Har kørebanens bredde betydning for trafikanters adfærd?

En ny undersøgelse fra Tyskland viser, at bredden af venstre kørebane på motorvejsstrækninger med vejarbejde har betydning for trafikanternes adfærd. Jo smallere kørebanen er, jo langsommere kører trafikanterne og jo længere trækker de til højre. Det har dog samtidig den negative sideeffekt, at antallet af kollisioner mellem trafikanter i venstre og højre kørebane stiger.

Af seniorforsker Mette Møller

Undersøgelsens formål  

Formålet med den undersøgelse, der refereres her, var at undersøge, hvilken betydning forskellige vejbredder har på bilisters adfærd og opfattelse ved vejarbejde. Mere specifikt blev der set på betydningen af bredden på venstre vejbane. 72 personer fordelt på to aldersgrupper (20-45 år og 55-80 år) deltog i undersøgelsen. Data blev dels indsamlet ved hjælp af en kørselssimulator og dels ved hjælp af spørgeskemaer.

Metode: Kørselssimulator og spørgeskema

Den anvendte kørselssimulator var en ”fixed-based simulator”, dvs. en simulator uden bevægelse. Simulatoren bestod af et karosseri med sæde, sikkerhedssele, rat, instrumentbræt, pedaler osv. Store skærme gav et 180 graders udsyn samt udsyn gennem sidespejle, bakspejl osv.

Der indgik tre kørselsscenarier i undersøgelsen. Efter hvert scenarie blev deltagerne bedt om at udfylde et spørgeskema. Ud over at anføre forskellig demografisk information som alder, køn osv. blev deltagerne i spørgeskemaet bedt om af vurdere forskellige aspekter vedrørende strækningen op til/med vejarbejde samt deres oplevelse af stress under kørslen.

Test af tre kørebanebredder ved vejarbejde

Alle tre scenarier omfattede en 3 km lang motorvejsstrækning med vejarbejde, hvor den højre kørebane havde en bredde på 3,5 meter. Den eneste forskel på de tre scenarier var, at bredden på den venstre kørebane varierede, så den enten var 2,5 meter, 2,75 meter eller 3 meter bred. Disse vejbredder var fastsat ud fra de eksisterende regler i Tyskland vedrørende kørebanebredde på strækninger med vejarbejde, hvor en kørebanebredde på 2,5 meter var fastsat som minimum.

Forskerne bemærker, at kombinationen af en højre kørebane med en bredde på 3,5 meter og en venstre kørebane med en bredde på 2,5 meter i praksis ville være højst usædvanlig. De understreger dog, at det af hensyn til undersøgelsen var relevant at anvende de forskellige kombinationer af kørebanebredder. Langs ydersiden af både højre og venstre kørebane var der en høj fast kant, der skulle sikre, at bilisterne ikke kom til at køre ind på vejarbejdsområdet. Den tilladte kørehastighed var 80 km/t. Forud for strækningen med vejarbejde indgik der i alle tre scenarier en 5 km lang motorvejsstrækning med en hastighedsgrænse på 130 km/t.

Den øvrige trafik var nøje reguleret. På den indledende motorvejsstrækning kørte den øvrige trafik præcis 100 km/t i den højre kørebane og betydeligt hurtigere i den venstre kørebane. Umiddelbart op til zonen med vejarbejde satte de forbipasserende biler i venstre vejbane dog hastigheden ned til 90 km/t.

I overensstemmelse med gældende tysk lovgivning blev deltagerne instrueret i at holde til højre med mindre, de skulle overhale. Når forsøgsdeltagerne nåede til strækningen med vejarbejde, mødte de to grupper af biler. Den første bestod af fem personbiler, mens den anden bestod af fem varebiler. Begge grupper af biler kørte 65 km/t. Deltagerne havde fået at vide, at de gerne måtte overhale, hvis de mente, at det var nødvendigt og muligt. Der var tilstrækkelig plads mellem de to grupper af biler til, at deltagerne kunne overhale en gruppe ad gangen. Til gengæld kørte bilerne i hver gruppe så tæt på hinanden, at det ikke var muligt at overhale en enkelt bil eller to.

Kørebanens bredde gør en forskel

Helt generelt viste analysen, at bredden af den venstre kørebane påvirkede deltagernes adfærd og oplevelse af stress. Således var der en tendens til, at oplevelsen af stress under kørslen steg i takt med, at bredden på venstre kørebane faldt. Forskellen i oplevet stress var dog ikke signifikant forskellig for de tre kørebanebredder. Endvidere var der ingen alderseffekt. Effekten af kørebanens bredde  på deltagernes adfærd var derimod signifikant.

For det første viste analysen, at vejbredden påvirkede deltagernes placering på kørebanen. Jo smallere den venstre kørebane var, jo mere tilbøjelige var bilisterne til at trække mod højre. I nogle tilfælde trak de så langt til højre, at de kom ind i højre kørebane. Dette førte til et betydeligt antal kollisioner, som følge af at bilerne i de to kørebaner snittede hinanden (Side-swipe kollissions). Dette var særligt tilfældet i det scenarie, hvor venstre kørebane var smallest. Deltagerne i den ældre aldersgruppe var mere tilbøjelige til at trække mod højre end deltagerne i den yngre aldersgruppe.

Bredden på venstre kørebane havde ingen signifikant effekt på, hvor mange af deltagerne der valgte at overhale, hverken i den yngre eller den ældre gruppe. Hovedparten i begge grupper valgte at overhale. Der var dog en tendens til at deltagerne i den yngre gruppe var mere tilbøjelige til at overhale end deltagerne i den ældre gruppe. Næsten alle der valgte at overhale, overhalede både gruppen af personbiler og gruppen af varebiler. 

Endelig viste undersøgelsen, at vejbredden havde betydning for kørselshastigheden, således at hastigheden var lavere, jo smallere kørebanen var. Endvidere var der en alderseffekt således, at deltagerne i den yngre gruppe generelt kørte hurtigere i den venstre kørebane end deltagerne i den ældre gruppe gjorde uanset kørebanens bredde. Resultaterne antydede, at der også var forskel på kørselshastigheden for kørsel i den højre kørebane for de to aldersgrupper, men resultaterne var ikke signifikante.

Konklusion

Alt i alt viser resultaterne af denne undersøgelse, at på strækninger med vejarbejde har bredden på venstre kørebane betydning for trafikanternes adfærd. Jo smallere den venstre kørebane er, jo langsommere kører trafikanterne og jo længere trækker de mod højre. Effekten var størst for den ældre gruppe af trafikanter og medførte en øget forekomst af kollisioner. Undersøgelsen viste endvidere, at vejens bredde kun havde en meget begrænset effekt på, hvor mange der valgte at overhale. På baggrund af undersøgelsens resultater anbefaler undersøgelsens forfattere, at man i forbindelse med vejarbejde skal sikre, at venstre kørebane er så bred som muligt. 

 


 

Litteratur:

Petzoldt, T., Rossner, P., Mair, C., Bullinger, A.C., Krems, J.F. (2016). How does left lane width in motorway work zones affect driver behavior and perception? Advances in Transportation Studies an international journal, special issue 1, 51-58. 

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-36/Koerebanens-bredde
19 AUGUST 2019