Hvad ved bilister egentlig om sikkerhedsteknologi i biler?

Potentialet for forbedret trafiksikkerhed gennem sikkerhedsteknologi er stort. En ny amerikansk undersøgelse viser dog, at bilisternes kendskab til og forståelse af hvordan sikkerhedssystemerne virker og skal benyttes er begrænset, selv for sikkerhedsudstyr der i dag har stor udbredelse som fx ABS-bremser. Der er således behov for en informationsindsats ikke mindst i lyset af forventningen om stigende udbredelse af sikkerhedsteknologi i bilparken fremover.

Af seniorforsker Mette Møller

Hvad ved bilister om sikkerhedsteknologi i biler?

I de senere år er der sket en markant udvikling i den sikkerhedsteknologi, der er til rådighed til personbiler. 

Sikkerhedsteknologien har således i løbet af relativ kort tid udviklet sig fra at omfatte sikkerhedsseler og airbags til i dag at omfatte komplekse sikkerhedssystemer som fx adaptiv fartpilot osv. De nyeste sikkerhedsteknologier er designet til at forbedre trafiksikkerheden gennem advarsler og handlingsanvisninger til bilisten samt mere eller mindre omfattende overtagelse af kørslen i visse typer af sikkerhedskritiske situationer. 

Den nye trafiksikkerhedsteknologi har et stort potentiale for at bidrage til forbedret trafiksikkerhed. En vigtig forudsætning for, at potentialet kan realiseres, er imidlertid, at bilisterne har tilstrækkelig viden og færdigheder til at kunne udnytte det trafiksikkerhedspotentiale, som teknologien tilbyder.

Den teknologiske udvikling går hurtigt, og udbredelsen af de forskellige systemer sker ligeledes i stor fart. Det er derfor muligt, at en stor del af bilisterne kun har ringe eller slet ingen viden om eller erfaring med brug af den sikkerhedsteknologi, som moderne mange nye biler er i besiddelse af. Dermed er der risiko for, at sikkerhedsteknologien anvendes på en uhensigtsmæssig måde. Der findes dog kun ganske lidt viden om, hvor meget bilister rent faktisk ved om sikkerhedsteknologi, hvad de synes om den, hvordan de bruger den og hvordan de eventuelt forsøger at tilegne sig viden om den.

Undersøgelsen                                                                                                                                      

Med henblik på at afdække behovet for information og efteruddannelse af bilister var formålet med denne undersøgelse at få viden om bilisters kendskab til, erfaring med og holdning til sikkerhedsteknologi i biler. Derudover skulle undersøgelsen afdække, om bilister selv opsøger information om sikkerhedsteknologi i biler, og hvis de gør, hvor og hvordan de eventuelt opsøger denne information.

Undersøgelsen blev gennemført i USA i 2014. Data blev indsamlet ved hjælp af et online spørgeskema. Invitation til deltagelse i undersøgelsen blev sendt via e-mail til et repræsentativt udsnit af amerikanske bilister. I alt 2015 bilister deltog, hvilket svarede til en svarprocent på 65 %. Alle deltagere havde gyldigt kørekort og kørte bil (som fører) mindst 1,5 timer om ugen.

Det benyttede spørgeskema var udviklet til formålet. Det baserede side på en grundig proces der blandt andet omfattede input fra trafiksikkerhedseksperter, interview og pilottestning. Det endelige spørgeskema bestod af spørgsmål inden for følgende emner:

  • Basisinformation om kørselsmønster og personens bil herunder biltype, årgang mv
  • Tryghed og velbefindende ved køretøjsteknologi
  • Forståelse af køretøjsteknologi
  • Adfærd i nødsituationer
  • Kørestil, holdninger og tilknytning til deres bil.
  • Søgning af information om sikkerhedsteknologi
Resultater

Deltagernes biler var i gennemsnit 8 år gamle. Dermed var de lidt nyere end biler i USA generelt, hvor bilernes gennemsnitsalder er 11,4 år. 144 deltagere havde en helt ny bil, dvs. en bil fra 2014. Data fra personer med en bil fra 2014 blev analyseret separat, da det pga. teknologiens store udbredelse var sandsynligt, at deres biler i højere grad ville være udstyret med ny sikkerhedsteknologi sammenlignet med en ældre bil.

