Trafikkulturens mange dimensioner

En ny undersøgelse tyder på, at der er forskel på, hvordan trafikanter orienterer sig, og hvor meget vægt de tillægger forskellige former for information, når de færdes i trafikken, alt efter hvilket land de kommer fra. Der er brug for yderligere viden, men på længere sigt kan en mere nuanceret forståelse af trafikkulturen i det enkelte land være relevant at inddrage ved tilrettelæggelse af forebyggende tiltag.

Af seniorforsker Mette Møller

Formål

Undersøgelsen havde to formål. For det første ville man i undersøgelsen se på, om trafikkulturen var forskellig i otte forskellige lande. For det andet ville man i undersøgelsen se på, om der var sammenhæng mellem trafikkultur og risikoopfattelse, trafikadfærd og holdning til trafiksikkerhed i de forskellige lande.

Design

2418 personer fra i alt 8 forskellige lande deltog i undersøgelsen. De 8 lande omfattede: Norge, Rusland, Indien, Ghana, Tanzania, Uganda, Tyrkiet og Iran. Alle deltagere var 18 år eller ældre. Data blev indsamlet ved hjælp af et spørgeskema, der omhyggeligt var oversat til de relevante sprog. På grund af store nationale forskelle fx med hensyn til befolkningsregistre og evnen til at læse og skrive var proceduren for rekruttering og udfyldning af spørgeskemaet lidt forskellig i de forskellige lande.

I Norge foregik rekrutteringen dels via folkeregistret og dels personligt på et universitet. I de øvrige lande foregik rekrutteringen personligt på forskellige relevante lokaliteter. I nogle tilfælde udfyldte deltagerne selv spørgeskemaet, mens det i andre tilfælde blev læst op for deltagerne for dermed også at give mulighed for, at deltagere, der ikke kunne læse og/eller skrive, kunne deltage i undersøgelsen.

Selve spørgeskemaet omfattede spørgsmål om demografiske baggrundsfaktorer (fx alder, køn, uddannelse omfang af bilkørsel). Endvidere omfattede det spørgsmål om risikoopfattelse, holdning til trafiksikkerhed, trafikadfærd og trafikkultur.

Trafikkultur

I undersøgelsen omfattede begrebet trafikkultur den måde, hvorpå trafikanterne orienterede sig i trafikken, samt hvor meget vægt de lagde på forskellige typer af information, når de forsøgte at læse og forstå trafikbilledet.

I forlængelse af en tidligere undersøgelse blev der i undersøgelsen skelnet mellem seks forskellige dimensioner af trafikkultur: Ekstrovert, introvert, mundtlig, auditiv, visuel og skriftlig trafikkultur (Se fakta boks for en uddybning). 

I undersøgelsen skelnes mellem følgende seks forskellige dimensioner trafikkultur

  • Ekstrovert: Trafikanten er særlig opmærksom på, hvordan andre trafikanter opfører sig.
  • Introvert: Trafikanten mener, at trafikken ville glide mere glat, hvis alle kørte efter egen indre overbevisning.
  • Mundtlig: Trafikanten er særlig opmærksom på mundtlige irettesættelser osv. i trafikken.
  • Auditiv: Trafikanten er særlig opmærksom på lydene i trafikken.
  • Visuel: Trafikanten er særlig opmærksom på visuel information i trafikken.
  • Skriftlig: Trafikanten tager skriftlig information om trafiksikkerhed særlig alvorligt. 
 
 
Trafikkultur er forskellig

De 8 lande blev inddelt i fire grupper baseret på deres generelle kultur, dvs. baseret på dimensioner som individualisme eller maskulinitet i samfundet.

Norge (ligesom Danmark) er for eksempel karakteriseret ved en høj grad af individualisme, mindre hierarkisk magtstruktur og lav maskulinitet, mens det er omvendt i India og Rusland.

De fire kulturelle grupper var:

  1. Norge
  2. Rusland og Indien
  3. Ghana, Tanzania og Uganda
  4. Tyrkiet og Iran.

Dernæst blev der set på, om der var en sammenhæng mellem den generelle kultur og trafikkulturen.

I gruppe 1 (Norge) adskilte trafikkulturen sig fra trafikkulturen i gruppe 2 og 3 ved at være mere ekstrovert og mindre introvert orienteret. Tilsvarende adskilte gruppe 3 (Ghana, Tanzania og Uganda) sig fra gruppe 1 og 2 ved at være mere oralt, auditivt og visuelt orienteret. Gruppe 4 (Tyrkiet og Iran) adskilte sig ikke signifikant fra de andre grupper med hensyn til trafikkultur. 

Sammenhæng mellem trafikkultur og trafikadfærd

Med hensyn til om der var sammenhæng mellem trafikkulturen i de forskellige lande og trafikanternes opfattelse af risiko, holdning til trafiksikkerhed samt trafikale adfærd viste analysen, at der i alle fire grupper kun var en ringe sammenhæng mellem trafikkultur og trafikanternes opfattelse af risiko i trafikken.

Til gengæld var der større sammenhæng mellem trafikkultur og trafikanternes adfærd. Endelig viste undersøgelsen, at sammenhængen mellem trafikanternes holdning og adfærd var forskellig i de fire kulturelle grupper. I gruppe 1 (Norge) og 2 (Rusland og Indien) var der sammenhæng mellem holdning og adfærd, mens dette ikke var tilfældet i gruppe 3 og 4.

Trafikkultur og forebyggelse

Undersøgelsens resultater tyder på, at trafikkultur, forstået som den måde og de kilder som trafikanter benytter til at læse og forstå trafikbilledet, er relateret til den enkeltes adfærd. Denne viden kan dels bruges til at forstå nationale forskelle med hensyn til trafikadfærd, men den kan også bruges som udgangspunkt og inspiration i forbindelse med udvikling af forebyggende tiltag i det enkelte land.

Således vil det være relevant at tage højde for, om trafikkulturen fx er auditivt eller visuelt orienteret ved tilrettelæggelse af forebyggende tiltag. Der er dog brug for yderligere undersøgelser baseret på et større antal deltagere i de enkelte lande, for at få større sikkerhed bag resultaterne og for at få en mere nuanceret forståelse af trafikkulturens forskellige dimensioner og ikke mindst, hvordan det kan inddrages i forebyggende tiltag fremover.


 

Kilde:
Nordfjærn, T., Simsekoglu, Ö., Rundmo, T. (2014). Culture related to road traffic safety: A comparison of eight countries using two conceptualizations of culture. Accident Analysis and Prevention, 61, 319-328.


http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-29/Trafikkulturens-mange-dimensioner
28 MAJ 2020