Fodgængervenlige fronter

Risikoen for personskade er stor, når en fodgænger rammes af en bil. Fodgængervenlige fronter anses for at være en måde at bidrage til mindre tilskadekomst blandt fodgængere i trafikken. Denne undersøgelses resultater tyder på, at fodgængervenlige fronter under visse betingelser kan reducere risikoen for at fodgængere får varige mén i forbindelse med et færdselsudheld.

Af seniorforsker Mette Møller

Mange fodgængere kommer til skade

Hvert eneste år bliver et stor antal fodgængere dræbt eller kommer til skade i trafikken. Ifølge politiets registreringer var der i Danmark i 2015 ca. 400 fodgængere, der blev dræbt eller kom til skade i trafikken. Tal fra udlandet tyder på, at omkring 30 % af de fodgængere, der overlever et færdselsuheld, får varige mén, hvoraf hovedskader udgør en betydelig andel.

 

Uheldsforløb

Ifølge internationale undersøgelser er forløbet i en typisk fodgænger-bil kollision som følger:

Først rammer bilens kofanger fodgængerens ben. Lår, bækken eller brystkasse rammes dernæst typisk af motorhjelmens kant, hvorefter fodgængerens overkrop kommer hen over motorhjelmen, så skulder eller brystkasse rammes. Sidst rammes hovedet af forrude eller tag alt efter bilens hastighed.

Baseret på dette uheldsscenarie er der udviklet forskellige test til vurdering af, hvor fodgængervenlig fronten på forskellige bilmodeller er. Jo højere testscore, jo flere stjerner og jo mere fodgængervenlig anses fronten at være. 

 

Hvad er fodgængervenlige fronter?

Princippet i en fodgængervenlig front er, at fronten designes således, at fodgængeren kommer mindst muligt til skade i tilfælde af kollision. Fodgængervenlige fronter anses derfor for at være en måde at bidrage til forbedret fodgængersikkerhed i trafikken. Imidlertid ved man ikke ret meget om, hvilken sammenhæng der faktisk er i praksis mellem testscore og fodgængeres faktiske tilskadekomst i tilfælde af uheld. De undersøgelser der findes, viser ikke entydige resultater. I den forbindelse er det dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kun er bilens front, der er afgørende for udfaldet af et færdselsuheld. Også faktorer som fx kørehastighed, stød mod vejen, bilens og bilistens bremseevne osv. har naturligvis betydning for, hvor alvorligt fodgængeren kommer til skade.

 

Fra testscore til faktisk tilskadekomst

Formålet med den omtalte undersøgelse var at estimere korrelationen mellem bilens fodgængertestscore og fodgængerens grad af tilskadekomst i forbindelse med fodgænger-bil kollisioner i trafikken. Undersøgelsen blev gennemført i Sverige. Information om uheld og tilskadekomst blev skaffet via STRADA (Swedish Traffic Accident Data Acquisition), der indeholder en kombination af politi- og hospitalsregistreret uheldsinformation samt et link til køretøjsinformation fra det centrale motorregister.

 

Euro NCAP er en forkortelse for European New Car Assassment Program, der er en europæisk forbruger organisation. Euro NCAP foretager testning af, hvor fodgængervenlige fronter forskellige bilmodeller har. Baseret på testen tildeles stjerner. Yderligere information på engelsk

For yderligere information på dansk s FDMs hjemmeside

 

Analysen omfattede færdselsuheld med fodgængere sket i perioden 2003-2010. Kun uheld med fodgængere der kom alvorligt eller lettere til skade, uheld hvor fodgængeren var blevet ramt af bilens front og uheld sket på veje med en hastighedsgrænse på 50 km/t eller mindre indgik i undersøgelsen. Uheld med dræbte fodgængere på veje med høj hastighed blev således sorteret fra. Endvidere var det en forudsætning for, at et uheld kunne inkluderes i analysen, at den involverede bilmodel var testet af Euro NCAP (se faktaboks ovenfor). I alt omfattede undersøgelsen uheld med 448 fodgængere i alle aldre (se tabel 1 nedenfor), der i forbindelse med kollisionen havde pådraget sig 1156 skader. 

 Tabel 1: Aldersfordeling blandt fodgængere inkluderet i undersøgelsen sammenholdt med aldersfordelingen i den nationale færdselsuheldsstatistik for tilsvarende uheld

Baseret på bilens Euro NCAP score blev uheldene delt i to grupper, hvor gruppe 1 indeholdt uheld med de mindst fodgængervenlige fronter og gruppe 2 indeholdt uheld med de mest fodgængervenlige fronter (se tabel 2).

 

       
 

Tabel 2Antallet af biler med forskellig testscore inkluderet i undersøgelsen

     
Sammenhæng mellem testscore og tilskadekomst

Undersøgelsen viste, at der var en signifikant sammenhæng mellem Euro NCAP testresultatet og fodgængeres faktiske skadesgrad. Således viste resultaterne, at biler der i testen havde en mere fodgængervenlig front også i praksis viste sig at medføre en ringere grad af tilskadekomst i forbindelse med kollision. Sammenligning af tilskadekomst i de to grupper viste, at den risikoreduktion, der var i uheldene fra gruppe 2 (dvs. de uheld der involverede biler med de mest fodgængervenlige fronter), varierede fra 17 % til 38 %. Den største effekt kunne konstateres ved de uheld, hvor fodgængeren havde størst risiko for at få varige mén af uheldet.

Undersøgelsen viste endvidere, at effekten var størst på veje med lav kørehastighed. Således var effekten større på veje med en hastighedsgrænse på 30 km/t end på veje med en hastighedsgrænse på 50 km/t. Der kunne ikke konstateres nogen effekt med hensyn til, hvilke kropsdele der blev ramt, men der var en alderseffekt således, at den fodgængervenlige front ingen positiv effekt havde på børn i alderen 0-9 år, og kun en meget lille positiv effekt på børn og unge i alderen 10-17 år. For de øvrige aldersgrupper havde den fodgængervenlige front en positiv effekt på fodgængernes sandsynlighed for at få varige mén i forbindelse med uheld, hvor de blev ramt af bilens front.

 

Konklusion

En fodgængervenlig front kan ikke beskytte en fodgænger mod varige mén ved høje hastigheder og kan kun yde minimal beskyttelse blandt børn og unge. For andre aldersgrupper og ved lave hastigheder kan en fodgængervenlig front dog tilsyneladende bidrage til at reducere omfanget af varige mén, og har således en positiv effekt på fodgængeres trafiksikkerhed. Det er dog samtidig nødvendigt at supplere med andre tiltag for at minimere omfanget af forgænger-bil kollisioner mest muligt og dermed sikre forbedret trafiksikkerhed for fodgængere.

 

 


 

Kilde:

Strandroth, J., Rizzi, M., Sternlund, S., Lie, A. Tingvall, C. (2011). The correlation between pedestrian injury severity in real-life crashes and Euro NCAP pedestrian test results. Traffic Injury Prevention, 12, 604-613.

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-35/Fodgaengervenlige-fronter
28 MAJ 2020