billede

Lysreklamer langs landets veje distraherer bilisterne

Udviklingen af LED-teknikken har gjort det muligt at fremstille større, bedre og billigere lysreklamer, som i stigende omfang opsættes langs vejene i Danmark. En ny dansk rapport har fundet, at bilisterne distraheres af disse lysreklamer i en sådan grad, at trafiksikkerheden mindskes.

Af videnskabelig assistent Ragnhild Holgaard og seniorforsker Mette Møller

De fleste reklamer er designet således, at de tiltrækker sig mest mulig opmærksomhed. Både størrelsen, farverne og indholdet er nøje udvalgt efter at kunne fange og fastholde opmærksomheden fra forbipasserende. En ny dansk rapport har undersøgt, om lysreklamer fanger og fastholder bilisters opmærksomhed i et sådant omfang, at deres evne til at reagere hensigtsmæssigt og rettidigt på pludseligt opståede situationer i trafikken mindskes.

Undersøgelse baseret på ”Naturalistic Driving”

Rapportens forfattere har gennemført en undersøgelse baseret på Naturalistic Driving, hvilket betyder, at deltagerne har kørt en rute på virkelige veje i en normal bil. Den anvendte bil er udstyret med forskellige kameraer, eyetrackingudstyr og lasersensorer, som tilsammen kan måle, hvad deltageren kigger på, og hvor stor afstand der er til forankørende.

Der blev anvendt to forskellige ruter til undersøgelsen: en i Hundige og en i Aarhus. Hundigeruten var 78 km lang og kørte forbi fire LED-reklamer, hvoraf to af reklamerne blev passeret to gange – i alt indeholdt Hundigeruten således seks LED-reklamepassager. Aarhusruten var 45 km lang og kørte forbi 15 LED-reklamer, hvoraf fire reklamer blev passeret to gange – i alt indeholdt Aarhusruten 19 LED-reklamepassager. De fleste LED-reklamer på begge ruter viste skiftende statiske billeder, men nogle enkelte af reklamerne viste også animerede billeder og film.

20 bilister har deltaget i undersøgelsen, og de har alle kørt en enkel kørsel i dagslys og/eller mørke. Deltagerne var i alderen 25-57 år og fordelt på 12 mænd og 8 kvinder. Alle deltagerne havde gyldigt kørekort, som de havde haft i mindst tre år. Deltagerne vidste ikke på forhånd, hvad undersøgelsen gik ud på.

Undersøgelsens spørgsmål og metode

Efterfølgende har rapportens forfattere analyseret data fra kørslerne for at besvare følgende fire spørgsmål:

  1. I hvilket omfang indfanges bilisternes visuelle opmærksomhed af LED-reklamer langs veje?
    Dette måles ved hjælp af en eyetracker, som kan vise, hvad deltageren kigger på under kørslen. Hvis deltageren under den eksperimentelle kørsel kigger på LED-reklamer, antages det, at deltagerens visuelle opmærksomhed er indfanget af LED-reklamen.

  2. Indfanges og fastholdes bilisternes visuelle opmærksomhed af LED-reklamer i en sådan grad, at det påvirker trafiksikkerheden?
    For at besvare dette spørgsmål anvendes to koncepter: visuel distraktion og sikkerhedsbuffer. Begge dele undersøges ved at registrere, hvor lang tid deltageren kigger på en LED-reklame, hvilket sammenholdes med afstanden til forankørende.
    Visuel distraktion defineres som situationer, hvor bilisten over en periode på seks sekunder kigger væk fra vejen i sammenlagt to sekunder eller mere.
    I alle tilfælde, hvor deltageren kigger væk fra vejen, udregnes desuden en sikkerhedsbuffer til forankørende. Sikkerhedsbufferen er defineret som differencen mellem tidsafstanden til forankørende (se faktaboks) og den tid, som deltageren kigger væk fra vejen. Sikkerhedsbufferen er således et udtryk for den tid, som deltageren har til rådighed til at reagere på pludseligt opståede hændelser i den forankørende trafik. Kommer sikkerhedsbufferen ned på under to sek., betyder det, at deltageren har under to sek. til at reagere på en pludseligt opstået hændelse. Sådanne tilfælde er særligt kritiske, da tidligere forskning har vist, at bilister har brug for op til 2,7 sek. for at reagere på simple uventede hændelser.

  3. Hvor stor er påvirkningen fra LED-reklamer sammenlignet med andre typer af distraktorer?
    For at besvare dette spørgsmål anvendes konceptet ”kritiske blikke”. Kritiske blikke er blikke væk fra vejen, som varer i over et sek., og som har en vinkel væk fra vejen på 10 grader eller mere, sammenlignet med hvis bilisten så ligeud ad vejen. For alle kritiske blikke undersøges det, om de er rettet imod LED-reklamer eller imod andre typer af distraktorer.
    Derudover undersøges det, hvad deltagerne kigger på under forbikørsel af LED-reklamer for at se, om der kigges mere på LED-reklamer end på andre distraktorer under disse strækninger.

