mobilitet.

Mobilitetsmuligheder og trafiksikkerhed varierer også mellem forskellige regioner. Den igangværende urbanisering efterlader landområder med dårligere adgang til offentlig transport og andre mobilitetstjenester (fx dør-til-dør-transport og udbringningstjenester), hvilket øger bilafhængigheden for seniorer, som bor i disse områder.

På den anden side betyder urbaniseringen, at et stigende antal gamle mennesker forbliver i byområderne, hvilket lægger pres på byplanlægning og udvikling af ældrevenlige byer, transport og mobilitetstjenester. Mens gamle mennesker i centrale områder er mindre afhængige af bilen og har nærmere til forretninger og andre aktiviteter, er de til gengæld mere ramt af manglende tryghed end ældre på landet. Manglende tryghed er især et problem for de voksende grupper af ældre kvinder, de ældste gamle og etniske minoriteter.

Forskellige typer af ældre trafikanter

En tysk undersøgelse (2) identificerede fire typer af ældre trafikanter baseret på besvarelser af et spørgeskema fra en repræsentativ gruppe af 1500 borgere i alderen 60 og opefter. Opdelingen er baseret på de faktorer, der tidligere er blevet identificeret som de vigtigste prædiktorer for ældres mobilitetsadfærd, nemlig:

  • mobilitetsspecifikke holdninger
  • adgang til bil
  • faciliteter inden for gåafstand (fx læge, indkøbsmuligheder)
  • indkomst
  • størrelsen af det sociale netværk.

Dette resulterer i følgende grupper: De bil-afhængige, som er begrænsede i deres mobilitet; de velhavende mobile, som er økonomisk velstillede og meget mobile; de selvbestemmende mobile, som er mere fleksible og åbne overfor alle transportformer og endelig de offentlig transport-afhængige.

De fire typer af ældre trafikanter er beskrevet nærmere i faktaboksen nedenfor.

Grupper af ældre trafikanter

  1. De bil-afhængige: god adgang til bil, færre faciliteter end gennemsnittet indenfor gåafstand, problemer med at benytte offentlig transport, kan hverken lide at gå eller cykle.
  2. De velhavende mobile: høj adgang til bil, langt den højeste indkomst, største sociale netværk, problemer med at benytte offentlig transport men mere positiv evaluering af alle andre transportformer, høje mobilitetskrav.
  3. De selvbestemmende mobile: god adgang til både bil og offentlig transport, mange faciliteter inden for gåafstand, positive holdninger med hensyn til at cykle og gå, lave mobilitetskrav.
  4. De offentlig transport-afhængige: færrest med bil, god adgang til offentlig transport, negativ holdning til at cykle, den laveste indkomst gruppe.

De bil-afhængige og de offentlig transport-afhængige (gruppe 1 og 4) kan betragtes som dårligere stillet i forhold til de velhavende mobile og de selvbestemmende mobile: de er ældre, oftere handicappede og bor hyppigere alene. De to grupper adskiller sig dog fra hinanden med hensyn til adgang til og brug af bil og offentlig transport. De offentlig transport-afhængige har den bedste adgang til offentlig transport, men ofte ingen adgang til en privat bil (de fleste er kvinder uden kørekort). Derimod bor de bil-afhængige ofte mindre centralt eller finder det svært at bruge offentlig transport af andre grunde (fx fysisk handicap).

De to øvrige grupper (gruppe 2 og 3) er mere selvbestemmende og bedre stillede men foretrækker alligevel forskellige former for transport. Begge typer er mere mobile og er mere tilfredse med deres transportmuligheder, mens de bil-afhængige udviser den laveste niveau af mobilitet og tilfredshed.

Med hensyn til adgang til informations- og kommunikationsteknologi findes den største forskel mellem de velhavende mobile (91 % har en mobiltelefon; 74 % adgang til internettet) i forhold til de offentlig transport-afhængige (58 % og 24 % henholdsvis).

Hvad kan vi forvente af fremtidens ældre?

Mens ældre generelt rejser mindre end yngre, er der i løbet af de sidste årtier sket en bemærkelsesværdig stigning i rejseaktiviteter, kørekortbesiddelse, og adgang til bil for den ældre befolkning. Sandsynligvis vil ældre være mere mobile og i besiddelse af bil i fremtiden. Denne antagelse er relateret til de store årgange efter 2. verdenskrig, de såkaldte "baby boomere", som vil omfatte en stor del af fremtidens ældre befolkning, og som er lige ved at gå på pension.

