Hvordan påvirker diabetesbehandling køreevnen?

En bivirkning ved diabetesbehandling er alvorlig hypoglykæmi (lavt blodsukker), som er relateret til en øget risiko i trafikken. Baseret på et nyt litteraturstudie beskrives det, hvordan hypoglykæmi påvirker trafiksikkerheden. På baggrund af et EU-direktiv har Danmark strammet kørekortreglerne for personer med diabetes. Siden januar 2012 opfylder en person, der oplever mere end ét tilfælde af alvorlig hypoglykæmi inden for en periode på 12 måneder, ikke kravene til kørekort. Selvom hensigten var at øge trafiksikkerheden, tyder et nyt danske studie på, at effekten paradoksalt nok er omvendt: For at undgå at miste kørekortet indberetter mange diabetespatienter ikke mere end ét tilfælde af alvorlig hypoglykæmi til lægen, hvilket sandsynligvis har negative konsekvenser for såvel deres sundhed som trafiksikkerheden.

Af forsker Sonja Haustein

Diabetes og ulykkesrisiko
Diabetes mellitus (”sukkersyge”), tilhører en gruppe af sygdomme, hvor blodets indhold af glukose er øget ud over det normale. Der findes to hovedgrupper af diabetes: type 1 og 2 (se faktaboks nedenfor). Ifølge Diabetes-foreningen har ca. 5,5% af befolkningen i Danmark en form for diabetes, og antallet er fordoblet på 10 år. Ifølge en metaanalyse af 25 undersøgelser (1) har personer med diabetes en risiko for at blive involveret i et færdselsuheld, der er 1,56 gange større end uheldsrisikoen for personer, der ikke har diabetes. Uheldsrisikoen ved type 1-diabetes er sandsynligvis større end uheldsrisikoen ved type 2-diabetes (2). Hypoglykæmi er identificeret som en hovedfaktor, som øger risiko i trafikken (2).

Type 1- og type 2-diabetes

Type 1-diabetes mellitus
• skyldes, at kroppen ikke producerer insulin
• kræver injektioner af insulin eller anvendelse af en insulinpumpe
• bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller teenager
• udgør ca. 10 % af diabetikerne i Danmark
• kan ikke forebygges eller helbredes

Type 2-diabetes mellitus
• skyldes insulinresistens, hvor kroppens celler ikke kan udnytte insulin, nogle gange kombineret med nedsat produktion af insulin
• rammer primært voksne
• udgør ca. 80 % af diabetikerne i Danmark
• sygdommen er arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner
• kan en vis grad forebygges

Hovedkilde: Diabetesforeningen 

Hvad er hypoglykæmi?

Hypoglykæmi er en tilstand karakteriseret ved usædvanligt lavt blodsukker. Tilfælde af alvorlig hypoglykæmi er den hyppigste bivirkning ved insulinbehandling. Reaktionen på hypoglykæmi varierer fra person til person, men generelt omfatter tegn og symptomer på hypoglykæmi fx nervøsitet eller angst, utålmodighed, forvirring, herunder delirium, hurtig hjertebanken, svimmelhed, nedsat syn, svaghed eller træthed, vrede, stædighed eller bevidstløshed.

Hvordan påvirker hypoglykæmi køreevnen?

Ifølge en ny oversigtsartikel (2) sker der en gradvis påvirkning af evnen til at løse komplekse opgaver i takt med, at blodsukkeret falder. Det medfører nedsat opmærksomhed, svækkelse af hukommelsen og dårlig psykomotorisk funktionsevne, faktorer som alle er af særlig relevans for køreevnen. Hos nogle personer medfører hypoglykæmi derudover en følelse af utilfredshed og vrede, som kan resultere i kraftige reaktioner i trafikken i form af vejvrede.

Simulatorforsøg

I oversigtsartiklen omtales endvidere nogle undersøgelser, hvor en kørselssimulator blev anvendt til at teste effekten af hypoglykæmi. I disse undersøgelser inducerede man hypoglykæmi hos personer med type 1-diabetes. Det viste sig, at forsøgspersonerne enten kørte for hurtigt eller for langsomt, at de lavede pludselige opbremsninger, overskred vejens midterlinje, kørte ud i rabatten, ignorerede vejskilte og trafiklys og forårsagede trafikulykker. Færre end 25% af bilisterne var klar over, at deres køreevne var nedsat.

Ændring af kørekortregler for diabetespatienter 

Den 1. januar 2012 gennemførte Danmark et EU-direktiv om at stramme kørekortreglerne for diabetespatienter. Formålet var at øge trafiksikkerheden. En af de vigtigste ændringer var, at en person, der oplever mere end ét tilfælde af alvorlig hypoglykæmi inden for en periode på 12 måneder, ikke opfylder kravene til udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort. Denne ændring blev på forhånd diskuteret i medierne og i særdeleshed i diabetesforeninger etc.

 
Effekten af ændrede kørekortregler

En ny dansk undersøgelse (3) tyder på, at de nye kørekortregler har betydet, at diabetes-patienter indberetter færre tilfælde af alvorlig hypoglykæmi (tilfælde, hvor man har behov for assistance af en anden person) til lægen. Undersøgelsen var baseret på en stikprøve af 309 patienter med type 1-diabetes, som indberettede deres tilfælde af alvorlig hypoglykæmi i en anonym spørgeskemaundersøgelse.

Derudover sammenlignede forskerne indberetning af alvorlig hypoglykæmi før (2010-2011) og efter (2012) gennemførelsen af de nye kørekortregler til lægen. Undersøgelsen viste en halvering af tilfælde af alvorlig hypoglykæmi, som blev indberettet til lægen, efter lovændringen.

Hvis man sammenligner med den anonyme spørgeskemaundersøgelse, var der 70% færre tilfælde, som blev indberettet. Det var især tilfælde af alvorlig gentagen hypoglykæmi, som blev indberettet sjældnere i 2012.

Forskerne konkluderede, at det er muligt, at patienter i mindre grad indberetter tilfælde af alvorlig hypoglykæmi for at undgå at miste kørekortet. Ifølge forskerne har det først og fremmest negative konsekvenser for patienterne, som ikke får den behandling, de har behov for og derfor fortsat har øget risiko for alvorlig hypoglykæmi. Men det har også negative konsekvenser for trafiksikkerheden generelt.

Forskerne anbefaler, at vurderingen af, om patienter med diabetes kan beholde deres kørekort eller ej, bør baseres på en individuel risikovurdering, som fx inkluderer dokumentation for, at patienten følger sin behandling, er opmærksom på eventuelle symptomer under kørslen og tager de nødvendige forholdsregler. Ifølge forskerne kan de nuværende regler udgøre en trussel mod læge-patient-forholdet, som er vigtigt for en succesfuld behandling.


 

Kilder:

(1) Vaa, T. (2003). Impairment, diseases, age and their relative risks of accident involvement: Results from meta-analysis. TØI report 690/2003.
(2) Inkster, B. & Frier, B. M. (2013). Diabetes and Driving. Diabetes, Obsity, and Metabolism, 15(9), 775-783.
(3) Pedersen-Bjergaard, U., Færch, L., Allingbjerg, M.-L. & Agesen, R. & Thorsteinsson, B. (2014). The influence of new European Union driver’s license legislation on reporting of severe hypoglycemia by patients with type 1 diabetes. Diabetes Care. Doi: 10.2337/dc14-1417



http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-30/Diabetes-trafiksikkerhed-og-koerekortregler
28 MAJ 2020