øverst

Kan man reducere vejvrede med kognitiv omstrukturering?

Et nyt studie har undersøgt, om man ved hjælp af emotionsregulerende strategier kan få bilister til at føle mindre vrede og i mindre grad give udtryk for vrede, når de kører bil. En kort vejledning til hvordan man bør håndtere vrede, har ført til en reduktion af overtrædelser af færdselsloven i et simulatorforsøg. Dog har vejledningen hverken reduceret følelsen af vrede, omfanget af udtryk for vrede, eller antallet af uheld. Forbedring af vejledningen diskuteres som mulighed for at opnå større effekter.

Af seniorforsker Sonja Haustein

Farlige vrede bilister

Vrede er relateret til dårlige og mindre gennemtænkte beslutningsprocesser og til mere risikoadfærd. Det gælder også i trafikken, hvor forskning har vist, at bilister, der udtrykker vrede, når de kører bil, i højere grad er involveret i risikoadfærd og færdselsuheld end bilister, der ikke udtrykker vrede. Vrede bilister giver ofte andre bilister ansvaret for opståede problemer i trafikken og kører mere aggressivt. Derfor er det vigtigt i forhold til trafiksikkerheden at finde tiltag, der kan hjælpe bilister med at regulere deres følelser, når de kører bil.

Regulering af følelser: Kognitiv omstrukturering

Undersøgelsen, som beskrives i denne artikel, anvender kognitiv omstrukturering som metode til regulering af emotioner. Metoden prøver at ændre bilisternes vurdering af situationer, som fremkalder vrede (eller andre negative emotioner), sådan at situationerne i mindre grad fremkalder en følelse af vrede og så bilisterne i mindre grad giver udtryk for vrede. Metoden har med succes været anvendt tidligere både inden for andre adfærdsområder og i forbindelse med kognitiv adfærdsterapi for vrede bilister.

I undersøgelsen har man forsøgt at reducere følelse og udtryk for vrede med en konkret mundtlig vejledning til kognitiv omstrukturering. Vejledning opfordrer personer til at fokusere på følelsen af vrede og til at blive bevidst om, at ingen har ansvaret for situationen, samt at det at være vred reducerer køreevnen og kan føre til uheld. Den konkrete instruktion findes i boks 1.

citationstegn 


"Når du forsøger at udføre denne handling, kan du måske nogle gange føle dig vred. Hvis det sker, så fokusér på din følelse af vrede og tænk på, at ingen er ansvarlige for trafikforholdene. Prøv også at huske på, at din vrede kan påvirke dine køreevner og fremprovokere trafikuheld."

Boks 1. Vejledning til kognitiv omstrukturering

Undersøgelsesdesign

Undersøgelsen blev gennemført som et computerbaseret simulatoreksperiment. Deltagere i eksperimentet var 41 aktive bilister mellem 20 og 28 år. De blev instrueret i at forestille sig, at de var på vej til et vigtigt jobinterview. Deltagerne kørte først i et bymæssigt scenario uden særlige begivenheder. Derefter hørte en del af deltagerne (testgruppen, N = 23) en vejledning om, hvordan de burde håndtere situationer, hvor de bliver vrede i trafikken. Kontrolgruppen (N = 18) fik ingen instruktion om håndtering af vejvrede. Deltagerne blev tilfældig inddelt i grupperne. Herefter kørte alle deltagerne i et nyt scenario, der var tilrettelagt med henblik på at udløse vrede blandt deltagerne. Dette scenario inkluderede mange fodgængere, trængsel og ulovlig kørsel blandt andre bilister, som hindrede deltagernes kørsel.

Målinger

Deltagerne udfyldte et standardiseret spørgeskema om deres emotioner før og efter de kørte i det vrede-udløsende scenario. Derudover blev deltagernes kørsel i begge scenarier registreret og analyseret mht., hvor mange uheld og overtrædelser (fx hastighedsovertrædelser) der skete, og hvor ofte de brugte bilhornet. Endvidere blev lyden optaget og analyseret mht. verbale (dvs. sproglige) og vokale (fx skrig, gisp) udtryk for vrede.

Færre overtrædelser med emotionsregulering

Resultaterne viste, at personer oplevede og udtrykte mere vrede, lavede flere overtrædelser, forårsagede flere uheld og brugte hornet hyppigere, når de kørte i det vrede-udløsende scenario. Forskellen mellem test- og kontrolgruppe var dog kun signifikant mht. overtrædelse: personer i testruppen lavede færre overtrædelser end kontrolgruppen.

Muligheder for at opnå større effekter

Modsat forventningen havde kognitiv omstrukturering, i den form som blev anvendt i undersøgelsen, ingen signifikant effekt på følelse og udtryk for vejvrede. En grund til dette kan ligge i selve vejledningen, som kan have opfordret personer til af fokusere på en følelse, de faktisk ikke har haft, hvilket kan have øget deres vrede. Derudover foreslog forfatterne, at det er relevant også at teste andre former af emotionsregulering og andre omstruktureringstaktikker (fx distancering eller fokusering på positive aspekter ved situationer), for at se, om andre metoder eventuelt er mere effektive.

Forfatterne forventer derudover at opnå større effekter, hvis instruktionen ikke kun bliver afspillet før kørsel, men også under kørsel. Her kunne nye kommunikationsteknologier i bilen spille en rolle, fx i form af teknologi, der ud fra chaufførens verbale og vokale signaler, kan identificere, at chaufføren er ved at blive vred og har brug for støtte til at håndtere sine følelser.

Litteratur

Biassoni, F., Balzarotti, S., Giamporcaro, M., & Ciceri, R. (2016). Hot or cold anger? Verbal and vocal expression of anger while driving in a simulated anger-provoking scenario. SAGE Open, 6(3), 1-10. DOI: 10.1177/2158244016658084

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-39/Kan-man-reducere-vejvrede-med-kognitiv-omstrukturering
19 AUGUST 2019