Billede

Bilister tilpasser deres opmærksomhed til situationens krav

Reklamer langs landets veje kan potentielt skabe farlige situationer i trafikken, da bilister risikerer at blive distraheret af reklamerne. Ny forskning fra Australien har undersøgt, hvorvidt og hvordan reklamer langs vejene påvirker bilisters forståelse af trafiksituationen (situation awareness).

Af videnskabelig assistent Ragnhild Holgaard og seniorforsker Mette Møller

Tidligere forskning vedrørende hvilken betydning reklamer langs vejen har for bilisters opmærksomhed, har ikke vist entydige resultater. Derfor har ny forskning fra Australien skiftet fokus. Forskerne har i stedet undersøgt, om reklametavler langs vejen ændrer bilistens forståelse af trafiksituationen, hvilket også kaldes bilistens situation awareness (se faktaboks).

 faktaboks

Faktaboks: Situation awareness

Bilistens situation awareness defineres som aktiveret viden, der omhandler specifikke kørselsrelaterede opgaver/handlinger på et givent tidspunkt. Således dækker bilistens situation awareness over bilistens samlede forståelse af, hvad der sker i den trafikale situation, og hvordan man kan/bør reagere på situationen.

Undersøgelse af bilisters tanker under forbikørsel af reklametavler

19 bilister deltog i undersøgelsen. Deltagerne var 22-47 år, og de havde haft kørekort i 2-30 år. Til eksperimentet blev der brugt en bil udstyret med fire forskellige kameraer. To kameraer optog film inde fra selve kabinen: Det ene optog bilistens ansigtsudtryk, og det andet optog bilistens interaktioner med instrumentbrættet. De to andre kameraer var placeret uden på bilen og optog henholdsvis trafikken foran og bag ved bilen. Samtidig optog flere mikrofoner og en enkelt diktafon lyd inde fra kabinen. Bilen opsamlede derudover data om hastighed, GPS-placering, acceleration/deceleration, variation i styring af bilen og total kørt distance.

Til at undersøge deltagernes forståelse af trafiksituationen anvendte forskerne en særlig metode kaldet Verbal Protocol Analysis, der i korte træk går ud på at registrere deltagernes tanker. Deltagerne blev først trænet i at italesætte deres tanker i en simulator (10-15 min), og efterfølgende kørte de en kort træningstur med forsøgslederen (10-15 min), hvor de ligeledes skulle øve sig i at italesætte deres tanker. Disse tanker kunne fx omhandle bilens placering, omgivelserne eller vejens tilstand. Det kunne også være tanker om reklamer, vejskilte eller medtrafikanter, og hvordan disse relaterede sig til deltageren. Det blev understreget, at de italesatte tanker så vidt muligt skulle afspejle de tanker, som deltageren ville have under en normal kørsel.

Under selve den eksperimentelle kørsel talte deltagerne om deres kørselsrelevante tanker gennem hele ruten. Ruten var 38 km lang og indeholdt strækninger med motorvej, indkøbsområder og hovedveje. Ruten var lagt således, at deltagerne kørte forbi flere statiske reklametavler (billboards) både ved motorvej, indkøbsområde og hovedvej. Der indgik i alt 10 reklametavler langs ruten. Indholdet og udformningen af reklamerne er desværre ikke uddybet yderligere i artiklen. En gennemkørsel af ruten tog ca. 50 min.

Deltagernes tanker bliver illustreret i netværk

I den efterfølgende analyse har forskerne igennem et computerprogram opsat de begreber, som deltagerne italesatte under eksperimentet, i et netværk, som kan visualisere begreberne og relationerne imellem disse. Et eksempel kunne være, at begreberne ”bil”, ”reduceret” og ”hastighed” opsættes i netværket med følgende forbindelser: ”bil” har ”reduceret” sin ”hastighed”. Den kørte rute blev opdelt i 12 strækninger, og forskerne lavede et netværk for hver strækning. Netværkene blev opbygget af nævnte begreber og relationer fra alle deltagerne. Kategoriseringen af de 12 strækningen ses i tabel 1, og et eksempel på et netværk ses i figur 1.

Tabel 1: De 12 strækninger, som der efterfølgende er lavet netværk over. 