  4. Er der forskel på dagslys og mørke mht. hvor meget bilisterne kigger på LED-reklamerne?
    Dette undersøges ved at sammenligne antallet og varigheden af blikke rettet imod LED-reklamer i henholdsvis dagslys og mørke. Desuden undersøges det, om visuel distraktion i forbindelse med LED-reklamer forekommer oftere eller sjældnere i mørke frem for i dagslys.
 faktaboks

Faktaboks: Tidsafstanden til forankørende

Tidsafstanden til forankørende defineres som den tid, det tager bilisten at tilbagelægge den distance, som holdes til forankørende. Tidsafstanden er således afhængig af afstanden til forankørende og af bilistens hastighed. Kører bilisten 110 km/t og holder en afstand til forankørende på 100 m, er tidsafstanden 3,3 sek.

LED-reklamerne mindsker trafiksikkerheden

Resultaterne fra forsøgsbilen viste, at i 61% af de tilfælde, hvor en deltager kørte forbi en LED-reklame, så vedkommende mindst én gang på reklamen. I 11% af tilfældene så deltageren mindst fem gange på reklamen. 11% af alle blikke imod LED-reklamer havde en varighed på mindst et sek., og det længste blik imod en LED-reklame blev målt til hele syv sek. I gennemsnit kiggede deltagerne samlet set på en LED-reklame i 4% af den tid, hvor reklamen var synlig. Desuden blev der detekteret visuel distraktion i forbindelse med 26 forbikørsler af LED-reklamer, dvs. at bilisten i to ud af seks sekunder eller mere kiggede på reklamen.

For 32% af alle blikke imod en LED-reklame var sikkerhedsbufferen samtidig to sek. eller mindre. Som omtalt er denne sikkerhedsbuffer altså ikke stor nok til, at bilisten kan nå at reagere på en simpel pludseligt opstået situation. For hele 5% af alle forbikørsler af LED-reklamer opstod der visuel distraktion af deltageren samtidig med, at sikkerhedsbufferen var et sek. eller mindre. Med en så lille sikkerhedsbuffer til forankørende har bilisten dårligt nok tid til at reagere, og derudover kigger vedkommende væk fra trafikken.

LED-reklamer tiltrækker mere opmærksomhed end andre genstande

Analysen af datamaterialet viste, at i størstedelen af den tid, hvor LED-reklamerne var synlige for deltageren, kiggede deltageren på kørselsrelevante genstande, fx vejen, andre trafikanter og vejtavler/-signaler. I den resterende tid, svarende til ca. 14% af tiden, var blikket rettet imod genstande, som ikke var relevante for kørslen, og heraf tog LED-reklamer ca. halvdelen af tiden. Samlet set tiltrak LED-reklamer og andre reklamer deltagerens blik i ca. 10% af tiden, hvor LED-reklamen var synlig. Til sammenligning tiltrak vejskilte og trafiksignaler i samme periode kun deltagerens blik i ca. 7% af tiden.

1/3 af de kritiske blikke blev rettet imod genstande, som ikke var relevante for kørslen, og 17% af disse var rettet imod LED-reklamer, hvorimod 52% var rettet imod andre typer af reklamer. Dette skal sammenholdes med, at der ca. var 10 gange flere ”øvrige reklamer”.

I alle udførte analyser viste det sig, at der ikke var nogen signifikant forskel på, hvor meget der kigges på LED-reklamer i dagslys og i mørke. Derimod har reklamernes størrelse betydning, da deltagerne kiggede mere på store LED-reklamer end de små, uanset om det var nat eller dag. Reklamernes placering har også betydning, da reklamer placeret i simple omgivelser (omgivelser uden for mange andre visuelle stimuli) og reklamer placeret, så de fremstår centralt i synsfeltet for bilisten, tiltrækker sig mest opmærksomhed.

LED-reklamer fanger den visuelle opmærksomhed

Rapportens forfattere konkluderede, at LED-reklamerne i undersøgelsen indfangede deltagernes visuelle opmærksomhed, og at der opstod situationer med visuel distraktion samtidig med, at sikkerhedsbufferen til forankørende var meget lille. I sådanne situationer er der en markant øget risiko for trafikulykker. Placeringen af LED-reklamer havde tilsyneladende stor betydning for, hvor meget de indfangede deltagernes opmærksomhed. Det er dog ikke undersøgt, hvorledes selve indholdet af LED-reklamer påvirker bilisten, fx om bestemte farver eller effekter er særligt distraherende.

Litteratur

Herstedt, L., Greibe, P., Andersson, P.K. & la Cour Lund, B. (2017). Visuel distraktion fra lysreklamer langs veje. NMF rapport udarbejdet af Trafitec.

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-41/Lysreklamer-langs-landets-veje-distraherer-bilisterne
22 OKTOBER 2020