Med hensyn til deltagernes tilknytning til deres bil anså knap 2/3 af deltagerne primært deres bil som et transportmiddel, mens ca. 1/3 tillagde bilen mere betydning end blot at være et transportmiddel. 6 % af deltagerne brugte en del af deres fritid på at restaurere og/eller reparere ældre biler. Hovedparten af deltagerne mente, at bilisten var den vigtigste faktor for sikker kørsel, mens ca. 1/3 mente, at bilen var den vigtigste faktor. Endvidere mente de, at de vigtigste trafikantrelaterede uheldsfaktorer var brug af mobiltelefon til andet end samtale under kørslen samt spirituskørsel.

Som en del af undersøgelsen skulle deltagerne svare på, om de havde prøvet eller hørt om ni forskellige sikkerhedssystemer. Som ventet havde deltagerne med en bil fra 2014 i højere grad hørt om og prøvet de forskellige sikkerhedssystemer, og deres biler var ligeledes i højere grad udstyret med disse systemer. Tabel 1 viser en oversigt over, i hvilken grad undersøgelsens deltagere havde prøvet eller hørt om ni forskellige typer af sikkerhedssystem.

           
   Tabel 1Oversigt over deltagernes eksponering for forskellige typer sikkerhedsudstyr          
Begrænset viden om sikkerhedssystemer

Undersøgelsen viste, at der blandt deltagerne var stor usikkerhed med hensyn til, hvilken støtte de forskellige sikkerhedssystemer kunne tilbyde. Dette var særligt for de sikkerhedssystemer, der endnu ikke har opnået så stor udbredelse. Den største sikkerhed med hensyn til systemernes funktion blev konstateret for bak-kamera, konventionel fartpilot og bak-sensor. Deltagerne havde ringest viden om og var mest usikre på funktionen af adaptiv fartpilot og kollisionsalarm (FCW).

Indhentning af information

Deltagerne blev bedt om at tilkendegive, om de under bilkørsel på noget tidspunkt havde været i en situation, der havde motiveret dem til at opsøge information om deres bil. Hvis de havde, blev de bedst om at anføre, hvor de havde søgt efter den ønskede information og hvis ikke, hvor de ville gøre det, hvis der opstod et behov for det.

40 % af deltagerne havde oplevet, at deres bil havde opført sig på en måde, de ikke havde forventet, og 32 % af disse havde opsøgt information om, hvorfor deres bil havde opført sig sådan. 57 % af deltagerne havde søgt efter information på internettet og internettet var dermed den mest udbredte kilte til information. Deres lokale mekaniker var den næst hyppigste kilde til information (52 %), mens 50 % havde søgt information i bilens medfølgende manual. 48 % havde søgt information hos en forhandler mens henholdsvis 4 % og 5 % havde søgt information på sociale medier som Facebook og Twitter eller i en brochure.

Hvilket sikkerhedsudstyr vil de helst have

Med hensyn til hvilket nyt sikkerhedsudstyr deltagerne kunne tænke sig at købe til deres nuværende bil eller en ny bil gerne skulle være udstyret med (givet at prisen for alle typer var ens), ville hovedparten vælge bak-kameraet, mens blindvinkelalarmen kom ind på en andenplads. Adaptiv fartpilot var den type sikkerhedsudstyr, som færrest bilister ville vælge

Konklusion

Undersøgelsen viser at trods den store udvikling og stigende udbredelse af sikkerhedsteknologi til biler, er det, ifølge hovedparten af undersøgelsens deltagere, fortsat bilisten, der er afgørende for sikker kørsel. Endvidere afdækkede undersøgelsen en stor usikkerhed med hensyn til, hvordan selv udbredte sikkerhedssystemer som ABS-bremser virker. Undersøgelsen tyder dermed på, at der allerede i dag er behov for en informationsindsats, og at dette formentlig vil være stigende i fremtiden i takt med en stadig større udbredelse af sikkerhedssystemer i bilparken. 

 


 

Kilde: 

McDonald, A.B., McGehee, D.V., Chrysler, S.T., Askelson, N.M., Angell, L.S., Seppelt, B.D. (2016). National survey indentifying gaps in consumer knowledge of advanced vehicle safety systems. Transportation Research Record: Journal of the Transportation Research Board, No. 2559, Transportation Research Board, Washington, D.C., 1-6. DOI: 10.3141/2559-01

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-35/Viden-om-sikkerhedsteknologi
28 MAJ 2020