Hvilken betydning har demens for trafiksikkerheden?

Der bliver stadig flere ældre i befolkningen. Aldersrelaterede sygdomme som demens får derfor større og større betydning i samfundet. I denne artikel belyses forskellige aspekter af demens og køreevne: Hvilken betydning har demens for trafiksikkerheden, og hvordan kan man vurdere, om patienter med let demens stadigvæk er i stand til at køre bil? Hvor gode er de standardiserede metoder man benytter i dag, til at vurdere køreevne, og hvordan kan man støtte mennesker med demens i processen ved kørselsophør? Artiklen er baseret på et interview med specialeansvarlig overlæge Dirk Wolter.

Af forsker Sonja Haustein


Demens og trafiksikkerhed

Den danske befolkning bliver ældre. Ifølge Danmarks Statistik vil ca. 30% af Danmarks befolkning være 60 år eller ældre i 2050, og ca. halvdelen af denne gruppe vil være ældre end 80 år. Alzheimerforeningen forventer, at en ud af tre personer over 65 vil ende deres liv med en form af demens. Spørgsmålet er, hvad det betyder for trafiksikkerheden. Forfatteren har interviewet Dirk K. Wolter (DKW), som netop har publiceret to artikler om demens og køreevne (se faktaboks 1). Han forklarer, at ”alle former for demens fører til, at man på et eller andet tidspunkt i forløbet ikke længere er i stand til at køre bil. Men de fleste med let demens kan formentlig køre bil i et stykke tid”.

Om Dirk Wolter

Dirk K. Wolter er specialeansvarlig overlæge på gerontopsykiatrisk afdeling Haderslev (Syddanmark). Han er derudover bestyrelsesmedlem af det tyske selskab for gerontopsykiatri og -psykoterapi (www.DGGPP.de).
Han publicerer artikler om demens og køreevne, holder foredrag om emnet og organiserer symposier på geriatri- og gerontopsykiatrikongresser. Fx:

Dirk K. Wolter: Mild dementia and driving ability.
Part 1: Fundamentals. Z Gerontol Geriat 2014; 47:243–252. DOI 10.1007/s00391-014-0608-y.
Part 2: Assessment and its consequences in practice. Z Gerontol Geriat 2014; 47: 345-355. DOI 10.1007/s00391-014-0609-x

 
 
Der findes forskellige former for demens

DKW fremhæver, at det er vigtigt at skelne mellem forskellige former for demens, og hvordan de påvirker de funktioner, som er nødvendige for at køre sikkert. Ifølge DKW drejer det sig ikke kun om hukommelse og den hastighed, hvormed man bearbejder information. ”Det vedrører også opfattelse af rum og retning, men især de overordnede psykiske processer, som kaldes eksekutive funktioner, fx fokuseret og delt opmærksomhed, multitasking og planlægning. Endelig vedrører det dømmekraft og ansvarsbevidsthed. Sidstnævnte og de eksekutive funktioner bliver især påvirket, når hjernens frontallap skades. Derfor er der særlig store risici ved den såkaldte frontotemporal demens, og personen vil allerede i et tidligt stadium af sygdommen blive vurderet uegnet til at køre bil. Derimod har personer med begyndende Alzheimers demens generelt kun en lidt mere udpræget svækkelse af deres mentale evner end ældre bilister normalt har. Det betyder, at de – som nævnt – formentlig kan køre bil i et stykke tid. Og flertallet af demenstilstande er jo Alzheimers demens.”

Vurdering af køreevne
”For vurdering af køreevne er almindeligt funktionsniveau, dvs. om man klarer sig rimeligt i det daglige eller ej, et vigtigt kriterium”, forklarer DKW. ”Hvis en let demenstilstand falder sammen med betydelige synsproblemer, svært høretab eller udpræget nedsættelse af bevægeligheden er det en helt anden situation, end hvis der kun er tale om en let demens.

 

Derudover har alkohol eller medicin med sedativ virkning en større effekt ved demens end uden demens. Det er også vigtigt at huske på, at demens er en sygdom, der udvikler sig. Det er derfor vigtigt, at man bemærker, hvornår det begynder at blive kritisk. Så længe personen har en vis kørepraksis og bevarer sin rutine, så længe de pårørende ikke er bange for at køre med personen, så længe andre trafikanter ikke giver massevis af tilbagemeldinger om, at de er irriterede over personens kørestil, så længe personen overholder reglerne og hverken kører for stærkt eller meget for langsomt, og så længe der ikke er tiltagende bagateluheld, vil personen være i stand til at køre trafiksikkert. Men det kan godt være anderledes om et halvt år.”

Demensscreening og kørekortfornyelse i Danmark

I Danmark bliver alle mennesker over 70 år , som vil beholde deres kørekort, screenet for demens hos deres egen læge (se Faktaboks 2). Lægen laver en anbefaling af, om kørekortet skal fornyes eller ej. Lægen kan også anbefale, at kørekortet af helbredsmæssige årsager fornyes for en kortere periode end normalt eller anbefale en vejledende helbredsmæssig køretest.

Demenstest" i forbindelse med kørekortfornyelse

1. Personen, der undersøges, skal udfylde forsiden af blanketten med bl.a. navn og dato, mens enten lægen eller lægesekretæren er til stede.

