Automatisk parkering

Ældre bilister bruger teknologi til at kompensere for fysiske vanskeligheder

Resultaterne fra en canadisk undersøgelse tyder på, at hjælpesystemer ikke spiller en afgørende rolle for ældres valg af bil ved bilkøb. Dog viser undersøgelsen, at de ældre efterfølgende kan blive glade for hjælpesystemerne i deres nye bil.

Af Ragnhild Holgaard (videnskabelig assistent) og Mette Møller (seniorforsker)

Med alderen får mange ældre forskellige helbredsproblemer og fysiske vanskeligheder, som kan have betydning for deres evne til at køre bil. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt for den ældre at stoppe med at køre bil, fx hvis de ikke længere kan dreje hovedet nok til at orientere sig bagud. Flere nye hjælpesystemer i biler har potentiale til at kompensere for sådanne fysiske vanskeligheder. Nærværende undersøgelse har kigget på, om ældre bilister bevidst vælger en bil med hjælpesystemer, der kan kompensere for fysiske vanskeligheder, når de skal købe ny bil.

Interview med ældre bilister
35 ældre bilister (20 mænd, 15 kvinder) i alderen 60-85 deltog i undersøgelsen. Der indgik enkelte ægtepar i undersøgelsen, og derfor omhandlede undersøgelsen i alt kun 32 forskellige biler. Deltagerne var rekrutteret igennem fysiske opslag/flyers, indlæg i forskellige e-nyhedsbreve for pensionister og en søgning i en universitetsforskningsdatabase over ældre i lokalsamfundet. De ældre kunne kun deltage i undersøgelsen, hvis de havde et gyldigt kørekort og kørte mindst en gang om ugen. Derudover skulle de eje en bil med mindst to hjælpesystemer (fx bakkamera eller vognbanealarm). En opgørelse af hjælpesystemerne i de ældres biler findes i tabel 1. De fleste af deltagerne havde købt deres nuværende bil inden for de sidste 5 år.

Tabel 1: Samlet oversigt over tilgængelige hjælpesystemer i deltagernes biler

Hjælpesystem  Antal (i alt 32 biler)  
 Bakkamera 31
 GPS/navigeringshjælp 27
 Afstandscensorer 19
 Blindvinkelalarm 16
 Vognbaneskiftealarm 11 
 Adaptiv fartkontrol 9
 Nedblænding af langt lys 9
 Fremadrettet kollisionsalarm 7
 Regnfølsomme vinduesviskere 7
 Bagudvendt alarm for krydsende trafik
 Opbremsning
 Højresidigt sidespejlskamera
 Ulykkesnotifikation
 Træthedsalarm
 Vognbanecentrering
 Hånd-fri parkering
 Note: flere biler havde mere end ét hjælpesystem


Undersøgelsen var udformet som en interviewundersøgelse. Hvert interview tog 1-2 timer og var bygget op omkring en semistruktureret spørgeguide med åbne spørgsmål. Spørgsmålene omhandlende blandt andet baggrunden for køb af den seneste bil. Derefter blev deltagerne bedt om at forklare, hvordan forskellige hjælpesystemer i deres bil fungerede, og hvordan de anvendte dem. Deltagerne blev også bedt om at fortælle, hvad de godt kunne lide og ikke kunne lide ved de forskellige hjælpesystemer.

Analyse af interview
Interviewene blev efterfølgende kodet over to omgange. I første omgang blev interviewene gennemlæst og interessante paragraffer blev markeret med åbne (midlertidige) koder. Kodningen var dels baseret på de temaer, som forskerholdet på forhånd havde afgjort, de gerne ville undersøge (fx årsagen til valg af bil ved bilkøb), men også på de temaer, som deltagerne selv bragte frem (fx baseret på sprogbrug, erfaring og indholdet i deres udtalelser).

Derefter diskuterede forskerholdet listen af kodede temaer, og blev enige om tre overordnede temaer:
• modvirkning af forandring i kørepræstation
• bekvemmelighedssystemer
• sikkerhedsfremmende systemer

Efterfølgende blev alle interviewene igen kodet på baggrund af disse tre temaer.

