GPS smal

Ældre har glæde af at bruge GPS til at finde vej

Et hold forskere fra Canada har undersøgt, hvad ældre bilister synes om at anvende en GPS, når de kører bil, og hvordan brugen af GPS påvirker deres bilkørsel.

Af Ragnhild Holgaard (videnskabelig assistent) og Mette Møller (seniorforsker)

Tidligere undersøgelser har vist, at ældre bilister i forhold til yngre bilister bearbejder information langsommere, og at ældre har ringere evne til at opretholde opmærksomheden. Dette kan give problemer for ældre, når de skal køre bil, hvor de kan blive overvældet af mængden af visuel information. En ny undersøgelse fra Canada har derfor forsøgt at kortlægge, om en GPS kan aflaste ældre bilister ved at hjælpe dem med at finde vej (eller om GPS’en i stedet distraherer dem).

Kørsel med GPS i egen bil
I alt deltog 47 forsøgspersoner i undersøgelsen. Deltagerne var fordelt på 29 kvinder og 18 mænd i alderen 65-82 år. Alle deltagerne havde gyldigt kørekort, kørte mindst tre gange om ugen og havde en score på 24 eller derover på Standardized Mini-Mental Status Examination (SMMSE). En score på 24 eller derover betyder, at individet ikke er kognitivt svækket.

Deltagerne kørte i deres egen bil. Bilen blev udstyret med en GPS med en allerede-indtastet rute og en mobiltelefon med en åben forbindelse til forskerne bag undersøgelsen. Telefonen var sat på højtalerfunktion og fungerede dermed som en form for walkie-talkie. Bilen blev desuden udstyret med to kameraer, som begge kunne filme i to retninger. Det ene kamera var placeret i foruden og optog scenen foran bilen samt deltageren forfra og scenen bag bilen (ud igennem bagruden). Det andet kamera var placeret midt i passagerruden og optog deltageren fra siden samt scenen på henholdsvis højre og venstre side af bilen. På mobiltelefonen var der installeret et program, der gjorde det muligt for forskerne at følge mobiltelefonens, og dermed deltagerens, placering i løbet af kørslen.

Deltagerne kørte først en kort træningstur på for at vænne sig til GPS’en. Derefter kørte de den eksperimentelle rute på 12,4 km. Den eksperimentelle rute indeholdt varieret kørsel i bebygget område inklusiv 2,8 km på motorvej, 11 højresving, 11 venstresving og 55 kryds, hvor deltageren skulle køre lige over.

Efterfølgende blev videomaterialet fra den eksperimentelle rute analyseret, og deltagernes kørefejl blev noteret. Kørefejlene blev opdelt i: 1) betjening af bilen (fx fejl i tegngivning), 2) procedure (fx forkert stopposition), 3) orientering (fx manglende tjek af blind vinkel) og 4) overtrædelser af færdselsregler (fx overtrædelse af vigepligt).

Ca. 9 måneder efter den eksperimentelle kørsel fik deltagerne tilsendt et spørgeskema med spørgsmål angående deres erfaringer med GPS og anden smartteknologi inden deltagelse i undersøgelsen. Derudover vedrørte spørgeskemaet deltagerens oplevelse af at køre med GPS’en under den eksperimentelle kørsel, blandt andet om GPS’ens instruktioner havde været klare og letforståelige, og om deltageren følte, at GPS’en havde påvirket deres kørsel negativt.

Gevinst ved anvendelse af GPS
I analysen blev deltagerne opdelt i dem, der fulgte GPS’ens instruktioner uden forkerte manøvrer (”følgere”), og dem, der undervejs i den eksperimentelle kørsel kørte en forkert vej (”ikke-følgere”). Forskerne undersøgte herefter forskelle og ligheder imellem disse to grupper med hensyn til antallet af fejl og holdning til brug af GPS. 

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at størstedelen af deltagerne syntes, at GPS’ens instruktioner var klare og præcise. 61% af deltagerne mente ikke, at GPS’en havde en negativ indflydelse på deres kørsel og 56% af deltagerne indikerede, at GPS’en havde haft i hvert fald en moderat positiv effekt på deres kørsel. 85% af deltagerne svarede, at de var glade for GPS’en.

Der var ingen forskel mellem følgere og ikke-følgere på deres tidligere erfaring med brug af GPS eller anden form for ”smartteknologi”. Til gengæld fandt forskerne, at ikke-følgere i forhold til følgere opfattede GPS’ens anvisninger signifikant mindre klare. Ligeledes ville signifikant flere ikke-følgere relativt til følgere foretrække at få vejanvisninger fra en passager frem for en GPS. Både følgere og ikke-følgere angav dog, at de var lige tilfredse med GPS’en. Yderligere analyse viste, at jo flere kørefejl en deltager lavede, jo mere mente vedkommende, at GPS’en indvirkede negativt på deres køreevne.

Plads til videre arbejde
Umiddelbart viser analysen, at størstedelen af deltagerne var glade for GPS’ens anvisninger og funktioner. De deltagere, der syntes, at anvisningerne var svære at følge, lavede også flere kørefejl i deres kørsel. Dog gør undersøgelsesdesignet det svært at vurdere, om disse deltagere blev forstyrret af GPS’en, eller om de havde svært ved at følge GPS’en, fordi de var dårlige bilister og derfor brugte mange ressourcer bare på at køre bilen.

Der findes en række begrænsninger ved undersøgelsen, som man bør tage højde for i vurderingen af resultaternes gennemslagskraft. Eksempelvis blev spørgeskemaet, som undersøgelsen er delvist baseret på, først sendt til deltagerne 9 måneder efter den oprindelige undersøgelse. Det kan derfor være svært for deltagerne at huske, hvordan de opfattede GPS’en under den eksperimentelle kørsel. Derudover har forskerne ikke taget højde for en række faktorer, som kunne have haft betydning for de ældres evne til at gennemføre ruten – fx hvor bekendte de i forvejen var med (dele af) ruten. Forfatterne påpeger desuden, at deres konklusioner havde stået stærkere, hvis deltagerne havde anvendt en eye tracker, således at forskerne kunne have undersøgt, hvor meget visuel opmærksomhed GPS’en faktisk kræver.


Litteratur
Stinchcombe et al. (2017). Letting in-vehicle navigation lead the way: Older driver’s perceptions of and ability to follow a GPS navigation system. Accident Analysis and Prevention, 106, s. 515-520.


http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-40/Aeldre-kan-have-glaede-af-at-bruge-GPS-til-at-finde-vej
28 MAJ 2020