En ny undersøgelse fra DTU Transport inden for forskningsprojektet "Drivers and Limits" (3) fandt, at baby boomerne (årgange 1946-47) er sunde, uafhængige og yderst (auto) mobile. De er også optimistiske med hensyn til deres mobilitet og evne til at bruge forskellige transportformer samt til at føre et uafhængigt seniorliv. Men gruppen af fremtidens ældre er også heterogen. Baseret på deres forventninger til fremtiden blev tre grupper af baby boomere identificeret (se figur 1).

 Figur 1: Identifikation af tre grupper af "baby boomere" ud fra deres forventninger til fremtiden
 

Det første gruppe (kaldet de fleksible) forventer i en alder af 80 at bruge internet eller telefon til at ordne bankærinder, få indkøb leveret til døren og bruge alle transportformer bortset fra bilen. De er fleksible i deres valg af transportformer og er åbne over for at modtage støtte og bruge tekniske hjælpemidler.

Den anden gruppe (kaldet de uafhængige) forestiller sig at bruge internet og telefoner til bankærinder, men ikke levering af indkøb. De forventer primært at bruge individuelle transportformer, dvs. at køre bil, cykle eller gå. De er endvidere den gruppe, der mindst forventer at flytte eller blive afhængige af andre.

Den sidste gruppe (kaldet de begrænsede) kan hverken forestille sig at bruge udbringningstjenester eller internet/telefon til banktransaktioner. De forventer at blive begrænset i deres brug af alle transportformer, især af bilen, og dermed afhængige af andre i et større omfang, end de to første grupper. De har de færreste sociale og økonomiske ressourcer til at kompensere for mobilitetsunderskud.

Mens "de uafhængige" afspejler de generelle tendenser for baby boomere, der kører meget i bil, og hvis uafhængighed er af stor betydning, og "de fleksible" afspejler tendensen til at være åben over for forskellige transportformer og tjenester, afviger "de begrænsede” fra dette generelle billede. Denne gruppes behov for støtte vil formentlig blive meget større end de to andres. Dog forventes forskellen mellem fremtidens gamle og nutidens gamle omkring uafhængighed og behovet for støtte ikke at blive markant. Dette understøttes yderligere, når denne undersøgelses resultater sammenlignes med andre undersøgelser, der har grupperet ældre mennesker efter mobilitet.

”De uafhængige" som er en økonomisk bedre stillet og mere bil-orienteret gruppe, kan faktisk sammenlignes med "de velhavende mobile" i den tidligere præsenterede undersøgelse (2). "De fleksible” ligner ”de selvbestemmende mobile”, som aktive brugere af forskellige transportformer. Og endelig viser "de begrænsede" ligheder med de to afhængige segmenter (de velhavende mobile og de selvbestemmende mobile). Selvom de grupper, der er identificeret i de to undersøgelser er forskellige i størrelse og i deres mere specifikke karakteristika, viser de beskrevne ligheder, at de identificerede grupper af baby boomere ikke primært adskiller sig fra andre undergrupper af ældre, så samme type af tiltag til støtte for mobiliteten kan gavne alle undergrupper af ældre.

Hvad skal fokus være?
Mens ”de fleksible” er den mindst problematiske gruppe, da de er åbne overfor at skifte mellem de forskellige transportformer og servicer, kan ”de uafhængige” være sårbare over for inddragelse af kørekortet, især pga. deres begrænsede rutine i brugen af offentlig transport. Ideelt må de støttes i at køre sikkert så længe som muligt og samtidig forberedes på konsekvenserne af inddragelse af kørekortet og informeres om adgang til alternative transportmuligheder. ”De begrænsede” er klart den mest udsatte gruppe. Denne gruppe har mest behov for støtte, men er samtidig mindre åben over for tekniske hjælpemidler, som kunne lette deres hverdag. Sandsynligvis ville denne gruppe have mest gavn af forbedringer i den offentlige transport i form af tilgængelighed, sikkerhed og tryghed.

I fremtiden vil longitudinale studier kunne give indsigt i spørgsmålet om, hvor stabile grupperne er, og om hvordan mobilitetsholdninger, sundhedsmæssige restriktioner og mobilitetsmønstre påvirker hinanden.

 


 

Kilder:

(1) Haustein, S., Sirén, A., Framke E., Pokrieke, E., Alauzet, A, Marin-Lamellet, C., Armoogum, J., & O’Neill, D. (2013). Demographic change and transport. CONSOL, Work Package 1 Final Report.
(2) Haustein, S. (2012). Mobility behavior of the elderly: an attitude-based segmentation approach for a heterogeneous target group. Transportation, 39(6), 1079-1103.
(3) Siren, A. & Haustein, S. (2013). Baby boomers’ mobility patterns and preferences: What are the implications for future transport? Transport Policy, 29, 136-144.

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-26/Forskelligheden-af-aeldre-trafikanter
28 MAJ 2020