billede

Sikkerhedsfremmende interventioner til udrykningskøretøj

En ny undersøgelse fra USA har igennem litteratur og interview set nærmere på interventioner til reduktion af ulykker blandt udrykningskøretøjer. Undersøgelsen tyder på, at træning af personale samt en plan for håndtering af risici har en positiv effekt på antallet af ulykker.

Af Ragnhild Holgaard (videnskabelig assistent) og Mette Møller (seniorforsker)

Der findes en del forskellige slags interventioner rettet imod at nedbringe antallet af ulykker med udrykningskøretøjer. En ny undersøgelse fra USA har skabt et overblik over disse og undersøgt, om interventionernes effekt er blevet målt og beskrevet.

Datamateriale

Relevante interventioner blev identificeret på to måder: 1) Litteraturundersøgelse og 2) interview med brandmænd.

Litteraturundersøgelsen inkluderede 65 artikler, som i alt omtalte 77 interventioner. Størstedelen af artiklerne omhandlede ambulancekørsel. Interviewene omfattede 17 brandmænd af forskellig rang, som omtalte i alt 35 interventioner.

Derudover gav otte brandstationer forskerne adgang til stationens ulykkesstatistik, men kun data fra fem stationer var omfattende nok til at kunne bruges i undersøgelsen.

Kategorier af interventioner

Interventionerne blev inddelt i tre kategorier (se også tabel 1):

  1. Uddannelse af personale

  2. Regler og retningslinjer

  3. Tekniske løsninger

Eksempler på interventioner inden for hver kategori omtales i det følgende.

Tabel 1: Overblik over de forskellige typer af interventioner

Uddannelse

Regler og retningslinjer

Tekniske løsninger

  • Forbedret oplæring
  • Løbende genopfriskning
  • Mentorprogrammer
  • Simulatortræning
  • Specifikke træningstiltag
  • Mindre brug af blinklys og sirene
  • Øget ansvar ved ulykker
  • Analyse af ulykker
  • Risikohåndteringsprogram
  • Sikkerhedskrav til køretøjer
  • Regler for arbejdsbelastning
  • Specifikke regler
  • DriveCam
  • Black boxes
  • Advarselssystem i civile biler (simulation)
  • Udformning af køretøjet
  • Fjern kontrol over lyssignaler
  • Kommunikation mellem biler (V2V) eller mellem bil og infrastruktur (V2I)
  • Specifikke tekniske løsninger

Uddannelse

Interventioner i form af uddannelse og træning omfattede typisk forbedret oplæring af personalet inden kørsel i trafikken eller løbende genopfriskning af kompetencer til mere erfarent personale.

Eksempler på sådanne interventioner er, at to brandstationer havde indført mentorprogrammer, hvor uerfarne brandmænd kørte med en erfaren brandmand (mentor) i starten. Andre steder havde man indført forskellige internetbaserede træningssystemer og simulatortræningsforløb. Derudover blev der flere steder afholdt ”Safety Stand-downs”, hvor personalet sammen diskuterede udfordringer og sikkerhedsproblematikker i arbejdstiden.

Regler og retningslinjer

Interventioner i form af regler og retningslinjer omfatter tiltag på forskellige niveauer. Der er dels tale om ret specifikke tiltag som fx en ny procedure for brug af blinklys/sirener, eller at sende flere køretøjer afsted til en ulykke, så de kan øge sikkerheden gennem fysisk blokering af ulykkesstedet.

Der er ligeledes tale om mere overordnede tiltag, som fx i større omfang at holde personalet ansvarlig for ulykker, de involveres i, for dermed at motivere dem til at køre så sikkert som muligt. Nogle steder har man forsøgt at undersøge årsagerne bag den enkelte ulykke eller indføre et risikohåndteringsprogram.

Endelig er der eksempler på indførelse af (lovmæssige) sikkerhedskrav til udrykningskøretøjer og personale (fx regler for hvor lang en vagt må være) som tiltag til reduktion af antallet af ulykker og skader.

Tekniske løsninger

Den tredje kategori af interventioner omfatter forskellige tekniske sikkerhedsfremmende tiltag. Et eksempel er DriveCam, som filmer chaufføren og vejen foran bilen. Efterfølgende kan optagelserne fx bruges til at evaluere chaufførens kørsel. Tilsvarende anvendes der nogle steder ”black boxes”, som efter en ulykke kan give information om kørslen umiddelbart inden ulykken. Af andre specifikke tiltag kan nævnes udformning af køretøjet og udstyret heri (fx specielle seler til de ambulancereddere, som arbejder bag i ambulancen under udrykningskørsel), forbedring af blinklys og sirener, og fjernkontrol af lyssignaler i vejkryds. Derudover er der fx pilotforsøg med et kommunikationssystem mellem biler (V2V) eller mellem biler og infrastruktur (V2I).

Effekten af interventioner

Med hensyn til interventionernes effekt, var der forskel på, hvor gode effektmål der fandtes. Fx var det ikke muligt at finde empirisk belæg for effekten af de tekniske løsninger. For de tiltag, der vedrørte ændring af regler og retningslinjer, blev det i flere rapporter beskrevet, at der var god effekt, men forskerne kunne ikke finde data, som understøttede dette. Derfor kunne der ikke konkluderes vedr. effekten, hverken for de tekniske løsninger eller administrative ændringer. Til gengæld fandtes der data vedr. effekten af træning af chaufførerne og af at have en formel risikohåndteringsstrategi. Begge typer af interventioner så ud til at have en god effekt.

Undersøgelsen tyder således på, at træning og risikohåndteringsstrategier er effektive interventioner til reduktion af ulykker for udrykningskøretøjer. Forskerne opfordrer dog til, at effekten af de øvrige interventioner undersøges systematisk.


Litteratur:

Bui, D. et al. (2018). Interventions and controls to prevent emergency service vehicle incidents: A mixed methods review. Accident Analysis and Prevention, 115, s. 189-201.

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-43/Interventioner-for-at-reducere-udrykningskoeretoejers-ulykkesrisiko
26 MARTS 2019