Ældre bilister vælger ikke bil kun efter hjælpesystemer
Lidt over halvdelen af deltagerne indikerede, at bilens hjælpesystemer havde betydning for deres valg af bil ved det seneste bilkøb. Disse deltagere var entusiastiske omkring hjælpesystemernes funktioner og/eller tiltrukket af de sikkerhedsmæssige fordele, som hjælpesystemerne kunne tilbyde. De resterende deltagere havde købt deres bil af andre årsager, fx et behov for mere plads. Kun en enkelt deltager tilkendegav, at hun direkte havde købt ny bil for at få adgang til nogle hjælpesystemer, der skulle kompensere for hendes helbredsmæssige vanskeligheder. Hun havde købt en bil med bakkamera og blindvinkelalarm for at kompensere for mistet syn på det ene øje.

Hjælpesystemerne tillægges mange funktioner
Deltagerne anførte mange funktioner ved hjælpesystemerne, som de var glade for og flere mente, at hjælpesystemerne kunne kompensere for ”aldersrelaterede” forandringer. Eksempelvis forklarede nogle deltagere, at forandringer i deres syn var årsag til, at de havde glæde af hjælpesystemer (fx blindvinkelalarm). Andre deltagere anså hjælpesystemerne som en aflastning af de mentale ressourcer, fx sagde en af deltagerne, at hun anvendte en GPS på grund af problemer med hendes korttidshukommelse.

Nogle hjælpesystemer blev også opfattet som afhjælpende distraktion, fx en vognbanealarm, som alarmerer bilisten, hvis bilen driver imod en parallel vognbane. Nogle af deltagerne fremhævede, at hjælpesystemerne kunne kompensere for motoriske problemer, fx havde en deltager gigt i nakke og ryg og havde derfor svært ved at orientere sig bagud. Derfor anvendte han bakkamera, når han skulle bakke.

Flere af deltagerne sagde derudover, at hjælpesystemerne kunne lette de svære manøvrer (fx parallelparkering), og at det var rart at blive fri for at bruge koncentration på visse køreopgaver (såsom at blænde ned).

Mange deltagere gav udtryk for, at bilkørsel var farligt på grund af dårligt udformede veje og andre trafikanters farlige adfærd. De mente, at hjælpesystemerne kunne gøre det mere sikkert at køre bil, fx kan en blindvinkelalarm gøre opmærksom på en uset bilist, som er ved at overhale. Desuden mente flere deltagere, at trafikulykker opstår på grund af menneskelige fejl, og at hjælpesystemerne kan afværge disse fejl, da hjælpesystemerne ikke overser noget og ikke bliver distraheret under kørslen.

Nogle deltagere anførte funktioner ved hjælpesystemerne, som de ikke var så glade for. Der var typisk tale om, at deltagerne ikke kunne lide, når bilen ”overtog kontrollen” (fx bestemmer farten eller bilens placering).

Giver hjælpesystemerne for meget tryghed?
Overordnet set konkluderer forskerne, at hjælpesystemer ikke spiller en afgørende rolle ved ældres bilkøb, men at de ældre efterfølgende kan finde de tilgængelige hjælpesystemer i deres bil nyttige. Det var særligt de ældre, som havde bemærket en nedsat køreevne hos dem selv, som blev glade for bilens hjælpesystemer.

På trods af de mange oplevede fordele ved hjælpesystemerne, afslutter forskerne artiklen med nogle kommentarer om potentielle negative effekter ved ældres brug af hjælpesystemer. Særligt frygter forskerne, at de ældre delvist glemmer, hvordan man kører bil, eller at hjælpesystemerne får de ældre til at overvurdere deres køreevne, således at de fortsætter med at køre bil efter, at de burde have lagt kørekortet på hylden som følge af en aldersrelateret svækkelse af køreevnen. Forskerne pointerer, at hjælpesystemerne kan fejle, eller være slået fra, og at det derfor er problematisk, hvis de ældre bilister bliver for afhængige af dem.

Undersøgelsen viste desuden, at et andet problem ved hjælpesystemerne er, at flere ældre ikke ved, hvordan de virker. Der kan opstå ulykker, hvis bilisten ikke forstår, hvordan eller under hvilke omstændigheder hjælpesystemerne virker, hvis bilisten samtidig har en formodning om, at hjælpesystemet kan kompensere for bestemte vanskeligheder. Forskerne konkluderer derfor, at der er et behov for at udvikle information om, og træning i, anvendelsen af de nye hjælpesystemer.


Litteratur

Gish, J., Vrkljan, B., Grenier, A. & Van Miltenburg, B. (2017). Driving with advanced vehicle technology: A qualitative investigation of older drivers’ perception and motivations for use. Accident Analysis and Prevention, 106, s. 498-504.


http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-40/Aeldre-bilister-bruger-teknologi-til-at-kompensere-for-fysiske-vanskeligheder
28 MAJ 2020