Billede

Sker der flere ulykker under udrykning?

I USA har et forskerhold undersøgt, om udrykningskøretøjer har en større ulykkesrisiko, når de kører med udrykning, end når de kører uden. Undersøgelsen viste, at politibiler har en større ulykkesrisiko under udrykning, men at dette ikke er tilfældet for ambulancer og brandbiler.

Af Ragnhild Holgaard (videnskabelig assistent) og Mette Møller (seniorforsker)

Når udrykningskøretøjer har brug for at komme hurtigt frem til en bestemt lokalitet kører de med udrykning. Det medfører, at de må overtræde visse færdselsregler. Tidligere forskning har ikke entydigt kunnet vise, om udrykningskøretøjers ulykkesrisiko stiger, når de kører med udrykning. Derfor har et forskerhold fra USA undersøgt dette yderligere.

Datamateriale

Undersøgelsen er baseret på data fra politirapporter vedrørende ulykker med udrykningskøretøjer (politibiler, ambulancer og brandbiler) i Iowa i perioden 2005-2013. I alt var der rapporteret 2406 ulykker med politibiler. For at opnå et tilstrækkeligt datagrundlag blev ulykker med ambulancer og brandbiler analyseret sammen (N=528). Rapporterne indeholdt information om forskellige faktorer i ulykken, blandt andet vejens type/tilstand, vejrforhold og om der blev kørt med udrykning.

Rapporterne indeholdt desuden information om de involverede trafikanters adfærd op til ulykken. På den baggrund vurderede forskerne, om udrykningskøretøjet have bidraget til ulykken. Det skal understreges, at udrykningskøretøjerne blev vurderet til at have bidraget til ulykken, hvis de fx havde kørt for stærkt eller over for rødt. Der er således tale om faktorer, som er en del af udrykningskøretøjets opgave.

Det skal bemærkes, at politirapporterne ikke indeholdt information om kørselsomfang. Man kunne derfor ikke beregne ulykkesrisiko pr. kørt kilometer, som det normalt gøres. I stedet benyttede man ”the quasi-induced exposure method”, en metode der er baseret på den antagelse, at udrykningskøretøjer, der ikke bidrog til en ulykke, er repræsentative for eksponeringen blandt alle udrykningskøretøjerne. Risikoen udregnes ved at beregne forholdet mellem andelen af førere af udrykningskøretøjer, der bidrog til ulykken, og andelen af førere af udrykningskøretøjer, der ikke bidrog til ulykken inden for samme undergruppe. For en detaljeret redegørelse for metoden henvises til originalartiklen.

Politibiler med udrykning

I 53% af ulykkerne med politibiler blev politibilen vurderet til at have bidraget til ulykken. Der var oftest tale om, at politibilen havde kørt for stærkt efter forholdene, ikke havde overholdt en vigepligt, kørte over for rødt, eller at politibilen havde drejet så voldsomt, at bilen var skredet ud. I de ulykker, hvor politibilen havde bidraget til ulykken, kørte politibilen med udrykning i 38,7% af tilfældene, hvilket var signifikant oftere end i de ulykker, hvor politibilen ikke havde bidraget til ulykken. Således havde politibiler en større risiko for at bidrage til ulykker, når de kørte med udrykning sammenlignet med, når de kørte uden udrykning. I de tilfælde, hvor politibilen bidrog til ulykken, blev den oftere kørt af en kvinde og af en helt ung/ældre fører, sammenlignet med ulykker, hvor politibilen ikke bidrog til ulykken. Det var desuden oftere dagslys, på primære veje uden asfalt og i kryds. Et udsnit af datamaterialet vedrørende politibiler er gengivet i tabel 1.

Ambulancer og brandbiler med udrykning

I 56% af ulykkerne med ambulancer og brandbiler havde udrykningskøretøjet bidraget til ulykken. Der var oftest tale om, at udrykningskøretøjet kørte over for rødt, overtrådte vigepligten eller kørte for stærkt. I de ulykker, hvor ambulancen eller brandbilen bidrog til ulykken kørte de med udrykning i 57,9% af tilfældene. Dette var ikke signifikant oftere end for de ulykker, hvor ambulancen eller brandbilen ikke bidrog til ulykken. Når ambulancen eller brandbilen havde bidraget til ulykken, blev køretøjet oftere kørt af en kvinde, af helt unge chauffører, og ulykken forekom oftere i bebygget område.

Hvorfor har udrykning betydning for politibiler?

Forskerholdet foreslår flere forskellige forklaringer på, at udrykning har betydning for politibilers ulykkesrisiko i USA, men ikke for ulykkesrisikoen for ambulancer og brandbiler. Deres forklaringer opridses kort i det følgende.

I USA har politiet mere løse retningslinjer for hastighed under udrykning, end ambulancer og brandbiler har. Det skyldes, at politiet kører ud til mere forskelligartede opgaver, hvilket gør det sværere at have faste retningslinjer. Derudover kan politibiler typisk opnå højere hastigheder end ambulancer og brandbiler. Desuden vil politibiler til tider skulle forfølge forbrydere, hvilket nødvendiggør særlig usikker og risikofyldt kørsel.

Forskerne fremhæver endvidere, at det for politiet i USA ofte er nødvendigt at betjene udstyr under udrykningskørsel, fx kommunikation med alarmcentralen eller navigationsudstyr. Det skyldes, at politibiler typisk er mindre bemandede end ambulancer og brandbiler, og at føreren af politibilen derfor selv må betjene udstyret under kørslen, fx i forbindelse med indhentning af nødvendig ekstra information om situationen. Disse forhold reducerer førerens kapacitet til at køre sikkert.

Forbedring af sikkerhed

Forskerne bag undersøgelsen slår fast, at mere forskning er nødvendig for at forbedre sikkerheden for udrykningskøretøjer, men at denne undersøgelse peger på, at det er nødvendigt med en tosidig indsats: en rettet imod de ulykker, hvor udrykningskøretøjer selv bidrager til ulykken, og en rettet imod de civile køretøjer, som forårsager de resterende ulykker.

 

Litteratur:

Missikpode, C., Peek-Asa, C., Young, T. & Hamann, C. (2018). Does crash risk increase when emergency vehicles are driving with lights and sirens? Accident Analysis and Prevention, 113, s. 257-262.
http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-43/Oeger-udrykningskoersel-ulykkesrisikoen
19 AUGUST 2019