Betydningen af sociale normer for distraktion under bilkørsel

En amerikansk undersøgelse viser, at sociale normer har betydning for unges involvering i distraherende aktivitet. Interventioner, der støtter forældre i at være gode rollemodeller og bidrager til at korrigere misforståelser angående omfanget af distraherende aktivitet blandt forældre og jævnaldrende kammerater, er derfor yderst relevante.

 

Af Seniorforsker Mette Møller

 

Baggrund

Sammenlignet med andre aldersgrupper er andelen af uheld, der involverer distraktion, højere blandt unge. Det skyldes blandt andet unges ringere køreerfaring, og at de i højere grad end andre aldersgrupper overvurderer deres evne til at lave flere ting på én gang.

 

Det er tidligere påvist, at adfærd og normer blandt jævnaldrende har stor betydning for forskellige aspekter af unges køreadfærd. Den undersøgelse, der refereres her, havde til formål at afdække, hvilken betydning sociale normer blandt forældre og jævnaldrene, oplevelsen af risiko samt spændingssøgning har for unge bilisters involvering i ikke-kørselsrelateret aktivitet under bilkørsel.

 

 

            

     
Metode

Undersøgelsen omfattede i alt 403 unge i alderen 16-18 år og et tilsvarende antal forældre. Data blev indsamlet gennem telefoninterview. Deltagerne skulle svare på spørgsmål om otte distraherende aktiviteter. Aktiviteterne kan inddeles i følgende tre kategorier:

  1. Socialt orienterede aktiviteter (fx svare på en SMS)
  2. Underholdningsorienterede aktiviteter (fx se video)
  3. Opgaveorienterede aktiviteter (fx læse skriftlig kørselsvejledning)

Derudover skulle de svare på spørgsmål om risikooplevelse, spændingssøgning og demografi (køn, alder, indkomst osv.).

 

Resultater

Undersøgelsen viste, at 92% af de unge mindst én gang pr. tur var involveret i en af de otte distraherende aktiviteter. De hyppigst forekommende aktiviteter var at lede efter noget i bilen, at spise/drikke, at bruge elektronisk udstyr og at interagere med passagerer. I alt 48% af de unge svarede, at de skrev SMS og 68% svarede, at de talte i telefon mindst én gang pr. køretur. Undersøgelsen gav ingen information om, i hvilke situationer eller under hvilke omstændigheder de udførte de distraherende aktiviteter. Det vides derfor ikke, om aktiviteterne blev udført i situationer, hvor de unge fx holdt stille for rødt eller i situationer, hvor bilen var i bevægelse.

 

Når de skulle svare på, hvor ofte de selv udførte distraherende aktiviteter, viste resultaterne, at de unge udførte distraherende aktiviteter i større omfang end deres forældre gjorde. Men når de unge skulle svare på, hvor ofte deres forældre og deres jævnaldrende kammerater udførte distraherende aktiviteter under bilkørsel sammenlignet med, hvor ofte de selv gjorde det, viste resultaterne, at de mente, at både deres forældre og deres jævnaldrende kammerater udførte flere distraherende aktiviteter under bilkørsel end de selv gjorde. Det tydede med andre ord på, at de overvurderede omfanget af distraherende aktivitet både blandt deres forældre og blandt deres jævnaldrende kammerater.

 

På de fleste områder var der ingen forskel på de unge mænd og de unge kvinder. Dog viste undersøgelsen, at de unge mænd oplevede en højere grad af accept af distraherende aktivitet under bilkørsel blandt deres venner, end de unge kvinder gjorde. De unge mænd var endvidere mere spændingssøgende og oplevede, at risikoen ved distraherende aktivitet var mindre, end de unge kvinder gjorde.

 

Undersøgelsen tydede på, at der var en positiv sammenhæng mellem de unges engagement i distraherende aktiviteter, deres oplevelse af forældrenes engagement i distraherende aktivitet og forældrenes accept af distraherende aktivitet.
Der er dog brug for yderligere forskning for at få en bedre forståelse af, hvilken indflydelse unges oplevelse af andres accept af distraherende aktivitet under bilkørsel har.

 

Konklusion

Alt i alt viser undersøgelsen, at både forældre og jævnaldrende er vigtige rollemodeller for unge bilister, der bidrager til at definere normer for, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er acceptabelt med hensyn til distraherende aktivitet under bilkørsel. Interventioner, der sætter fokus på forældrenes funktion som rollemodel for unge samt bidrager til at korrigere unges overvurdering af omfanget af distraherende aktivitet blandt forældre og jævnaldrende kammerater, er vigtige.

 


 
Kilde:
 

Carter, P.M., Bingham, C.R., Zakrajsek, J.S., Shope, J.T., Sayer, T.B. (2014). Social norms and risk perception: predictors of distracted driving behavior among novice adolescent drivers. Journal of adolescent health, 54, 32-41.

 

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-33/Distraktion-og-sociale-normer
28 MAJ 2020