Distraktion – et fælles ansvar?

Mange tiltag mod distraktion er blevet udviklet og implementeret i hele verden. De fleste er kendetegnet ved en bilistfokuseret tilgang, dvs. de prøver at ændre bilisternes adfærd. En ny afhandling fremhæver, at der er flere andre aktører og komponenter, som det også er relevant at være opmærksom på. Det drejer sig fx om bilindustrien og standarderne for køretøjsdesign. I afhandlingen plæderes for en systemtilgang, hvor alle systemets komponenter og samspillet mellem dem belyses for at forbedre viden om og håndtering af distraktion.

 

Af Seniorforsker Sonja Haustein

 
 
Den bilistfokuserede tilgang og håndtering af distraktion

Afhandlingen er primært baseret på et litteraturstudie. Den belyser de hidtidige tiltag mod distraktion og fremhæver, at der er et behov for at integrere de mange forskellige aktører og komponenter i processen. Den traditionelle tilgang fokuserer typisk kun på bilisterne og prøver at forhindre deres uønskede adfærd, fx det at benytte sig af håndholdt mobiltelefon, mens de kører. Adfærdsændringerne skal fx opnås gennem uddannelse, kampagner, lovgivning og kontrol.

Størstedelen af ansvaret bliver placeret hos bilisterne, mens aktører højere oppe i systemet, fx bil- og udstyrsproducenter samt designere ikke tillægges noget ansvar.

Faktaboks

Aktøroversigt og eksempler på aktører. Baseret på forskellige metoder og faglitteraturen om distraktion har forfatterne identificeret, hvilke aktører der er relevante med hensyn til distraktion, og hvordan de påvirker hinanden.

 

Forfatterne identificerer seks niveauer af aktører.

 
   
Systemtilgangen

I modsætning til den bilistfokuserede tilgang tager systemtilgangen alle aktører og komponenter i betragtning efter devisen: ”Et system er mere end summen af dets elementer”. Her er der fokus på, hvordan de forskellige aktører og komponenter i systemet interagerer, fx hvordan færdselsreglerne, smartphone design, brugen af smartphone og en farlig køresituation tilsammen danner en situation, hvor distraktion opstår.

 

Håndtering af distraktion baseret på systemtilgang: to eksempler

Forfatterne giver to eksempler på systembaserede løsninger, hvor aktører og komponenter på forskellige niveauer inddrages på en mere integreret måde i forbindelse med forebyggelse af distraktion under bilkørsel.

 

Det første eksempel illustrerer den systembaserede tilgang i relation til håndhævelse af lovgivning om brug af mobiltelefon under kørsel ved indførelse af automatiseret detektionsteknologi. Tilgangen er, at aktører og komponenter på forskellige niveauer betragtes mere integreret og holistisk for at forbedre eksisterende tiltag.  

  • På niveau 1 (Regeringspolitik og budgettering) vil anvendelse af en systembaseret tilgang medføre, at køretøjsdesignstandarder bør omfatte den nødvendige og relevante teknologi, der muliggør, at detektionsteknologi kan fungere.
  • På niveau 2 (Regulerende instanser og foreninger) vil den systembaserede tilgang nødvendiggøre, at forskningsindsatser identificerer relevant og nødvendig lovgivning samt evaluerer effekten af det nye system.

  • På niveau 5 (fysiske processer og aktiviteter) er det tydeligt, at bilisterne bør informeres om ny lovgivning og om, at sandsynligheden for at blive pågrebet som følge af den nye detektionsteknologi er højere, hvis man ikke følger reglerne.

 

Det andet eksempel forfatterne kommer med handler om:

  • Udviklingen af en innovativ teknologi (niveau 4), som gør håndhævelse delvis eller helt unødvendig, fordi det ikke mere er muligt at overtræde loven. Gennem teknisk og driftsmæssig styring kan man nemlig sikre, at teknologien automatisk blokerer brug af funktioner, som ikke er tilladt under kørsel generelt eller under specifikke vej- eller vejrforhold.

Forudsætningerne for udvikling og implementering af denne teknologi skal ske på niveau 1-3, mens information om og implementering af den nye teknologi sker på niveau 5 og 6. På den måde fordeles ansvaret for at undgå distraktion i forbindelse med bilkørsel mellem flere forskellige instanser og niveauer, så det ikke alene ligger hos den enkelte bilist.

 

For en konkretisering kan man gå igennem de forskellige niveauer i aktøroversigten.

 
Konklusion

Forfatterne plæderer for et skift fra en distraktionspolitik, der først og fremmest fokuserer på bilisters adfærd, til en mere systemorienteret politik, som fx også tager hensyn til køretøjsdesign og regulering. Det er dog nødvendigt, at dette skift accepteres af alle aktører inden for trafiksikkerhedsområdet, og at de forskellige aktører arbejder bedre sammen om løsninger på tværs af systemet. 

 

 


 

Kilde:

Young, K. L. & Salmon, P. M. (2015). Sharing the responsibility for driver distraction across road transport systems: A systems approach to the management of distracted driving. Accident Analysis & Prevention, 74, 350-359.

 

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-33/Deling-af-ansvarlighed
28 MAJ 2020