øverst

Påvirke evner til at forudsige farer i trafikken

Tidligere undersøgelser har vist, at bilisters evne til at forudsige farer i trafikken (”hazard perception ability”) kan bruges til at forudsige deres risiko for at havne i et trafikuheld. En undersøgelse fra Australien viser nu, at det at give feedback til bilister om deres evner til at forudsige farer både kan forbedre bilisternes evne til forudsige farer i trafikken og deres evne til at bedømme egne evner til at forudsige farer.

Af seniorforsker Laila M. Martinussen

Hvordan udvikles evner til at forudsige farer i trafikken?

Evnen til at forudsige farer i trafikken udvikler sig langsomt, og der er forskel mellem uerfarne og erfarne bilister. Den bedste evne til at forudsige farer i trafikken bliver generelt fundet hos bilister i alderen 45-50 år med cirka 30 års kørselserfaring. Undersøgelser viser, at evnen til at forudsige farer i trafikken kan forbedres betydeligt med kun en times effektiv træning. Dette er positivt, for undersøgelser viser også, at selv bilister med lang kørselserfaring ikke har optimale evner inden for dette område.

En grund til, at det tager lang tid at udvikle evnen til at forudsige farer i trafikken, kan være, at man som bilist ikke får god nok feedback på sine evner. Hvis man tænker sig, at det at blive involveret i et uheld er den ultimative negative feedback, vil en bilist gennemsnitligt opleve dette cirka 1 gang per 10 år. Den resterende tid vil bilisterne faktisk få feedback om, at de kører godt, og at fareforudsigelsesevnerne er gode, da de ikke har nogle uheld. I modsætning til det virkelige liv, vil man i et laboratorium, kunne udsætte bilisterne for flere og andre farer, som de måske normalt ikke oplever. Derudover er det muligt at give bilisterne direkte feedback på, hvor gode de er til at forudsige farer.

Denne undersøgelse

Deltagerne i denne undersøgelse var 175 mænd (41 %) og kvinder (59 %) mellem 17-55 år, med en gennemsnitsalder på 23,2 år.

Deltagerne udførte to forskellige tests for at tjekke deres evne til at forudsige farer i trafikken. Den ene blev udført før og den anden blev udført efter den eksperimentelle feedbackintervention. Mellem de to tests blev deltagerne tilfældigt udvalgt til at blive udsat for 1 af 4 forskellige feedbackinterventioner. Undersøgelsens design fremgår af figur 1.

Undersøgelsen omfattede følgende fire feedback interventioner:

1) Ingen feedback (kontrolgruppe): Deltagerne så de videoer, de havde set i den første test, igen i samme rækkefølge. Mellem hvert videoklip blev de bedt om at genoverveje deres tidligere svar på det videoklip, de lige havde set.

2) Grafisk feedback: Deltagerne så de videoer, de havde set i den første test igen, men denne gang inkluderede visningen også en grafisk fremstilling af deltagerens responstid for de potentielle farer, sammenlignet med den gennemsnitlige bilists responstid og en hypotetisk ekspertbilists responstid.

3) Videofeedback: Deltagerne så de videoer, de havde set i den første test igen, men denne gang inkluderede visningen også oplysninger om, hvornår deltageren selv forudså en fare, hvornår en gennemsnitsbilist forudså en fare, og hvornår en ekspertbilist forudså en fare. Dette blev demonstreret ved hjælp af grønne, gule og orange cirkler. På den måde fik bilisten et visuelt indblik i, hvornår han/hun potentielt kunne have reageret på faren.

4) Kombineret video- og grafisk feedback: Deltagerne så de videoer, de havde set i den første test igen, men denne gang inkluderede visningen både videoindikatorer og grafisk fremstilling af, hvornår deltageren selv forudså en fare, hvornår en gennemsnitlig bilist forudså en fare, og hvornår en ekspert forudså en fare.

figur

Figur 1. Studiets set-up

Test 1 og 2 gik ud på at kigge på en række videoklip, der indeholdt trafiksituationer med potentielt farlige trafikale konflikter. Videoklippene var filmet fra førerens synsvinkel. Deltagerne blev bedt om at klikke på trafikanter (inkl. bilister, fodgængere, cyklister og motorcyklister) på skærmen, så snart de syntes, der var en risiko for, at de blev involveret i en trafikkonflikt. Responstiden blev udregnet ved at notere det tidsrum, hvor den potentielle konflikt kunne blive set, og derefter trække den tid fra, der gik indtil deltageren klikkede på den relevante trafikant. Deltagernes score på tværs af de forskellige videoklip blev så et mål for, hvor gode de var til at forudsige farer i trafikken. Deltagerne blev også bedt om at bedømme deres egne evner til at forudsige farer i trafikken både før og efter den eksperimentelle feedbackintervention.

Resultater

Feedbackintervention
Deltagerne i alle tre feedbackgrupper viste en signifikant forbedring i evnen til at forudsige farer i trafikken, sammenlignet med kontrolgruppen. Deltagerne i den gruppe, der både fik videobaseret og grafisk feedback, viste større forbedring i evnen til at forudsige farer end deltagere, der kun fik enten videobaseret eller grafisk feedback. Effekten var den samme i den gruppe, der kun fik videofeedback som i den gruppe, der kun fik grafisk feedback.

Selvrapporteret effekt af feedbackinterventionen
Den selvrapporterede evne til at forudsige farer var signifikant dårligere i feedbackgrupperne, end i kontrolgruppen. Alle feedbackgrupperne syntes, at de var bedre end den gennemsnitlige bilist før feedbackinterventionen, men dårligere efter interventionen, mens kontrolgruppen syntes, de var bedre end den gennemsnitlige bilist både før og efter. Resultaterne tyder dermed på, at feedbackinterventionerne var med til at begrænse bilisternes selvforstærkende bias, altså at de troede, at de var bedre, end de faktisk var, med hensyn til at forudsige farer i trafikken.

Feedback har en effekt på den tid, bilister bruger på at forudsige farer i trafikken

Undersøgelsen viser, at feedback, givet enten som graf eller video – eller bedst: begge dele – har en signifikant effekt på bilisters responstid med hensyn til at forudsige farer i trafikken. Resultaterne tyder dermed på, at trafiksikkerheden kan forbedres ved brug af feedback. Lignende feedback som den, der blev brugt i denne undersøgelse, kan for eksempel indgå som en del af den træning, der finder sted på køreskolerne, når eleverne skal lære at forudsige farer i trafikken. En kombination af både videofeedback og grafisk feedback ville være mest effektivt.

Litteratur

Horswill, M. S., Grath, M., Hill, A., & Watson, M. O. (2017). The effect of performance feedback on drivers’ hazard perception ability and self-rating. Accident Analysis & Prevention, 101, 135-142.

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-39/Paavirke-evner-til-at-forudsige-farer-i-trafikken
19 AUGUST 2019