2. Lægen tester indlæringsevne (”korttidshukommelse”) ved at nævne tre ord, som han beder patienten om at huske (fx "stol – cykel – jordbær"). Så afleder lægen patientens opmærksomhed ved f.eks. at bede patienten om at lave et (enkelt) regnestykke. Bagefter beder han patienten nævne de tre ord fra tidligere.

3. Urskiveprøven: Lægen tester patientens rum- og retningssans ved at bede ham/hende tegne en urskive med tal på. Derefter skal patienten sætte viserne på bestemt klokkeslæt (som f.eks. ti minutter over to). Lægens efterfølgende vurdering er en helhedsvurdering af det samlede indtryk. Patientens øvrige helbredsforhold og medicinering indgår også.

(Kilde: Rådet for Sikker Trafik)

 
Kritik af aldersbaseret screening for demens
Screeningen inkluderer bl.a. ”Urskiveprøven” som en del af proceduren. En ny undersøgelse viser, at nytteværdien af urskiveprøven er begrænset, og at den ikke pålideligt kan bruges til at skelne mellem sikre og usikre bilister (1). DKW uddyber: ”De screeninginstrumenter som bruges i ”Demenstesten” er ikke særligt egnede, fordi de ikke dækker eksekutivfunktioner og opmærksomheden. Hele proceduren er for stærkt fokuseret på medicinske aspekter og tager for lidt hensyn til funktionsniveauet og selve kørselspraksis.”

DKW er ligeledes kritisk overfor en generel aldersbaseret demensscreening af befolkningen: ”Screening sker på overfladen, og screeningsresultater er derfor vanskelige at bruge til at træffe en så relevant afgørelse. Forskellige studier viser jo, at selv omfattende testbatterier ikke danner tilstrækkeligt grundlag for at afgøre om en person stadigvæk er i stand til at køre bil eller ej (se fx 2). Når der opstår mistanke om demens, skal man lave en helhedsmæssig vurdering, uafhængig af om det nu er det planmæssige tidspunkt for kørekortfornyelse eller ej. Den nuværende ordning kan også føre til problemer, hvis kørekortgyldighedsperioden efter den sidste fornyelse opfattes som carte blanche til at fortsætte med at køre til slutningen af gyldighedsperioden, og patienterne insisterer på det, selv om de faktisk har mistet køreevnen i løbet af perioden.”

Kørselsophør

Forskning viser, at kørekortet har stor betydning for ældre mennesker, og at der er sammenhæng mellem kørselsophør, sundhed og uopfyldt mobilitetsbehov. Det passer også med DKWs erfaring: ”Tab af kørekortet betyder subjektivt en reduktion af selvværdsfølelsen og objektivt en indskrænkning i hverdagen. Denne forandring kræver tilpasning og kan være svær, og der skal være mulighed for alternativ transport.” DKWs erfaring viser dog, at de fleste patienter med Alzheimers demens accepterer at aflevere kørekortet, når det sker på baggrund af en god dialog med lægen.

Anbefalinger vedr. bilkørsel

DKW anbefaler, at ”demenspatienter skal sørge for, at de er i god almentilstand og har et godt helbred. De skal bevare deres kørepraksis og rutine, men de skal planlægge deres kørsel med stor påpasselighed, så de ikke kommer i farlige situationer. De skal sørge for, at deres bil er klar og nem at køre, og de skal benytte sig af assistanceredskaber i fornuftigt omfang. De skal hverken køre for langt eller for længe, og de skal helst have en ledsager (en forsædepassager) med sig, der kan hjælpe dem.

På den lange bane skal de forberede sig på at ændre deres livsvaner. Hvis man giver afkald på egen bil, kan man spare et stort beløb, som kan bruges til hhv. offentlig transport og taxakørsel. Eller der er måske en anden person i familien, der kan køre. Alternativt kan man flytte til et andet sted med bedre transportmuligheder. Det er sikkert kun til dels lægens opgave, men lægen skal i hvert fald kunne fortælle patienten, hvor han skal henvende sig vedrørende disse livspraktiske spørgsmål.”

 


 

Kilder:

(1) Manning, K. J., Davis, J. D., Papandonatos, G. D.  & Ott, B. R. (2014). Clock drawing as a screen for impaired driving in aging and dementia: is it worth the time? Archives of Clinical Neuropsychology, 29(1), 1-6.
(2) Hoggarth, P. A., Innes, C. R., Dalrymple-Alford, J. C. & Jones, R. D. (2013). Predicting on-road assessment pass and fail outcomes in older drivers with cognitive impairment using a battery of computerized sensory-motor and cognitive tests. Journal of the American Geriatrics Society, 61(12), 2192-2198.

Der henvises derudover til Nyhedsbrevet Nr. 10: “Aldring, demens og bilkørsel” fra 2010. /default.aspx?id=357
og artiklen:Siren, A. & Haustein, S. (2014). Driving licences and medical screening in old age: Review of literature and European licensing policies. Transport & Health. Doi: 10.1016/j.jth.2014.09.003


http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-30/Demens-og-trafiksikkerhed
28 MAJ 2020