Reklame/kontrol Beskrivelse af strækning Produkt, der reklameres for
Kontrol Krydser over en anden motorvej -
Reklametavle Motorvej, ligeud
(1 reklametavle)
Transformers
Kontrol Motorvej, ligeud -
Reklametavle Krydser over en anden motorvej
(1 reklametavle)
Foxtel
Kontrol Indkøbsområde - 60 km/t -
Reklametavle Indkøbsområde - 60 km/t
(2 reklametavler)
3AW
Soliman vs. Sturm
Kontrol Indkøbsområde 40 km/t -
Reklametavle Indkøbsområde - 40 km/t
(2 reklametavler)
Mancave storage
Masterchef
Kontrol Hovedvej - lige vejstrækning -
Reklametavle Hovedvej - lige vejstrækning
(2 reklametavler)
Origin Energy
Oakleigh Grammar
Kontrol Hovedvej - vejkryds -
Reklametavle Hovedvej - vejkryds
(2 reklametavler)
Seek
RACV

Figur 1: Eksempel på netværket for en motorvejsstrækning med reklametavler. Afstanden mellem begreberne illustrerer, hvor tæt knyttet begreberne er på hinanden. Frit gengivet efter Young, Stephens, Logan & Lenné (2017).

figur

Reklamerne fylder – når der er tid!

Forskerne undersøgte først størrelsen på netværkene (antallet af begreber) og tætheden af netværkene (hvor tæt knyttet de forskellige begreber var på hinanden). Disse analyser viste, at der ikke var forskel på hverken størrelse eller tæthed af netværk for strækninger med reklametavler sammenlignet med netværk for strækninger uden reklametavler.

Derfor undersøgte forskerne efterfølgende selve indholdet af netværkene. Disse analyser viste, at når deltagerne kørte på strækninger uden reklametavler, var deres ordvalg domineret af kørselsrelevante ord, såsom ”reduceret”, ”nedsat”, ”begrænsning” og ”skilt”.

Nogle af netværkene for strækninger med reklametavler havde til gengæld et andet indhold, hvor ord som ”reklametavle”, ”reklamering”, ”Transformers” og ”kigger” var centrale.

Forskernes pointe med at undersøge indholdet i netværkene er, at den menneskelige opmærksomhedskapacitet er begrænset, så bilisten kun kan være opmærksom på et vist antal ting ad gangen. Hvis en del af den sparsomme opmærksomhed tildeles reklamer frem for trafikken, kan man forestille sig, at bilisten er opmærksom på færre trafikrelaterede elementer og dermed at bilisten har en dårligere forståelse for, hvilke kørselshandlinger situationen kræver (forringet situation awareness). Denne manglende forståelse for kørselssituationen kan medføre en øget risiko for trafikulykker.

En vigtig pointe i undersøgelsen er dog, at ikke alle reklametavlerne blev nævnt af deltagerne. Forskerne peger på, at de reklametavler, som ikke blev nævnt af deltagerne, var placeret ved vejstrækninger, der krævede ekstra opmærksomhed fra bilistens side, fx ved motorvejsfrakørsler, hvor deltagerne skulle forberede sig på at køre af motorvejen (orientering og korrekt placering af køretøj m.m.).

Forskerne foreslår, at dette kan tyde på, at bilister er i stand til at ignorere distraherende stimuli fra reklametavler, når vejen kræver deres fulde opmærksomhed. Dette understøttes af flere eksempler på, at deltagerne i undersøgelsen kun omtalte reklametavlerne, når bilen fx var stillestående, eller når deltagerne kørte ligeud på veje uden trafik.

Konklusion

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at selve strukturen bag deltagernes forståelse af trafiksituationen (situation awareness) i denne forsøgsopsætning ikke ændres af reklametavler langs vejen, da netværkene for både kontrol- og reklametavlestrækninger havde samme størrelse og tæthed. Et andet vigtigt fund i forsøget er, at deltagerne tilsyneladende var i stand til at ignorere kørselsirrelevant information, når trafikken krævede deres fulde opmærksomhed. Dette fund er dog baseret på en antagelse om, at deltagerne ikke forstyrres af reklametavler, hvis deltagerne ikke nævner reklametavlerne under italesættelsen af deres tanker under kørslen.

Forskerne understreger, at der er brug for yderligere forskning inden for dette område, og at man med fordel kunne fokusere fremtidig forskning på, om forskellige karakteristika ved reklametavler (fx størrelse, placering m.m.) påvirker bilisters situation awareness forskelligt.

Litteratur

Young, K., Stephens, A., Logan, D. & Lenné, M. (2017). Investigating the impact of static roadside advertising on drivers’ situation awareness. Applied Ergonomics, 60, s.136-145.

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-41/Bilister-tilpasser-deres-opmaerksomhed-til-situationens-krav
21 OKTOBER 2020